1 Dette er de som kom til David i Siklag mens han ennu måtte holde sig der av frykt for Saul, Kis' sønn. De hørte til de helter som hjalp ham i krigen;

2 de var væbnet med bue og opøvd i å slynge stener og skyte piler med buen, både med høire og venstre hånd; de hørte til Sauls stammefrender, til benjaminittene.

3 Det var Akieser, den øverste av dem, og Joas, sønner av gibeatitten Sema'a, og Jesuel og Pelet, sønner av Asmavet, og Beraka og anatotitten Jehu

4 og gibeonitten Jismaja, en av de tretti helter og høvding over de tretti, og Jirmeja og Jahasiel og Johanan og gederatitten Josabad,

5 Elusai og Jerimot og Bealja og Semarja og harusitten Sefatja,

6 koharittene Elkana og Jissija og Asarel og Joeser og Jasobam,

7 og Joela og Sebadja, sønner av Jeroham, fra Gedor.

8 Og av gadittene gikk nogen over til David i fjellborgen i ørkenen, djerve helter, krigsvante stridsmenn væbnet med skjold og spyd; de var å se til som løver, og de var snare som rådyr på fjellene.

9 Eser var den første, Obadja den annen, Eliab den tredje,

10 Mismanna den fjerde, Jirmeja den femte,

11 Attai den sjette, Eliel den syvende,

12 Johanan den åttende, Elsabad den niende,

13 Jirmeja den tiende, Makbannai den ellevte.

14 Disse hørte til Gads barn og var høvedsmenn i hæren; den ringeste av dem var over hundre og den største over tusen.

15 Det var disse som gikk over Jordan i den første måned, da elven gikk over alle sine bredder, og som drev alle dalboerne på flukt både mot øst og mot vest.

16 Det kom også nogen av Benjamins og Judas barn til David, helt til fjellborgen.

17 David gikk ut til dem og tok til orde og sa til dem: Kommer I til mig med fred og vil hjelpe mig, da skal mitt hjerte høre eder til, og vi skal holde sammen; men kommer I for å forråde mig til mine fiender, skjønt det ingen urett er i mine hender, da se vare fedres Gud dertil og straffe det!

18 Da kom Ånden over Amasai, høvedsmannen for de tretti, og han sa: Dine er vi, David, og med dig holder vi fred, du Isais sønn! Fred være med dig, og fred være med dine hjelpere! For din Gud hjelper dig. Da tok David imot dem og satte dem til høvedsmenn for sin krigerflokk.

19 Av Manasse gikk nogen over til David da han sammen med filistrene drog ut i strid mot Saul, uten at han dog kom til å hjelpe dem; for filistrenes høvdinger hadde holdt råd og så sendt ham bort, idet de sa: Det vil koste oss våre hoder, om han nu går over til sin herre Saul.

20 Da han så drog til Siklag, gikk nogen av Manasse over til ham; det var Adna og Josabad og Jedial og Mikael og Josabad og Elihu og Silletai, høvedsmennene for de tusener som hørte til Manasse.

21 Disse hjalp David mot røverflokken; for de var alle djerve stridsmenn, og de blev høvedsmenn i hæren.

22 For dag efter dag kom det folk til David for å hjelpe ham, inntil det blev til en stor hær, som en Guds hær.

23 Dette er tallet på de krigsvæbnede flokker som kom til David i Hebron for å føre Sauls kongedømme over til ham efter Herrens ord:

24 Judas barn som bar skjold og spyd, seks tusen og åtte hundre, væbnet til strid;

25 av Simeons barn djerve krigsvante stridsmenn, syv tusen og ett hundre;

26 av Levis barn fire tusen og seks hundre,

27 og dessuten Jojada, høvdingen for Arons ætt, og med ham tre tusen og syv hundre,

28 og likeså Sadok, en ung djerv stridsmann med sin familie, to og tyve høvedsmenn;

