1 Sett basunen for din munn*! - Som en ørn kommer fienden over Herrens hus, fordi de har brutt pakten med mig og forsyndet sig mot min lov. / {* JES 58, 1.}

2 De skal rope til mig: Min Gud! Vi israelitter kjenner dig.

3 Israel har støtt det gode fra sig - fienden skal forfølge ham.

4 De har valgt sig konger, som ikke kom fra mig, de har satt inn fyrster, uten at jeg visste om det. Av sitt sølv og gull har de gjort sig avgudsbilleder, så de skulde bli utryddet.

5 Motbydelig er din kalv, Samaria! Min vrede er optendt mot dem. Hvor lenge skal renhet synes dem utålelig?

6 For et verk av Israel er den, en kunstner har gjort den, og den er ikke nogen gud; ja, til splinter skal den bli Samarias kalv.

7 For vind sår de, og storm skal de høste; deres korn får ikke aks, deres grøde gir ikke føde; om den gir noget, skal fremmede opsluke det.

8 Israel er opslukt; nu er de blandt folkene lik en ting som ingen bryr sig om;

9 for de drog op til Assur lik et villesel, som går sine egne veier; Efra'im tinger om elskov;

10 men om de enn tinger blandt folkene, vil jeg nu samle dem dit, og de skal begynne å bli færre under storkongens byrder.

11 Fordi Efra'im har gjort sig så mange alter til å synde med, er de blitt ham alter til synd.

12 Om jeg enn skriver ham mine lover i tusentall, så blir de allikevel aktet for noget fremmed.

13 Som offergaver til mig ofrer de kjøtt som de selv eter; Herren har ikke behag i dem. Nu vil han komme deres misgjerning i hu og hjemsøke dem for deres synder - de skal vende tilbake til Egypten.

14 Israel glemte sin skaper og bygget sig palasser, og Juda bygget mange faste byer; men jeg vil sende ild mot hans byer, og den skal fortære hans palasser.

1 Set the trumpet to thy mouth. As an eagle he cometh against the house of Jehovah, because they have transgressed my covenant, and trespassed against my law. 2 They shall cry unto me, My God, we Israel know thee. 3 Israel hath cast off that which is good: the enemy shall pursue him. 4 They have set up kings, but not by me; they have made princes, and I knew it not: of their silver and their gold have they made them idols, that they may be cut off. 5 He hath cast off thy calf, O Samaria; mine anger is kindled against them: how long will it be ere they attain to innocency? 6 For from Israel is even this; the workman made it, and it is no God; yea, the calf of Samaria shall be broken in pieces. 7 For they sow the wind, and they shall reap the whirlwind: he hath no standing grain; the blade shall yield no meal; if so be it yield, strangers shall swallow it up.

8 Israel is swallowed up: now are they among the nations as a vessel wherein none delighteth. 9 For they are gone up to Assyria, like a wild ass alone by himself: Ephraim hath hired lovers. 10 Yea, though they hire among the nations, now will I gather them; and they begin to be diminished by reason of the burden of the king of princes.

11 Because Ephraim hath multiplied altars for sinning, altars have been unto him for sinning. 12 I wrote for him the ten thousand things of my law; but they are counted as a strange thing. 13 As for the sacrifices of mine offerings, they sacrifice flesh and eat it; but Jehovah accepteth them not: now will he remember their iniquity, and visit their sins; they shall return to Egypt. 14 For Israel hath forgotten his Maker, and builded palaces; and Judah hath multiplied fortified cities: but I will send a fire upon his cities, and it shall devour the castles thereof.