1 Ta eder i vare at I ikke utøver eders rettferdighet for menneskenes øine, for å sees av dem; ellers har I ingen lønn hos eders Fader i himmelen.

2 Derfor, når du gir almisse, da skal du ikke la blåse i basun for dig, som hyklerne gjør i synagogene og på gatene, for å æres av menneskene; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

3 Men når du gir almisse, da la ikke din venstre hånd vite hvad din høire gjør,

4 forat din almisse kan være i lønndom, og din Fader, som ser i lønndom, han skal lønne dig i det åpenbare.

5 Og når I beder, skal I ikke være som hyklerne; for de vil gjerne stå og bede i synagogene og på gatehjørnene, for å vise sig for menneskene; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

6 Men du, når du beder, da gå inn i ditt lønnkammer og lukk din dør og bed til din Fader, som er i lønndom, og din Fader, som ser i lønndom, han skal lønne dig i det åpenbare.

7 Og når I beder, skal I ikke ramse op mange ord som hedningene; for de tror at de blir bønnhørt når de bruker mange ord.

8 Gjør derfor ikke som de! for eders Fader vet hvad I trenger til, før I beder ham.

9 Derfor skal I bede således: Fader vår, du som er i himmelen! Helliget vorde ditt navn;

10 komme ditt rike; skje din vilje, som i himmelen, så og på jorden;

11 gi oss idag vårt daglige brød;

12 og forlat oss vår skyld, som vi og forlater våre skyldnere;

13 og led oss ikke inn i fristelse; men fri oss fra det onde. For riket er ditt, og makten og æren i evighet. Amen.

14 For dersom I forlater menneskene deres overtredelser, da skal eders himmelske Fader også forlate eder;

15 men dersom I ikke forlater menneskene deres overtredelser, da skal heller ikke eders Fader forlate eders overtredelser.

16 Når I faster, da skal I ikke gå med mørkt åsyn som hyklerne; for de gjør sitt ansikt ukjennelig, forat menneskene skal se at de faster; sannelig sier jeg eder: De har allerede fått sin lønn.

17 Men du, når du faster, da salv ditt hode og vask ditt ansikt,

18 forat ikke menneskene skal se at du faster, men din Fader, som er i lønndom; og din Fader, som ser i lønndom, skal lønne dig.

19 Samle eder ikke skatter på jorden, hvor møll og rust tærer, og hvor tyver bryter inn og stjeler;

20 men samle eder skatter i himmelen, hvor hverken møll eller rust tærer, og hvor tyver ikke bryter inn og stjeler!

21 For hvor din skatt er, der vil også ditt hjerte være.

22 Øiet er legemets lys; er ditt øie friskt, da blir hele ditt legeme lyst;

23 men er ditt øie sykt, da blir hele ditt legeme mørkt. Er altså lyset i dig mørke, hvor stort blir da mørket!

24 Ingen kan tjene to herrer; for han vil enten hate den ene og elske den andre, eller holde sig til den ene og forakte den andre; I kan ikke tjene Gud og mammon.

25 Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete og hvad I skal drikke, eller for eders legeme, hvad I skal klæ eder med! Er ikke livet mere enn maten, og legemet mere enn klærne?

26 Se på himmelens fugler: De sår ikke, de høster ikke, de samler ikke i lader, og eders himmelske Fader før dem allikevel. Er ikke I meget mere enn de?

27 Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde?

28 Og hvorfor er I bekymret for klærne? Akt på liljene på marken, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke;

29 men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som en av dem.

30 Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, skal han da ikke meget mere klæ eder, I lite troende?

31 Derfor skal I ikke være bekymret og si: Hvad skal vi ete, eller hvad skal vi drikke, eller hvad skal vi klæ oss med?

32 For alt slikt søker hedningene efter, og eders himmelske Fader vet at I trenger til alt dette.

33 Men søk først Guds rike og hans rettferdighet, så skal I få alt dette i tilgift!

34 Vær altså ikke bekymret for den dag imorgen! for den dag imorgen skal bekymre sig for sig selv; hver dag har nok med sin egen plage.