29 og av Benjamins barn, Sauls stammefrender, tre tusen; for inntil den tid hadde den største del av dem holdt sig til Sauls hus;

30 og av Efra'ims barn tyve tusen og åtte hundre, djerve stridsmenn, navnkundige menn i sine familier;

31 og av den halve Manasse stamme atten tusen navngitte menn, som var utvalgt til å dra avsted og gjøre David til konge;

32 og av Issakars barn menn som forstod sig på tidene, så de visste hvad Israel hadde å gjøre; deres høvedsmenn var to hundre, og alle deres stammefrender rettet sig efter deres ord;

33 av Sebulon menn som drog ut i strid og var rustet til krig med alle slags krigsvåben, femti tusen; de fylket sig til slag med hjerter uten svik;

34 og av Naftaii tusen høvedsmenn og med dem syv og tretti tusen mann med skjold og spyd;

35 og av danittene menn som var rustet til krig, åtte og tyve tusen og seks hundre;

36 og av Aser menn som drog ut i strid for å fylke sig til slag, firti tusen;

37 og fra hin side Jordan, av rubenittene og gadittene og den halve Manasse stamme, menn som var rustet med alle slags krigsvåben, hundre og tyve tusen.

38 Alle disse krigsmenn kom i ordnet fylking til Hebron med opriktig hjerte for å gjøre David til konge over hele Israel; også hele resten av Israel var enig om å gjøre David til konge.

39 Og de var der hos David i tre dager og åt og drakk; for deres landsmenn hadde laget til måltid for dem.

40 Også de som bodde dem nærmest, like til Issakar og Sebulon og Naftali, kom med mat på asener og kameler og mulesler og okser: mel, fikenkaker og rosinkaker og vin og olje og storfe og småfe i mengde; for det var glede i Israel.

1 Voici ceux qui allèrent à Tsiklag, vers David, lorsqu'il était encore éloigné de la présence de Saül, fils de Kis. Ils faisaient partie des hommes vaillants qui l'aidaient à la guerre,

2 Armés de l'arc, lançant des pierres de la main droite et de la main gauche, et tirant des flèches avec l'arc. Ils étaient de Benjamin, d'entre les frères de Saül.

3 Le chef Achiézer et Joas, enfants de Shémaa, de Guibea; Jéziel et Pélet, enfants d'Azmaveth; Béraca; Jéhu, d'Anathoth;

4 Jishmaeja, Gabaonite, vaillant entre les trente, et au-dessus des trente; Jérémie; Jachaziel; Jochanan; Jozabad, Guédérothite;

5 Éluzaï; Jérimoth; Béalia; Shémaria; Shéphatia, Haruphien;

6 Elkana; Jishija; Azaréel; Joézer et Jashobeam, Corites;

7 Joéla et Zébadia, enfants de Jérocham, de Guédor.

8 D'entre les Gadites, se retirèrent vers David, dans la forteresse, au désert, de vaillants guerriers propres à la guerre, maniant le bouclier et la lance, semblables à des lions, et aussi prompts que des gazelles sur les montagnes:

9 Ézer, le chef; Obadia, le second; Éliab, le troisième;

10 Mishmanna, le quatrième; Jérémie, le cinquième;

11 Atthaï, le sixième; Éliel, le septième;

12 Jochanan, le huitième; Elzabad, le neuvième;

13 Jérémie, le dixième; Macbannaï, le onzième.

14 Ils étaient d'entre les enfants de Gad, chefs de l'armée; un seul, le moindre, en valait cent, et le plus grand, mille.

15 Ce sont ceux qui passèrent le Jourdain au premier mois, quand il déborde sur toutes ses rives, et qui mirent en fuite tous les habitants des vallées, à l'orient et à l'occident.

16 Il vint aussi des enfants de Benjamin et de Juda, vers David, à la forteresse.

17 David sortit au-devant d'eux et, prenant la parole, il leur dit: Si vous êtes venus dans un esprit de paix vers moi pour m'aider, mon cœur s'unira à vous; mais si c'est pour me tromper au profit de mes ennemis, bien que je ne sois coupable d'aucune violence, que le Dieu de nos pères le voie, qu'il fasse justice!

