Salmos 38

(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

[A Psalm of David, to bring to remembrance.] O LORD, rebuke me not in thy wrath: neither chasten me in thy hot displeasure.

For thine arrows stick fast in me, and thy hand presseth me sore.

{There is} no soundness in my flesh because of thine anger; neither {is there any} rest in my bones because of my sin. {rest: Heb. peace, or, health}

For mine iniquities are gone over mine head: as an heavy burden they are too heavy for me.

My wounds stink {and} are corrupt because of my foolishness.

I am troubled; I am bowed down greatly; I go mourning all the day long. {troubled: Heb. wried}

For my loins are filled with a loathsome {disease}: and {there is} no soundness in my flesh.

I am feeble and sore broken: I have roared by reason of the disquietness of my heart.

Lord, all my desire {is} before thee; and my groaning is not hid from thee.

My heart panteth, my strength faileth me: as for the light of mine eyes, it also is gone from me. {is gone...: Heb. is not with me}

My lovers and my friends stand aloof from my sore; and my kinsmen stand afar off. {sore: Heb. stroke} {my kinsmen: or, my neighbours}

They also that seek after my life lay snares {for me}: and they that seek my hurt speak mischievous things, and imagine deceits all the day long.

But I, as a deaf {man}, heard not; and {I was} as a dumb man {that} openeth not his mouth.

Thus I was as a man that heareth not, and in whose mouth {are} no reproofs.

For in thee, O LORD, do I hope: thou wilt hear, O Lord my God. {in...: or, thee do I wait for} {hear: or, answer}

For I said, {Hear me}, lest {otherwise} they should rejoice over me: when my foot slippeth, they magnify {themselves} against me.

For I {am} ready to halt, and my sorrow {is} continually before me. {to halt: Heb. for halting}

For I will declare mine iniquity; I will be sorry for my sin.

But mine enemies {are} lively, {and} they are strong: and they that hate me wrongfully are multiplied. {are lively...: Heb. being living, are strong}

They also that render evil for good are mine adversaries; because I follow {the thing that} good {is}.

Forsake me not, O LORD: O my God, be not far from me.

Make haste to help me, O Lord my salvation. {to...: Heb. for my help}