Lucas 23

1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.

2 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.

3 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.

4 Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.

5 Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.

6 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.

7 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.

8 På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.

9 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket

10 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.

11 (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)

12 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.

13 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.

14 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.

15 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;

16 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.

17 Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.

18 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.

19 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.

20 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!

21 Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.

22 Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:

23 Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!

24 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,

25 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.

26 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.

27 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.

28 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,

29 han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;

30 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

31 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.

32 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.

33 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.

34 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.

Capítulos

Bíblias