Salmos 20

2 På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn!

3 Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;

4 han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela.

5 Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd,

6 at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

7 Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

8 Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.

9 De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode.

10 HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!