18 Alors Amasaï, chef de ceux qui combattent sur des chars, fut revêtu de l'Esprit, et il dit: Nous sommes à toi, David, et avec toi, fils d'Isaï! Paix, paix à toi! Et paix à celui qui te secourt, car ton Dieu t'a secouru! Et David les reçut, et les plaça parmi les chefs de ses troupes.

19 De Manassé, il y en eut aussi qui passèrent à David, quand il vint avec les Philistins pour combattre contre Saül. Mais David et ses gens ne les aidèrent point, parce que les princes des Philistins, après délibération, le renvoyèrent, en disant: Il passerait à son seigneur Saül, au péril de nos têtes.

20 Quand il retourna à Tsiklag, Adna, Jozabad, Jédiaël, Micaël, Jozabad, Élihu et Tsiléthaï, chefs des milliers de Manassé, passèrent à lui.

21 Ils aidèrent David contre les bandes des Amalécites; car ils étaient tous de vaillants guerriers, et ils furent chefs dans l'armée.

22 Et journellement il venait des gens vers David pour l'aider, jusqu'à former un grand camp, comme un camp de Dieu.

23 Voici le nombre des hommes équipés pour l'armée, qui vinrent vers David à Hébron, pour lui transférer la royauté de Saül, selon l'ordre de l'Éternel:

24 Enfants de Juda, portant le bouclier et la javeline, six mille huit cents, équipés pour l'armée.

25 Des enfants de Siméon, vaillants guerriers pour l'armée, sept mille cent.

26 Des enfants de Lévi, quatre mille six cents;

27 Et Jéhojada, prince d'Aaron, et avec lui trois mille sept cents hommes;

28 Et Tsadok, jeune homme, fort et vaillant, et la maison de son père: vingt-deux chefs.

29 Des enfants de Benjamin, frères de Saül, trois mille; car jusqu'alors la plus grande partie d'entre eux était restée attachée à la maison de Saül.

30 Des enfants d'Éphraïm, vingt mille huit cents, vaillants guerriers, hommes de renom d'après les maisons de leurs pères.

31 De la demi-tribu de Manassé, dix-huit mille, qui furent désignés par leurs noms pour aller établir David roi.

32 Des enfants d'Issacar, qui savaient discerner les temps, pour savoir ce qu'Israël devait faire, deux cents de leurs chefs, et tous leurs frères sous leurs ordres.

33 De Zabulon, cinquante mille, allant à l'armée, équipés pour le combat, de toutes les armes de guerre, pour se ranger en bataille d'un coeur sans partage.

34 De Nephthali, mille chefs, et avec eux trente-sept mille hommes, portant le bouclier et la lance.

35 Des Danites équipés pour la guerre, vingt-huit mille six cents.

36 D'Asser, allant à l'armée pour se ranger en bataille, quarante mille.

37 Et d'au delà du Jourdain: des Rubénites, des Gadites, et de la demi-tribu de Manassé, avec toutes les armes d'une armée en guerre, cent vingt mille.

38 Tous ceux-là, gens de guerre, rangés en bataille, vinrent avec un cœur sincère à Hébron, pour établir David roi sur tout Israël. Or, tout le reste d'Israël était unanime aussi pour établir David roi.

39 Et ils furent là, avec David, mangeant et buvant pendant trois jours; car leurs frères leur avaient préparé des vivres;

40 Et même ceux qui étaient les plus près d'eux, jusqu'à Issacar, à Zabulon et à Nephthali, apportaient des vivres sur des ânes, sur des chameaux, sur des mulets et sur des bœufs; des aliments de farine, des masses de figues sèches et de raisins secs, du vin, de l'huile, des bœufs et des brebis en abondance; car il y avait de la joie en Israël.