1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel til å kunngjøre løftet om livet i Kristus Jesus

2 - til Timoteus, min elskede sønn: Nåde, miskunn, fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vår Herre!

3 Jeg takker Gud, som jeg fra mine forfedre av tjener med en ren samvittighet, likesom jeg uavlatelig kommer dig i hu i mine bønner natt og dag,

4 full av lengsel efter å se dig - idet jeg minnes dine tårer - forat jeg kan bli fylt med glede,

5 da jeg er blitt minnet om den uskrømtede tro som er i dig, den som først bodde i din mormor Lois og din mor Eunike, og som jeg er viss på også bor i dig.

6 Derfor minner jeg dig om at du igjen optender den Guds nådegave som er i dig ved min håndspåleggelse.

7 For Gud gav oss ikke motløshets ånd, men krafts og kjærlighets og sindighets ånd.

8 Skam dig derfor ikke ved vår Herres vidnesbyrd eller ved mig, hans fange, men lid ondt med mig for evangeliet i Guds kraft,

9 han som frelste oss og kalte oss med et hellig kall, ikke efter våre gjerninger, men efter sitt eget forsett og den nåde som er oss gitt i Kristus Jesus fra evige tider,

10 men nu er blitt åpenbaret ved vår frelser Jesu Kristi åpenbarelse, han som tilintetgjorde døden og førte liv og uforgjengelighet frem for lyset ved evangeliet,

11 og for det er jeg satt til forkynner og apostel og lærer for hedninger.

12 Derfor lider jeg også dette, men jeg skammer mig ikke ved det; for jeg vet på hvem jeg tror, og jeg er viss på at han er mektig til å ta vare på det som er mig overgitt, inntil hin dag.

13 Ha til forbillede de sunde ord som du har hørt av mig, i tro og kjærlighet i Kristus Jesus;

14 ta vare på den fagre skatt som er dig overgitt, ved den Hellige Ånd, som bor i oss!

15 Du vet dette at alle de i Asia vendte sig fra mig; blandt disse er Fygelus og Hermogenes.

16 Herren vise miskunn mot Onesiforus' hus! for han har ofte vederkveget mig og ikke skammet sig ved mine lenker;

17 men da han var kommet til Rom, søkte han med stor iver efter mig og fant mig.

18 Herren gi han må finne miskunn hos Herren på hin dag! Og til hvor stor tjeneste han var i Efesus, det vet du selv best.

1 Paul, apôtre de Jésus-Christ, par la volonté de Dieu, pour annoncer la promesse de la vie qui est en Jésus-Christ, à Timothée, mon fils bien-aimé.

2 Grâce, miséricorde et paix de la part de Dieu, notre Père et Seigneur, JÉSUS-CHRIST!

3 Je rends grâces à Dieu que je sers avec une conscience pure, comme mes ancêtres, car, nuit et jour, je ne cesse de faire mention de toi dans mes prières,

4 Me souvenant de tes larmes, désirant fort de te voir, afin d'être rempli de joie,

5 Et gardant le souvenir de la foi sincère qui est en toi, et qui a été d'abord dans ton aïeule Loïs, puis dans ta mère Eunice, et qui, j'en suis persuadé, est aussi en toi.

6 C'est pourquoi je te rappelle de rallumer le don de Dieu qui t'a été communiqué par l'imposition de mes mains.

7 Car Dieu ne nous a point donné un esprit de timidité, mais un Esprit de force, de charité et de prudence.

8 N'aie donc point honte du témoignage de notre Seigneur, ni de moi son prisonnier; mais souffre avec moi pour l'Évangile, par la puissance de Dieu,

9 Qui nous a sauvés irrévocablement, et nous a appelés par un saint appel à renaître, non selon nos oeuvres, mais selon sa propre intention immuable, et selon la grâce irrésistible qui nous a été donnée en Jésus-Christ avant tous les siècles,

10 Et qui a été maintenant manifestée par la venue de notre Sauveur Jésus-Christ, qui a détruit la mort, et mis en évidence la vie et l'immortalité par l'Évangile,

11 Pour lequel j'ai été établi prédicateur, et apôtre, et docteur des Gentils.

12 C'est pour cela aussi que je souffre ces choses; mais je n'en ai point honte, car je sais en qui j'ai cru, et je suis persuadé que par sa puissance il gardera ce que je lui ai confié jusqu'à ce jour-là.

13 Retiens dans la foi, et dans la charité qui est en Jésus-Christ, le modèle des saines instructions que tu as entendues de moi.

14 Garde ce qui te fut confié, par le Saint-Esprit qui habite en nous.

15 Tu sais que tous ceux qui sont en Asie m'ont abandonné, parmi eux sont Phygelle et Hermogène.

16 Le Seigneur fasse miséricorde à la famille d'Onésiphore; car il m'a souvent consolé, et il n'a point eu honte de mes chaînes.

17 Au contraire, quand il a été à Rome, il m'a cherché fort soigneusement, et m'a trouvé.

18 Le Seigneur lui donne de trouver miséricorde devant l'Éternel en ce jour-là. Et tu sais mieux que personne, combien il m'a servi à Éphèse.