1 Og du menneskesønn! Spå om Israels fjell og si: Hør Herrens ord, I Israels fjell!

2 Så sier Herren, Israels Gud: Fordi fienden ropte: Ha, ha! over eder og sa: De evige hauger er blitt vår eiendom,

3 derfor skal du spå og si: Så sier Herren, Israels Gud: Fordi, ja fordi de ødelegger og higer efter å opsluke eder fra alle sider, så I kan bli de andre folks eiendom, og fordi I er kommet på tunger og leber og i ondt rykte blandt folk,

4 derfor, I Israels fjell, hør Herrens, Israels Guds ord! Så sier Herren, Israels Gud, til fjellene og haugene, til bekkene og dalene og til de øde grushauger og de forlatte byer, som er blitt til rov og til spott for de andre folk, som bor rundt omkring,

5 derfor sier Herren, Israels Gud, så: Sannelig, i min brennende nidkjærhet har jeg talt mot de andre folk og mot hele Edom, som har tilkjent sig mitt land til eiendom med hjertens glede og med inderlig forakt, for å drive ut dem som bor der, og utplyndre det;

6 derfor skal du spå om Israels land og si til fjellene og haugene, til bekkene og dalene: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg har talt i min nidkjærhet og i min harme: Fordi I har båret folkenes hån,

7 derfor sier Herren, Israels Gud, så: Jeg har løftet min hånd og svoret: Sannelig, de folk som bor rundt omkring eder, de skal selv lide hån.

8 Men I, Israels fjell, I skal utskyte eders grener og bære eders frukt for mitt folk Israel; for det skal snart komme.

9 For se, jeg kommer til eder, jeg vil vende mig til eder, og I skal bli dyrket og tilsådd.

10 Og jeg vil føre mange mennesker op på eder, hele Israels hus, og i byene skal det atter bo folk, og ruinene skal bygges op igjen.

11 Jeg vil føre mennesker og fe i mengde op på eder, og de skal økes og være fruktbare; jeg vil la det bo folk på eder som i fordums tider og gjøre mere vel mot eder enn i eders første tid, og I skal kjenne at jeg er Herren.

12 Jeg vil la mennesker, mitt folk Israel, ferdes på eder, og de skal ta dig* i eie, og du skal være deres arv, og du skal ikke mere bli ved å gjøre dem barnløse. / {* d.e. Israels land.}

13 Så sier Herren, Israels Gud: Fordi de sier til dig: Du er en menneskeeter, og du har gjort dine folk* barnløse, / {* Israel og Juda.}

14 derfor skal du ikke mere ete mennesker og ikke mere føre dine folk til fall, sier Herren, Israels Gud.

15 Og jeg vil ikke mere la dig høre folkenes hån, og folkeslagenes spott skal du ikke mere bære, og dine egne folk skal du ikke mere føre til fall, sier Herren, Israels Gud.

16 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

17 Menneskesønn! Israels hus bodde i sitt land, og de gjorde det urent ved sin ferd og sine gjerninger; som en kvinnes månedlige urenhet var deres ferd for mitt åsyn.

18 Da utøste jeg min harme over dem for det blods skyld som de hadde utøst over landet, og fordi de hadde gjort det urent med sine motbydelige avguder.

19 Og jeg spredte dem blandt folkene, og de blev strødd omkring i landene; efter deres ferd og deres gjerninger dømte jeg dem.

20 Og da de kom til de folk som de kom til, vanhelliget de mitt hellige navn, og det blev sagt om dem: Dette er Herrens folk, og allikevel måtte de dra ut av hans land!

21 Da ynkedes jeg over mitt hellige navn, som Israels hus hadde vanhelliget blandt de folk som de var kommet til.

22 Derfor skal du si til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Ikke for eders skyld, Israels hus, gjør jeg det, men for mitt hellige navns skyld, som I har vanhelliget blandt de folk som I er kommet til.

23 Jeg vil hellige mitt store navn, som er blitt vanhelliget blandt folkene, det som I har vanhelliget blandt dem, og folkene skal kjenne at jeg er Herren, sier Herren, Israels Gud, når jeg åpenbarer min hellighet på eder for eders øine.

24 Jeg vil hente eder fra folkene og samle eder fra alle landene, og jeg vil la eder komme til eders eget land.

25 Og jeg vil sprenge rent vann på eder, og I skal bli rene; fra alle eders urenheter og fra alle eders motbydelige avguder vil jeg rense eder.

26 Jeg vil gi eder et nytt hjerte, og en ny ånd vil jeg gi inneni eder, og jeg vil ta bort stenhjertet av eders kjød og gi eder et kjødhjerte.

27 Min Ånd vil jeg gi inneni eder, og jeg vil gjøre at I følger mine bud og holder mine lover og gjør efter dem.

28 I skal bo i det land jeg gav eders fedre, og I skal være mitt folk, og jeg vil være eders Gud.

29 Jeg vil fri eder fra alle eders urenheter, og jeg vil kalle på kornet og gjøre det foldrikt og ikke la hungersnød komme over eder.

30 Jeg vil mangfoldiggjøre trærnes frukt og markens grøde, så I ikke mere for hungers skyld skal lide hån blandt hedningefolkene.

31 Da skal I komme i hu eders onde ferd og eders gjerninger, som ikke var gode, og I skal vemmes ved eder selv for eders misgjerninger og eders vederstyggeligheter.

