1 耶和华对摩西说：

2 "你要告诉亚伦和他的儿子， 叫他们谨慎处理以色列人分别为圣归给我的圣物， 免得他们亵渎我的圣名； 我是耶和华。

3 你要对他们说： 你们世世代代的后裔中， 若是不洁净， 却接近以色列人分别为圣归耶和华的圣物， 那人必从我面前被剪除； 我是耶和华。

4 亚伦的后裔中， 患了痲风病， 或是血漏症的， 都不可吃圣物， 直到他洁净了； 触摸了任何尸体的不洁或遗精的人，

5 或是触摸了任何使他玷污的爬虫， 或是摸了使他成为不洁净的人（不论那人有什么不洁净），

6 摸了这些的人， 必不洁净到晚上； 如果他不用水洗身， 就不可吃圣物。

7 日落之后， 他就洁净了， 可以吃圣物， 因为那是他的食物。

8 自死的或是野兽撕裂的动物， 他都不可吃， 免得玷污自己； 我是耶和华。

9 他们要谨守我的命令， 免得他们因亵渎， 担罪而死； 我是使他们分别为圣的耶和华。

10 "所有外族人都不可吃圣物； 寄居在祭司家里的人或是受雇的雇工， 都不可吃圣物。

11 但是祭司用自己银子买来的仆人， 就可以吃圣物； 生在祭司家里的人， 他们可以吃他的食物。

12 祭司的女儿若是嫁给外族人， 就不可吃举祭的圣物。

13 但祭司的女儿若是寡妇， 或是被休的， 而且没有孩子， 又回到自己的父家， 像她年轻的时候一样， 她就可以吃她父亲的食物； 只是任何外族人都不可吃。

14 人若是误吃了圣物， 就要加上五分之一， 与圣物一起交给祭司。

15 祭司不可亵渎以色列人献上给耶和华的圣物，

16 免得他们因吃了圣物而担当罪孽过犯； 因为我是使他们分别为圣的耶和华。"

17 耶和华对摩西说：

18 "你要告诉亚伦和亚伦的儿子， 以及所有以色列人， 对他们说： 任何以色列家的人， 或是在以色列中寄居的外人， 奉献供物的时候， 无论是为还愿， 或是甘心献给耶和华的燔祭，

19 就要把没有残疾的公牛， 或公绵羊， 或公山羊献上， 才蒙悦纳。

20 有残疾的， 你们都不可献上， 因为这是不蒙悦纳的。

21 人若是为了还愿， 或是甘心把牛羊献给耶和华作平安祭， 总要献上一只完全、没有任何瑕疵的祭物， 才蒙悦纳。

22 瞎眼、折伤、残废、伤口溃疡、长癣或生疹的牲畜， 你们都不可献给耶和华， 不可把这些当作火祭放在祭坛上献给耶和华，

23 无论是公牛或是绵羊羔， 如果肢体畸形或有缺陷的， 你可以作甘心祭献上； 如果作还愿祭献上， 就不蒙悦纳。

24 内脏损伤、压碎、破裂， 或割掉的， 你们都不可献与耶和华； 在你们将来居住的地方， 你们不可行这样的事；

25 也不可从外人手里接受这一类的牲畜， 作你们 神的食物； 因为这些都有损坏， 有残疾， 必不蒙悦纳。"

26 耶和华对摩西说：

27 "公牛或是绵羊或是山羊生下来以后， 七天要与它的母亲在一起， 从第八天开始， 它就可以蒙悦纳， 作献给耶和华火祭的供物。

28 无论是牛或羊， 你们都不可在同一日之内宰杀母和子。

29 如果你们献感恩祭给耶和华， 要献得可蒙悦纳。

30 祭肉要当天吃完， 一点都不可留到早晨； 我是耶和华。

31 你们要谨守遵行我的诫命； 我是耶和华。

32 你们不可亵渎我的圣名， 我在以色列人中间要被尊为圣； 我是使你们分别为圣的耶和华，

33 曾把你们从埃及地领出来， 要作你们的 神； 我是耶和华。"

1 Og Herren talte til Moses og sa:

2 Tal til Aron og hans sønner og si at de skal se sig vel for med de hellige gaver som Israels barn helliger mig, og ikke vanhellige mitt hellige navn; jeg er Herren.

3 Si til dem: Dersom nogen av hele eders ætt, nu eller i kommende tider, kommer nær de hellige gaver som Israels barn helliger Herren, mens han har nogen urenhet på sig, så skal han utryddes fra mitt åsyn; jeg er Herren.

