Filemom 1

Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder,

og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus;

Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner,

efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige,

for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder.

Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!

Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt,

så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;

jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,

ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,

ham, det er mit eget Hjerte.

Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lænker.

Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie.

Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde få ham igen til evigt Eje,

ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i Kødet og i Herren.

Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig!

Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning!

Jeg, Paulus, skriver med min egen Hånd, jeg vil betale,for ikke at sige dig, at du desuden også skylder mig dig selv.

Ja, Broder! lad mig få Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus!

I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gøre endog mere end det, jeg siger.

Men med det samme bered også Herberge for mig; thi jeg håber, at jeg ved eders Bønner skal skænkes eder.

Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,

Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.

Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

Paul, a prisoner of Jesus Christ, and Timothy {our} brother, unto Philemon our dearly beloved, and fellowlabourer,

And to {our} beloved Apphia, and Archippus our fellowsoldier, and to the church in thy house:

Grace to you, and peace, from God our Father and the Lord Jesus Christ.

I thank my God, making mention of thee always in my prayers,

Hearing of thy love and faith, which thou hast toward the Lord Jesus, and toward all saints;

That the communication of thy faith may become effectual by the acknowledging of every good thing which is in you in Christ Jesus.

For we have great joy and consolation in thy love, because the bowels of the saints are refreshed by thee, brother.

Wherefore, though I might be much bold in Christ to enjoin thee that which is convenient,

Yet for love's sake I rather beseech {thee}, being such an one as Paul the aged, and now also a prisoner of Jesus Christ.

I beseech thee for my son Onesimus, whom I have begotten in my bonds:

Which in time past was to thee unprofitable, but now profitable to thee and to me:

Whom I have sent again: thou therefore receive him, that is, mine own bowels:

Whom I would have retained with me, that in thy stead he might have ministered unto me in the bonds of the gospel:

But without thy mind would I do nothing; that thy benefit should not be as it were of necessity, but willingly.

For perhaps he therefore departed for a season, that thou shouldest receive him for ever;

Not now as a servant, but above a servant, a brother beloved, specially to me, but how much more unto thee, both in the flesh, and in the Lord?

If thou count me therefore a partner, receive him as myself.

If he hath wronged thee, or oweth {thee} ought, put that on mine account;

I Paul have written {it} with mine own hand, I will repay {it}: albeit I do not say to thee how thou owest unto me even thine own self besides.

Yea, brother, let me have joy of thee in the Lord: refresh my bowels in the Lord.

Having confidence in thy obedience I wrote unto thee, knowing that thou wilt also do more than I say.

But withal prepare me also a lodging: for I trust that through your prayers I shall be given unto you.

There salute thee Epaphras, my fellowprisoner in Christ Jesus;

Marcus, Aristarchus, Demas, Lucas, my fellowlabourers.

The grace of our Lord Jesus Christ {be} with your spirit. Amen. «{Written from Rome to Philemon, by Onesimus a servant.}»