27

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

3 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

4 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

5 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

6 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

7 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

8 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

9 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

10 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

11 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

12 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

13 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

14 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

15 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

16 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

17 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

18 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

19 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

20 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

21 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

22 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

Capítulos

Bíblias