Hebreus 5

1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,

2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed

3 og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv

4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.

5 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,

6 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,

7 og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham,

8 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.

9 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.

10 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.

11 Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;

12 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.

Capítulos

Bíblias