9 Jabes var æret fremfor sine brødre; hans mor gav ham navnet Jabes*, idet hun sa: Jeg har født ham med smerte. / {* han volder smerte.}

10 Og Jabes påkalte Israels Gud og sa: Å, om du vilde velsigne mig og utvide mine landemerker og la din hånd være med mig, og om du vilde lage det så at det ingen ulykke kom, og jeg blev fri for smerte! Og Gud lot det komme som han hadde bedt om.

9 Jaebez aber war herrlicher denn seine Brüder; und seine Mutter hieß ihn Jaebez, denn sie sprach: Ich habe ihn mit Kummer geboren.

10 Und Jaebez rief den GOtt Israels an und sprach: Wo du mich segnen wirst und meine Grenze mehren, und deine Hand mit mir sein wird und wirst mit dem Übel schaffen, daß mich‘s nicht bekümmere. Und GOtt ließ kommen, das er bat.