Lucas 18

1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

2 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!

3 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

4 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?

5 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

6 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.

7 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.

8 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!

9 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.

10 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.

11 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,

12 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

13 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

14 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.

15 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.

16 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:

17 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.

Capítulos

Bíblias