Lucas 22

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

7 Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

8 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

9 Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

10 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

11 Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

12 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

13 Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

14 I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

15 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

16 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

17 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

18 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

19 Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

20 Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!

21 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

22 Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

23 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

24 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

25 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

26 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

27 Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

28 Og han gik udenfor og græd bitterligt.

29 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

30 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

31 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

32 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

Publicidade

Capítulos

Bíblias

Publicidade