1 Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er? 2 Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede: 3 La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss! 4 Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem. 5 Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem: 6 Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

7 Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

8 Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie. 9 Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

10 Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

11 Tjen Herren med frykt og juble med beven! 12 Kyss {de. hyld} Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.