Salmos 75

2 Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

3 "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;

4 vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

5 Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,

6 løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"

7 Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

8 Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.

9 Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.

10 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;

11 alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!