Salmos 115

1 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!

2 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!

3 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;

4 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

5 de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;

6 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.

7 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

8 Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

9 Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

10 de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.

11 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,

12 velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.

13 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;

14 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.

15 Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.

16 De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.

17 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!

Capítulos

Bíblias