Salmos 56
(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
[To the chief Musician upon Jonathelemrechokim, Michtam of David, when the Philistines took him in Gath.] Be merciful unto me, O God: for man would swallow me up; he fighting daily oppresseth me. {Michtam...: or, A golden Psalm of David}
Mine enemies would daily swallow {me} up: for {they be} many that fight against me, O thou most High. {enemies: Heb. observers}
What time I am afraid, I will trust in thee.
In God I will praise his word, in God I have put my trust; I will not fear what flesh can do unto me.
Every day they wrest my words: all their thoughts {are} against me for evil.
They gather themselves together, they hide themselves, they mark my steps, when they wait for my soul.
Shall they escape by iniquity? in {thine} anger cast down the people, O God.
Thou tellest my wanderings: put thou my tears into thy bottle: {are they} not in thy book?
When I cry {unto thee}, then shall mine enemies turn back: this I know; for God {is} for me.
In God will I praise {his} word: in the LORD will I praise {his} word.
In God have I put my trust: I will not be afraid what man can do unto me.
Thy vows {are} upon me, O God: I will render praises unto thee.
For thou hast delivered my soul from death: {wilt} not {thou deliver} my feet from falling, that I may walk before God in the light of the living?