Levítico 17

HERREN talede til Moses og sagde:

Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Dette har HERREN påbudt:

Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,

uden at bringe dem hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at bringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dette tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den Mand skal udryddes af sit Folk.

Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres Slagtofre, som de slagter ude på Marken, til HERREN, til Åbenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre til HERREN.

Præsten skal da sprænge Blodet på HERRENs Alter ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig Duft for HERREN.

Og de må ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra Slægt til Slægt!

Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller Slagtoffer

og ikke bringer det hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.

Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget Blod, så vender jeg mit Åsyn mod den, der nyder Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk.

Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug på Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sjælen.

Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder må nyde Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde Blod.

Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der må spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med Jord.

Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl; derfor har jeg sagt til Israeliterne: I må ikke nyde Blodet af noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der nyder det, skal udryddes.

Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne Dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; så er han ren.

Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han undgælde for sin Brøde.

And the LORD spake unto Moses, saying,

Speak unto Aaron, and unto his sons, and unto all the children of Israel, and say unto them; This {is} the thing which the LORD hath commanded, saying,

What man soever {there be} of the house of Israel, that killeth an ox, or lamb, or goat, in the camp, or that killeth {it} out of the camp,

And bringeth it not unto the door of the tabernacle of the congregation, to offer an offering unto the LORD before the tabernacle of the LORD; blood shall be imputed unto that man; he hath shed blood; and that man shall be cut off from among his people:

To the end that the children of Israel may bring their sacrifices, which they offer in the open field, even that they may bring them unto the LORD, unto the door of the tabernacle of the congregation, unto the priest, and offer them {for} peace offerings unto the LORD.

And the priest shall sprinkle the blood upon the altar of the LORD {at} the door of the tabernacle of the congregation, and burn the fat for a sweet savour unto the LORD.

And they shall no more offer their sacrifices unto devils, after whom they have gone a whoring. This shall be a statute for ever unto them throughout their generations.

And thou shalt say unto them, Whatsoever man {there be} of the house of Israel, or of the strangers which sojourn among you, that offereth a burnt offering or sacrifice,

And bringeth it not unto the door of the tabernacle of the congregation, to offer it unto the LORD; even that man shall be cut off from among his people.

And whatsoever man {there be} of the house of Israel, or of the strangers that sojourn among you, that eateth any manner of blood; I will even set my face against that soul that eateth blood, and will cut him off from among his people.

For the life of the flesh {is} in the blood: and I have given it to you upon the altar to make an atonement for your souls: for it {is} the blood {that} maketh an atonement for the soul.

Therefore I said unto the children of Israel, No soul of you shall eat blood, neither shall any stranger that sojourneth among you eat blood.

And whatsoever man {there be} of the children of Israel, or of the strangers that sojourn among you, which hunteth and catcheth any beast or fowl that may be eaten; he shall even pour out the blood thereof, and cover it with dust. {which...: Heb. that hunteth any hunting}

For {it is} the life of all flesh; the blood of it {is} for the life thereof: therefore I said unto the children of Israel, Ye shall eat the blood of no manner of flesh: for the life of all flesh {is} the blood thereof: whosoever eateth it shall be cut off.

And every soul that eateth that which died {of itself}, or that which was torn {with beasts, whether it be} one of your own country, or a stranger, he shall both wash his clothes, and bathe {himself} in water, and be unclean until the even: then shall he be clean. {that which died...: Heb. a carcase}

But if he wash {them} not, nor bathe his flesh; then he shall bear his iniquity.