Jó 19

Så tog Job til Orde og svarede:

I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;

Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.

Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

Then Job answered and said,

How long will ye vex my soul, and break me in pieces with words?

These ten times have ye reproached me: ye are not ashamed {that} ye make yourselves strange to me. {make...: or, harden yourselves against me}

And be it indeed {that} I have erred, mine error remaineth with myself.

If indeed ye will magnify {yourselves} against me, and plead against me my reproach:

Know now that God hath overthrown me, and hath compassed me with his net.

Behold, I cry out of wrong, but I am not heard: I cry aloud, but {there is} no judgment. {wrong: or, violence}

He hath fenced up my way that I cannot pass, and he hath set darkness in my paths.

He hath stripped me of my glory, and taken the crown {from} my head.

He hath destroyed me on every side, and I am gone: and mine hope hath he removed like a tree.

He hath also kindled his wrath against me, and he counteth me unto him as {one of} his enemies.

His troops come together, and raise up their way against me, and encamp round about my tabernacle.

He hath put my brethren far from me, and mine acquaintance are verily estranged from me.

My kinsfolk have failed, and my familiar friends have forgotten me.

They that dwell in mine house, and my maids, count me for a stranger: I am an alien in their sight.

I called my servant, and he gave {me} no answer; I intreated him with my mouth.

My breath is strange to my wife, though I intreated for the children's {sake} of mine own body. {mine...: Heb. my belly}

Yea, young children despised me; I arose, and they spake against me. {young...: or, the wicked}

All my inward friends abhorred me: and they whom I loved are turned against me. {my...: Heb. the men of my secret}

My bone cleaveth to my skin and to my flesh, and I am escaped with the skin of my teeth. {and to: or, as to}

Have pity upon me, have pity upon me, O ye my friends; for the hand of God hath touched me.

Why do ye persecute me as God, and are not satisfied with my flesh?

Oh that my words were now written! oh that they were printed in a book! {Oh...: Heb. Who will give, etc}

That they were graven with an iron pen and lead in the rock for ever!

For I know {that} my redeemer liveth, and {that} he shall stand at the latter {day} upon the earth:

And {though} after my skin {worms} destroy this {body}, yet in my flesh shall I see God: {And...: or, After I shall awake, though this body be destroyed, yet out of my flesh}

Whom I shall see for myself, and mine eyes shall behold, and not another; {though} my reins be consumed within me. {another: Heb. a stranger} {though...: or, my reins within me are consumed with earnest desire (for that day} {within...: Heb. in my bosom}

But ye should say, Why persecute we him, seeing the root of the matter is found in me? {seeing...: or, and what root of matter is found in me?}

Be ye afraid of the sword: for wrath {bringeth} the punishments of the sword, that ye may know {there is} a judgment.