Filipenses 4

Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede!

Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.

Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse;

og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det på Sinde!

Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.

Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.

Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.

Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.

Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.

Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.

Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad jeg havde nødig.

Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.

Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.

Hilser hver hellig i Kristus Jesus.

De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.

Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

Therefore, my brethren dearly beloved and longed for, my joy and crown, so stand fast in the Lord, {my} dearly beloved.

I beseech Euodias, and beseech Syntyche, that they be of the same mind in the Lord.

And I intreat thee also, true yokefellow, help those women which laboured with me in the gospel, with Clement also, and {with} other my fellowlabourers, whose names {are} in the book of life.

Rejoice in the Lord alway: {and} again I say, Rejoice.

Let your moderation be known unto all men. The Lord {is} at hand.

Be careful for nothing; but in every thing by prayer and supplication with thanksgiving let your requests be made known unto God.

And the peace of God, which passeth all understanding, shall keep your hearts and minds through Christ Jesus.

Finally, brethren, whatsoever things are true, whatsoever things {are} honest, whatsoever things {are} just, whatsoever things {are} pure, whatsoever things {are} lovely, whatsoever things {are} of good report; if {there be} any virtue, and if {there be} any praise, think on these things. {honest: or, venerable}

Those things, which ye have both learned, and received, and heard, and seen in me, do: and the God of peace shall be with you.

But I rejoiced in the Lord greatly, that now at the last your care of me hath flourished again; wherein ye were also careful, but ye lacked opportunity. {hath...: or, is revived}

Not that I speak in respect of want: for I have learned, in whatsoever state I am, {therewith} to be content.

I know both how to be abased, and I know how to abound: every where and in all things I am instructed both to be full and to be hungry, both to abound and to suffer need.

I can do all things through Christ which strengtheneth me.

Notwithstanding ye have well done, that ye did communicate with my affliction.

Now ye Philippians know also, that in the beginning of the gospel, when I departed from Macedonia, no church communicated with me as concerning giving and receiving, but ye only.

For even in Thessalonica ye sent once and again unto my necessity.

Not because I desire a gift: but I desire fruit that may abound to your account.

But I have all, and abound: I am full, having received of Epaphroditus the things {which were sent} from you, an odour of a sweet smell, a sacrifice acceptable, wellpleasing to God. {I have all: or, I have received all}

But my God shall supply all your need according to his riches in glory by Christ Jesus.

Now unto God and our Father {be} glory for ever and ever. Amen.

Salute every saint in Christ Jesus. The brethren which are with me greet you.

All the saints salute you, chiefly they that are of Caesar's household.

The grace of our Lord Jesus Christ {be} with you all. Amen. «{To the} Philippians written from Rome, by Epaphroditus.»