4 Ingen av Arons ætt som er spedalsk eller har flod, skal ete av de hellige gaver før han er blitt ren, ikke heller den som rører ved nogen som er blitt uren ved lik, eller den fra hvem det går sæd,

5 eller den som rører ved noget kryp som en blir uren ved, eller ved et menneske som en blir uren ved, hvad urenhet det enn er.

6 Den som rører ved noget sådant, skal være uren til om aftenen, og han skal ikke ete av de hellige gaver før han har badet sitt legeme i vann.

7 Når solen er gått ned, er han ren, og derefter kan han ete av de hellige gaver; for det er hans mat.

8 Det som er selvdødt eller sønderrevet, skal han ikke ete, for da blir han uren; jeg er Herren.

9 De skal ta vare på det jeg vil ha varetatt, forat de ikke skal bære synd for noget sådant og dø fordi de vanhelliger det hellige; jeg er Herren, som helliger dem.

10 Ingen fremmed* skal ete det hellige; en som har sitt tilhold hos presten eller er dagarbeider hos ham, må ikke ete det hellige. / {* d.e. som ikke hører til en presteslekt.}

11 Men når en prest kjøper en træl for sine penger, da kan trælen ete av det, likeså den som er født i hans hus; de kan ete av hans mat.

12 Når en prests datter blir en fremmed manns hustru, skal hun ikke ete av de hellige offergaver;

13 men blir hun enke, eller er hun skilt fra sin mann, og hun ingen barn har, og hun vender tilbake til sin fars hus og bor hos ham likesom i sin ungdom, da kan hun ete av sin fars mat; men ingen fremmed skal ete av den.

14 Når nogen eter noget hellig og ikke vet om det, skal han godtgjøre presten det hellige og legge femtedelen til.

15 Prestene skal ikke vanhellige de hellige gaver som Israels barn ofrer til Herren,

16 og således føre over dem misgjerning og skyld, når de eter deres hellige gaver; for jeg er Herren, som helliger dem.

17 Og Herren talte til Moses og sa:

18 Tal til Aron og hans sønner og til alle Israels barn og si til dem: Når nogen av Israels hus eller av de fremmede i Israel vil ofre sitt offer, enten det er et lovet offer eller et frivillig offer de vil ofre til Herren som brennoffer,

19 da skal I gjøre det således at Herren kan ha velbehag i eder: Det skal være en han uten lyte av storfeet, av fårene eller av gjetene.

20 Noget som det er lyte på, må I ikke ofre; for da har Herren ikke velbehag i eder.

21 Og når nogen vil ofre Herren et takkoffer av storfeet eller av småfeet, enten for å opfylle et løfte eller for å gi et frivillig offer, da skal det være uten lyte, forat Herren kan ha velbehag i det; der skal aldeles ikke være noget lyte på det.

22 Dyr som er blinde eller benbrutt eller lemlestet, eller som har verkesår eller skabb eller annet utslett, skal I ikke ofre til Herren, og I skal ikke legge ildoffer av dem på alteret for Herren.

23 Et stykke storfe eller småfe som har et lem som er for stort eller for lite, kan du ofre som frivillig offer, men som lovet offer har Herren ikke velbehag i det.

24 Et dyr som er gildet ved å trykkes eller knuses eller rives eller skjæres, skal I ikke bære frem for Herren; sådant* skal I ikke gjøre i eders land. / {* d.e. gilde noget dyr.}

25 Heller ikke av en utlendings hånd skal I motta og ofre sådanne dyr som matoffer til eders Gud; for de er utskjemt, det er lyte på dem; med dem vinner I ikke Herrens velbehag.

26 Og Herren talte til Moses og sa:

27 Når en kalv eller et lam eller et kje fødes, da skal de bli Syv dager hos moren; men fra den åttende dag av er de velbehagelige for Herren som ildoffer for ham.

28 I skal ikke slakte et stykke storfe eller småfe på samme dag som dets unge.

29 Når I ofrer Herren et lovprisnings-offer, skal I gjøre det således at Herren kan ha velbehag i eder.

30 Det skal etes samme dag, I skal ikke levne noget av det til om morgenen; jeg er Herren.

31 I skal ta vare på mine bud og holde dem; jeg er Herren.

32 I skal ikke vanhellige mitt hellige navn, for jeg vil være helliget blandt Israels barn; jeg er Herren, som helliger eder,

33 som førte eder ut av Egyptens land for å være eders Gud; jeg er Herren.