Salmos 55

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

[To the chief Musician on Neginoth, Maschil, {A Psalm} of David.] Give ear to my prayer, O God; and hide not thyself from my supplication. {chief...: or, overseer} {Maschil: or, of instruction}

Attend unto me, and hear me: I mourn in my complaint, and make a noise;

Because of the voice of the enemy, because of the oppression of the wicked: for they cast iniquity upon me, and in wrath they hate me.

My heart is sore pained within me: and the terrors of death are fallen upon me.

Fearfulness and trembling are come upon me, and horror hath overwhelmed me. {overwhelmed: Heb. covered}

And I said, Oh that I had wings like a dove! {for then} would I fly away, and be at rest.

Lo, {then} would I wander far off, {and} remain in the wilderness. Selah.

I would hasten my escape from the windy storm {and} tempest.

Destroy, O Lord, {and} divide their tongues: for I have seen violence and strife in the city.

Day and night they go about it upon the walls thereof: mischief also and sorrow {are} in the midst of it.

Wickedness {is} in the midst thereof: deceit and guile depart not from her streets.

For {it was} not an enemy {that} reproached me; then I could have borne {it}: neither {was it} he that hated me {that} did magnify {himself} against me; then I would have hid myself from him:

But {it was} thou, a man mine equal, my guide, and mine acquaintance. {mine equal: Heb. according to my rank}

We took sweet counsel together, {and} walked unto the house of God in company. {We...: Heb. Who sweetened counsel}

Let death seize upon them, {and} let them go down quick into hell: for wickedness {is} in their dwellings, {and} among them. {hell: or, the grave}

As for me, I will call upon God; and the LORD shall save me.

Evening, and morning, and at noon, will I pray, and cry aloud: and he shall hear my voice.

He hath delivered my soul in peace from the battle {that was} against me: for there were many with me.

God shall hear, and afflict them, even he that abideth of old. Selah. Because they have no changes, therefore they fear not God. {Because...: or, With whom also there be no changes, yet they}

He hath put forth his hands against such as be at peace with him: he hath broken his covenant. {broken: Heb. profaned}

{The words} of his mouth were smoother than butter, but war {was} in his heart: his words were softer than oil, yet {were} they drawn swords.

Cast thy burden upon the LORD, and he shall sustain thee: he shall never suffer the righteous to be moved. {burden: or, gift}

But thou, O God, shalt bring them down into the pit of destruction: bloody and deceitful men shall not live out half their days; but I will trust in thee. {bloody...: Heb. men of bloods and deceit} {shall...: Heb. shall not half their days}