1 Til sangmesteren, efter Gittit*; av Asaf. / {* SLM 8, 1.}
2 Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
3 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
4 Støt i basun i måneden*, ved fullmånen, på vår høitids dag! / {* 2MO 12, 2 fg.}
5 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
6 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han* drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:** / {* d.e. Josef.} / {** 5MO 4, 33 fg. 5, 22 fg.}
7 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
8 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. Sela.
9 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
10 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
12 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
13 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
14 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
15 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
16 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
17 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
1 Sing aloud unto God our strength:
Make a joyful noise unto the God of Jacob.
2 Raise a song, and bring hither the timbrel,
The pleasant harp with the psaltery.
3 Blow the trumpet at the new moon,
At the full moon, on our feast-day.
4 For it is a statute for Israel,
An ordinance of the God of Jacob.
5 He appointed it in Joseph for a testimony,
When he went out over the land of Egypt,
Where I heard a language that I knew not.
6 I removed his shoulder from the burden:
His hands were freed from the basket.
7 Thou calledst in trouble, and I delivered thee;
I answered thee in the secret place of thunder;
I proved thee at the waters of Meribah. [Selah
8 Hear, O my people, and I will testify unto thee:
O Israel, if thou wouldest hearken unto me!
9 There shall no strange god be in thee;
Neither shalt thou worship any foreign god.
10 I am Jehovah thy God,
Who brought thee up out of the land of Egypt:
Open thy mouth wide, and I will fill it.
11 But my people hearkened not to my voice;
And Israel would none of me.
12 So I let them go after the stubbornness of their heart,
That they might walk in their own counsels.
13 Oh that my people would hearken unto me,
That Israel would walk in my ways!
14 I would soon subdue their enemies,
And turn my hand against their adversaries.
15 The haters of Jehovah should submit themselves unto him:
But their time should endure for ever.
16 He would feed them also with the finest of the wheat;
And with honey out of the rock would I satisfy thee.