1 Take heed that ye do not your righteousness before men, to be seen of them: else ye have no reward with your Father who is in heaven.

2 When therefore thou doest alms, sound not a trumpet before thee, as the hypocrites do in the synagogues and in the streets, that they may have glory of men. Verily I say unto you, They have received their reward. 3 But when thou doest alms, let not thy left hand know what thy right hand doeth: 4 that thine alms may be in secret: and thy Father who seeth in secret shall recompense thee.

5 And when ye pray, ye shall not be as the hypocrites: for they love to stand and pray in the synagogues and in the corners of the streets, that they may be seen of men. Verily I say unto you, They have received their reward. 6 But thou, when thou prayest, enter into thine inner chamber, and having shut thy door, pray to thy Father who is in secret, and thy Father who seeth in secret shall recompense thee. 7 And in praying use not vain repetitions, as the Gentiles do: for they think that they shall be heard for their much speaking. 8 Be not therefore like unto them: for your Father knoweth what things ye have need of, before ye ask him. 9 After this manner therefore pray ye: Our Father who art in heaven, Hallowed be thy name. 10 Thy kingdom come. Thy will be done, as in heaven, so on earth. 11 Give us this day our daily bread. 12 And forgive us our debts, as we also have forgiven our debtors. 13 And bring us not into temptation, but deliver us from the evil one. 14 For if ye forgive men their trespasses, your heavenly Father will also forgive you. 15 But if ye forgive not men their trespasses, neither will your Father forgive your trespasses.

16 Moreover when ye fast, be not, as the hypocrites, of a sad countenance: for they disfigure their faces, that they may be seen of men to fast. Verily I say unto you, They have received their reward. 17 But thou, when thou fastest, anoint thy head, and wash thy face; 18 that thou be not seen of men to fast, but of thy Father who is in secret: and thy Father, who seeth in secret, shall recompense thee.

19 Lay not up for yourselves treasures upon the earth, where moth and rust consume, and where thieves break through and steal: 20 but lay up for yourselves treasures in heaven, where neither moth nor rust doth consume, and where thieves do not break through nor steal: 21 for where thy treasure is, there will thy heart be also. 22 The lamp of the body is the eye: if therefore thine eye be single, thy whole body shall be full of light. 23 But if thine eye be evil, thy whole body shall be full of darkness. If therefore the light that is in thee be darkness, how great is the darkness! 24 No man can serve two masters: for either he will hate the one, and love the other; or else he will hold to one, and despise the other. Ye cannot serve God and mammon. 25 Therefore I say unto you, Be not anxious for your life, what ye shall eat, or what ye shall drink; nor yet for your body, what ye shall put on. Is not the life more than the food, and the body than the raiment? 26 Behold the birds of the heaven, that they sow not, neither do they reap, nor gather into barns; and your heavenly Father feedeth them. Are not ye of much more value than they? 27 And which of you by being anxious can add one cubit unto the measure of his life? 28 And why are ye anxious concerning raiment? Consider the lilies of the field, how they grow; they toil not, neither do they spin: 29 yet I say unto you, that even Solomon in all his glory was not arrayed like one of these. 30 But if God doth so clothe the grass of the field, which to-day is, and to-morrow is cast into the oven, shall he not much more clothe you, O ye of little faith? 31 Be not therefore anxious, saying, What shall we eat? or, What shall we drink? or, Wherewithal shall we be clothed? 32 For after all these things do the Gentiles seek; for your heavenly Father knoweth that ye have need of all these things. 33 But seek ye first his kingdom, and his righteousness; and all these things shall be added unto you. 34 Be not therefore anxious for the morrow: for the morrow will be anxious for itself. Sufficient unto the day is the evil thereof.