1 哈巴谷先知所得的默示。

2 耶和华啊！ 我恳求， 你不垂听， 要到几时呢？我向你呼叫"有狂暴的事"， 你却不拯救。

3 你为什么使我看见恶行？有奸恶的事， 你为什么见而不理？毁灭和强暴在我面前， 纷争和相斗常常发生。

4 因此律法不能生效（"律法不能生效"原文作"律法松懈"）， 公理无法彰显。因为恶人把义人包围， 所以公理颠倒。

5 你们当看列国， 要定睛观看， 就会大大惊奇， 因为在你们的日子， 我要作一件事， 即使有人说了出来， 你们也不会相信。

6 就是要兴起迦勒底人， 那残忍凶暴的民； 他们遍行全地， 占领别人的家园。

7 他们恐怖可怕， 自以为义， 趾高气扬。

8 他们的马比豹更快， 比晚上的豺狼更猛。他们的骑兵奔驰， 自远而来； 他们如鹰飞翔， 迅速吞噬。

9 他们定着脸面向前， 齐来行暴， 掳获战俘多如尘沙。

10 他们戏弄君王， 以掌权的为笑柄； 他们嗤笑一切城堡， 筑垒攻取；

11 然后扫荡如风吹过。他们是有罪的， 因他们以自己的势力为神。

12 耶和华我的 神， 我的圣者啊！ 你不是自古就有的吗？我们不会死的。耶和华啊！ 你派他们行审判。磐石啊！ 你立他们施惩罚。

13 你的眼目纯洁， 不看邪恶， 不能坐视奸恶； 为什么见行诡诈的人而不理？恶人吞灭比自己公义的人， 你为什么缄默呢？

14 你竟使人像海里的鱼， 像无人管辖的爬虫类。

15 迦勒底人既用钩把他们钓起来， 用网拖走， 用鱼网收聚在一处， 就欢喜快乐，

16 向自己的网献祭， 对鱼网烧香， 因他们借此收获丰富， 饮食充裕。

17 这样， 他们倒空自己的网， 毫不留情地继续杀戮列国。

1 Dette er det utsagn som profeten Habakuk skuet.

2 Hvor lenge, Herre, skal jeg ennu rope uten at du hører! Jeg klager for dig over vold - og du frelser ikke.

3 Hvorfor lar du mig skue urett, og hvorledes kan du selv se på slik elendighet? Ødeleggelse og vold har jeg for mine øine; det yppes kiv og opstår tretter.

4 Derfor er loven maktesløs, og retten kommer aldri frem; for ugudelige omringer den rettferdige, derfor kommer retten frem forvendt.

5 Se eder omkring blandt folkene, se og bli forferdet, ja forferdet! For en gjerning gjør jeg i eders dager - I skulde ikke tro den når den blev fortalt.

6 For se, jeg lar kaldeerne reise sig, det ville og voldsomme folk, som farer frem så vide som jorden når, for å ta i eie boliger som ikke hører det til.

7 Fryktelig og forferdelig er det; fra sig selv henter det sin rett og sin høihet.

8 Dets hester er raskere enn leoparder og skarpere til å springe enn ulver om aftenen; dets ryttere sprenger frem, dets ryttere kommer langt borte fra, de flyver som en ørn når den styrter sig over sitt rov.

9 Alle kommer de for å gjøre voldsverk, de stirrer stridslystne fremad, og de samler fanger som sand.

10 De spotter konger, og fyrster er til latter for dem; de ler av hver festning, de dynger jord op mot den og tar den.

11 Så stryker de avsted som en vind og farer frem og drar skyld over sig; deres kraft er deres gud.

12 Er du ikke fra fordums tid Herren min Gud, min Hellige? Vi skal ikke dø. Herre! Til å fullbyrde dom har du satt dem. Du vår klippe! Til å straffe har du gitt dem fullmakt.

13 Du som er ren av øine, så du ikke kan se på ondt* og ikke er i stand til å skue på elendighet**! Hvorfor ser du på troløse, hvorfor tier du når den ugudelige tilintetgjør den som er rettferdigere enn han? / {* uten å straffe.} / {** uten å hjelpe.}

14 Du har jo gjort med menneskene som med havets fisker, som med krypet, som ingen herre har!

15 Dem alle drar de* op med krok, samler dem i sin not og sanker dem i sitt garn; derfor gleder de sig og jubler. / {* kaldeerne.}

16 Derfor ofrer de til sin not og brenner røkelse for sitt garn; for de gir dem deres fete lodd og deres kraftige mat.

17 Men skal de derfor fremdeles få tømme sin not og uavlatelig slå folkeslag ihjel uten skånsel?