14 Forbannet være den dag jeg blev født! Den dag min mor fødte mig, være ikke velsignet!

15 Forbannet være den mann som kom til min far med det budskap: Du har fått en sønn, og som gledet ham storlig.

16 Med den mann skal det gå som med de byer Herren omstyrtet uten skånsel, og han skal høre skrik om morgenen og krigsrop ved middagstid,

17 fordi han ikke drepte mig i mors liv, så min mor blev min grav, og hennes liv fruktsommelig til evig tid.

18 Hvorfor kom jeg da ut av mors liv til å se møie og sorg og ende mine dager i skam?

14 Maudit soit le jour où je naquis! Que le jour où ma mère m'enfanta ne soit point béni!

15 Maudit soit l'homme qui porta cette nouvelle à mon père: un enfant mâle t'est né, et qui le combla de joie!

16 Que cet homme soit comme les villes que l'Éternel a détruites, sans s'en repentir! Qu'il entende la clameur au matin, le cri de guerre au temps de midi!

17 Que ne m'a-t-on fait mourir dans le sein de ma mère? Que n'a-t-elle été mon tombeau? Et pourquoi sa grossesse n'a-t-elle été sans terme?

18 Pourquoi suis-je né pour ne voir que tourment et qu'ennui, et pour consumer mes jours dans la honte?