Eclesiastes 4

Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem.

Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live;

men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.

Og jeg så, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

Dåren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op

Bedre en Håndfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter Vind.

Og mere Tomhed så jeg under Solen.

Mangen står alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Søn eller Broder, og dog er der ingen Ende på al hans Flid og hans Øje bliver ikke mæt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gør jeg mig Flid og nægter mig enhver Nydelse? Også det, er Tomhed og ondt Slid.

To er bedre faren end een, thi de får god Løn for deres Flid;

hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.

Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm?

Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.

Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.

Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var født i Fattigdom under den andens Regering.

Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;

der var ikke Tal på alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere Slægter sig; nej, også det er Tomhed og Jag efter Vind.

So I returned, and considered all the oppressions that are done under the sun: and behold the tears of {such as were} oppressed, and they had no comforter; and on the side of their oppressors {there was} power; but they had no comforter. {side: Heb. hand}

Wherefore I praised the dead which are already dead more than the living which are yet alive.

Yea, better {is he} than both they, which hath not yet been, who hath not seen the evil work that is done under the sun.

Again, I considered all travail, and every right work, that for this a man is envied of his neighbour. This {is} also vanity and vexation of spirit. {every...: Heb. all the rightness of work} {for this...: Heb. this is the envy of a man from his neighbour}

The fool foldeth his hands together, and eateth his own flesh.

Better {is} an handful {with} quietness, than both the hands full {with} travail and vexation of spirit.

Then I returned, and I saw vanity under the sun.

There is one {alone}, and {there is} not a second; yea, he hath neither child nor brother: yet {is there} no end of all his labour; neither is his eye satisfied with riches; neither {saith he}, For whom do I labour, and bereave my soul of good? This {is} also vanity, yea, it {is} a sore travail.

Two {are} better than one; because they have a good reward for their labour.

For if they fall, the one will lift up his fellow: but woe to him {that is} alone when he falleth; for {he hath} not another to help him up.

Again, if two lie together, then they have heat: but how can one be warm {alone}?

And if one prevail against him, two shall withstand him; and a threefold cord is not quickly broken.

Better {is} a poor and a wise child than an old and foolish king, who will no more be admonished. {who...: Heb. who knoweth not to be admonished}

For out of prison he cometh to reign; whereas also {he that is} born in his kingdom becometh poor.

I considered all the living which walk under the sun, with the second child that shall stand up in his stead.

{There is} no end of all the people, {even} of all that have been before them: they also that come after shall not rejoice in him. Surely this also {is} vanity and vexation of spirit.