Lucas 15
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
Then drew near unto him all the publicans and sinners for to hear him.
And the Pharisees and scribes murmured, saying, This man receiveth sinners, and eateth with them.
And he spake this parable unto them, saying,
What man of you, having an hundred sheep, if he lose one of them, doth not leave the ninety and nine in the wilderness, and go after that which is lost, until he find it?
And when he hath found {it}, he layeth {it} on his shoulders, rejoicing.
And when he cometh home, he calleth together {his} friends and neighbours, saying unto them, Rejoice with me; for I have found my sheep which was lost.
I say unto you, that likewise joy shall be in heaven over one sinner that repenteth, more than over ninety and nine just persons, which need no repentance.
Either what woman having ten pieces of silver, if she lose one piece, doth not light a candle, and sweep the house, and seek diligently till she find {it}? {pieces...: drachma, here translated a piece of silver, is the eighth part of an ounce, which cometh to seven pence halfpenny, and is equal to the Roman penny}
And when she hath found {it}, she calleth {her} friends and {her} neighbours together, saying, Rejoice with me; for I have found the piece which I had lost.
Likewise, I say unto you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner that repenteth.
And he said, A certain man had two sons:
And the younger of them said to {his} father, Father, give me the portion of goods that falleth {to me}. And he divided unto them {his} living.
And not many days after the younger son gathered all together, and took his journey into a far country, and there wasted his substance with riotous living.
And when he had spent all, there arose a mighty famine in that land; and he began to be in want.
And he went and joined himself to a citizen of that country; and he sent him into his fields to feed swine.
And he would fain have filled his belly with the husks that the swine did eat: and no man gave unto him.
And when he came to himself, he said, How many hired servants of my father's have bread enough and to spare, and I perish with hunger!
I will arise and go to my father, and will say unto him, Father, I have sinned against heaven, and before thee,
And am no more worthy to be called thy son: make me as one of thy hired servants.
And he arose, and came to his father. But when he was yet a great way off, his father saw him, and had compassion, and ran, and fell on his neck, and kissed him.
And the son said unto him, Father, I have sinned against heaven, and in thy sight, and am no more worthy to be called thy son.
But the father said to his servants, Bring forth the best robe, and put {it} on him; and put a ring on his hand, and shoes on {his} feet:
And bring hither the fatted calf, and kill {it}; and let us eat, and be merry:
For this my son was dead, and is alive again; he was lost, and is found. And they began to be merry.
Now his elder son was in the field: and as he came and drew nigh to the house, he heard musick and dancing.
And he called one of the servants, and asked what these things meant.
And he said unto him, Thy brother is come; and thy father hath killed the fatted calf, because he hath received him safe and sound.
And he was angry, and would not go in: therefore came his father out, and intreated him.
And he answering said to {his} father, Lo, these many years do I serve thee, neither transgressed I at any time thy commandment: and yet thou never gavest me a kid, that I might make merry with my friends:
But as soon as this thy son was come, which hath devoured thy living with harlots, thou hast killed for him the fatted calf.
And he said unto him, Son, thou art ever with me, and all that I have is thine.
It was meet that we should make merry, and be glad: for this thy brother was dead, and is alive again; and was lost, and is found.