1 弟兄们， 你们都知道， 我们进到你们那里， 并不是白费工夫的。

2 我们从前在腓立比虽然受了苦， 又被凌辱， 可是靠着我们的 神， 在强烈的反对之下， 仍然放胆向你们述说 神的福音， 这是你们知道的。

3 我们的呼吁， 不是错谬的， 不是污秽的， 也没有诡诈。

4 相反地， 神既然考验过我们， 把福音委托给我们， 我们就传讲， 不像是讨人欢心的， 而是讨那察验我们心思的 神的喜悦。

5 我们从来不说奉承的话， 这是你们知道的， 神可以作证， 我们并没有借故起贪心，

6 也没有向你们或别人求取人的荣誉。

7 我们身为基督使徒的， 虽然有权利受人尊敬， 但我们在你们中间却是谦和的， 就像母亲乳养自己的孩子。

8 我们这样疼爱你们， 不但乐意把 神的福音传给你们， 连自己的性命也乐意给你们， 因为你们是我们所爱的。

9 弟兄们， 你们应该记得我们的辛苦和劳碌； 我们把 神的福音传给你们的时候， 怎样昼夜作工， 免得你们有人受累。

10 我们对你们信的人是多么圣洁、公义、无可指摘， 这是你们和 神都可以作证的。

11 正如你们知道的， 我们是怎样好像父亲对待儿女一样对待你们各人：

12 劝勉你们， 鼓励你们， 叮嘱你们， 要你们行事为人， 配得上那召你们进入他的国和荣耀的 神。

13 我们也为这缘故不住感谢 神， 因为你们接受了我们所传的 神的道， 不认为这是人的道， 而认为这确实是 神的道。这道也运行在你们信的人里面。

14 弟兄们， 你们好像犹太地在基督耶稣里 神的众教会一样， 他们怎样遭受犹太人的迫害， 你们也照样遭受同族人的迫害。

15 这些犹太人杀了主耶稣和众先知， 又把我们赶出来。他们得不到 神的喜悦， 并且和所有的人作对，

16 阻挠我们向外族人传道， 不让他们得救， 以致恶贯满盈。 神的忿怒终必临到他们身上。

17 弟兄们， 我们被迫暂时离开你们， 不过是身体离开， 心却没有离开。我们非常渴望再见到你们。

18 因此， 我们很想到你们那里去， 我保罗也一再想去， 只是撒但阻挡了我们。

19 我们主耶稣再来的时候， 我们在他面前的盼望、喜乐或所夸耀的冠冕是什么呢？不就是你们吗？

20 是的， 你们就是我们的荣耀， 我们的喜乐。

1 For selv vet I, brødre, om den inngang vi fikk hos eder, at den ikke er blitt uten frukt;

2 men enda vi forut hadde lidt og var blitt mishandlet i Filippi, som I vet, fikk vi dog frimodighet i vår Gud til å tale Guds evangelium til eder under megen strid.

3 For vår forkynnelse kommer ikke av villfarelse eller av urenhet eller med svik;

4 men likesom vi av Gud er aktet verdige til at evangeliet blev oss betrodd, således taler vi, ikke som de som vil tekkes mennesker, men Gud, som prøver våre hjerter.

5 For hverken kom vi nogensinne med smigrende ord, som I vet, eller med skalkeskjul for havesyke, Gud er vårt vidne,

6 heller ikke søkte vi ære av mennesker, hverken av eder eller av andre, enda vi hadde kunnet kreve ære som Kristi apostler;

7 men vi var milde iblandt eder: likesom en mor varmer sine barn ved sitt bryst,

8 således vilde vi gjerne i inderlig kjærlighet til eder gi eder ikke bare Guds evangelium, men og vårt eget liv, fordi I var blitt oss kjære.

9 I minnes jo, brødre, vårt strev og vår møie: under arbeid natt og dag, for ikke å falle nogen av eder til byrde, forkynte vi Guds evangelium for eder.

10 I er vidner, og Gud med, hvor hellig og rettferdig og ulastelig vi ferdedes iblandt eder, I troende,

11 likesom I vet hvorledes vi formante hver og en av eder, som en far sine barn, og la eder på hjerte

12 og bad eder inderlig å vandre verdig for Gud, som har kalt eder til sitt rike og sin herlighet.

13 Og derfor takker også vi Gud uavlatelig for at da I fikk det Guds ord vi forkynte, tok I imot det, ikke som et menneske-ord, men, som det i sannhet er, som et Guds ord, som og viser sig virksomt i eder som tror.

14 For I, brødre, er blitt efterfølgere av de Guds menigheter som er i Kristus Jesus i Judea, idet og I har lidt det samme av eders egne landsmenn som de har lidt av jødene,

15 som og slo den Herre Jesus og profetene ihjel og forfulgte oss og ikke tekkes Gud og står alle mennesker imot,

16 idet de hindrer oss fra å tale til hedningene, så de kan bli frelst, forat de alltid må fylle sine synders mål. Dog, vreden har endelig nådd dem!

17 Men da vi, brødre, hadde vært skilt fra eder en kort stund, med vårt åsyn, ikke med hjertet, gjorde vi oss i vår store lengsel så meget mere umak for å få se eders åsyn,

18 fordi vi gjerne vilde komme til eder - jeg, Paulus, både én gang og to ganger - men Satan hindret oss.

19 For hvem er vel vårt håp eller vår glede eller vår hederskrans? er ikke også I det for vår Herre Jesu åsyn ved hans komme?

20 I er jo vår ære og vår glede.