Salmos 41

(Til sangmesteren. En salme af David.) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:

En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!

Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

[To the chief Musician, A Psalm of David.] Blessed {is} he that considereth the poor: the LORD will deliver him in time of trouble. {the poor: or, the weak, or, sick} {in time...: Heb. in the day of evil}

The LORD will preserve him, and keep him alive; {and} he shall be blessed upon the earth: and thou wilt not deliver him unto the will of his enemies. {thou...: or, do not thou deliver}

The LORD will strengthen him upon the bed of languishing: thou wilt make all his bed in his sickness. {make: Heb. turn}

I said, LORD, be merciful unto me: heal my soul; for I have sinned against thee.

Mine enemies speak evil of me, When shall he die, and his name perish?

And if he come to see {me}, he speaketh vanity: his heart gathereth iniquity to itself; {when} he goeth abroad, he telleth {it}.

All that hate me whisper together against me: against me do they devise my hurt. {my...: Heb. evil to me}

An evil disease, {say they}, cleaveth fast unto him: and {now} that he lieth he shall rise up no more. {An...: Heb. A thing of Belial}

Yea, mine own familiar friend, in whom I trusted, which did eat of my bread, hath lifted up {his} heel against me. {mine...: Heb. the man of my peace} {lifted...: Heb. magnified}

But thou, O LORD, be merciful unto me, and raise me up, that I may requite them.

By this I know that thou favourest me, because mine enemy doth not triumph over me.

And as for me, thou upholdest me in mine integrity, and settest me before thy face for ever.

Blessed {be} the LORD God of Israel from everlasting, and to everlasting. Amen, and Amen.