32 Ikke for eders skyld gjør jeg det, sier Herren, Israels Gud, det skal I vite! Blues og skam eder over eders ferd, Israels hus!

33 Så sier Herren, Israels Gud: Den dag jeg renser eder fra alle eders misgjerninger, vil jeg la det bo folk igjen i byene, og ruinene skal bygges op igjen,

34 og det land som var lag øde, skal bli dyrket i stedet for at det var en ørken for hver manns øine som gikk forbi.

35 Da skal de si: Dette land som var lagt øde, er blitt som Edens have, og de herjede og ødelagte og nedrevne byer er gjenreist og har fått murer.

36 Og de folk som blir igjen rundt omkring eder, skal kjenne at jeg, Herren, har bygget op igjen det som var revet ned, og tilplantet det ødelagte land. Jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.

37 Så sier Herren, Israels Gud: Også i dette vil jeg bønnhøre Israels hus, så jeg gjør det for dem: Jeg vil gjøre det så rikt på folk som en fårehjord;

38 som en hellig hjord, som Jerusalems hjord på dets høitider, således skal de ødelagte byer bli fulle av menneskehjorder, og de skal kjenne at jeg er Herren.

1 Et toi, fils de l'homme, prophétise sur les montagnes d'Israël, et dis: Montagnes d'Israël, écoutez la Parole de l’Éternel.

3 A cause de cela prophétise, et dis: Ainsi a dit le Seigneur, l'Éternel: Parce que, oui, parce qu'on vous a réduites en désolation et englouties de toutes parts, afin que vous fussiez la propriété des autres nations, et que vous avez été l'objet des discours et des moqueries des peuples;

4 A cause de cela, montagnes d'Israël, écoutez la Parole du Seigneur l'Éternel: Ainsi a dit le Seigneur, l'Éternel, aux montagnes et aux coteaux, aux ravins et aux vallées, aux lieux détruits et désolés, aux villes abandonnées, qui ont été livrées au pillage et aux moqueries des autres nations d'alentour;

5 A cause de cela, ainsi a dit le Seigneur, l'Éternel: Oui, dans l'ardeur de ma jalousie, je veux parler contre les autres nations, et contre l'Idumée tout entière, qui se sont arrogé la possession de mon pays, dans la joie de leur coeur et le mépris de leur âme, pour le mettre au pillage.

6 C'est pourquoi prophétise sur le pays d'Israël, dis aux montagnes et aux coteaux, aux ravins et aux vallées: Ainsi a dit le Seigneur, l'Éternel: Voici, je parle dans ma jalousie et dans ma colère, parce que vous portez l'ignominie des nations.

7 C'est pourquoi, ainsi a dit le Seigneur, l'Éternel: Je lève ma main: les nations qui vous entourent porteront elles-mêmes leur ignominie!

8 Mais vous, montagnes d'Israël, vous pousserez vos branches, vous porterez votre fruit pour mon peuple d'Israël, car ces choses sont près d'arriver.

9 Car, voici, je viens à vous, je me tournerai vers vous, vous serez cultivées et ensemencées.

10 Je multiplierai sur vous les hommes, la maison d'Israël tout entière; les villes seront habitées, et les lieux détruits rebâtis.

11 Je multiplierai sur vous les hommes et les bêtes; ils se multiplieront et s'accroîtront, et je ferai que vous soyez habitées comme vous l'étiez autrefois, et je vous ferai plus de bien que jadis, et vous saurez que JE SUIS l'Éternel.

12 Je ferai venir sur vous des hommes, mon peuple d'Israël, qui te posséderont; tu seras leur héritage, et tu ne les priveras plus de leurs enfants.

14 A cause de cela tu ne dévoreras plus d'hommes, et tu ne priveras plus ta nation de ses enfants, dit le Seigneur, l'Éternel.

15 Je ne te ferai plus entendre les outrages des nations, tu ne porteras plus l'opprobre des peuples, et tu ne feras plus déchoir ta nation, dit le Seigneur, l'Éternel.

16 La Parole de l’Éternel me fut encore adressée, en ces termes:

17 Fils de l'homme, ceux de la maison d'Israël, qui habitaient leur pays, l'ont souillé par leur conduite et leurs actions; leur voie est devenue devant moi comme la souillure d'une femme pendant son impureté.

18 Et j'ai répandu sur eux l'ardeur de ma colère, à cause du sang qu'ils ont répandu sur le pays, et parce qu'ils l'ont souillé par leurs idoles.

19 Je les ai dispersés parmi les nations, et ils ont été répandus en divers pays; je les ai jugés selon leur conduite et leurs actions.

20 Et lorsqu'ils sont arrivés parmi les nations où ils allaient, ils ont profané mon saint nom, en sorte qu'on a dit d'eux: C'est le peuple de l'Éternel, et ils sont sortis de son pays!

21 Mais j'ai voulu épargner mon saint nom, que profanait la maison d'Israël parmi les nations où elle est allée.

22 C'est pourquoi dis à la maison d'Israël: Ainsi a dit le Seigneur, l'Éternel: Je n'agis pas de la sorte à cause de vous, maison d'Israël, mais à cause de mon saint nom, que vous avez profané parmi les nations où vous êtes allés.

23 Je sanctifierai mon grand nom, qui a été profané parmi les nations, que vous avez profané au milieu d'elles; et les nations sauront que JE SUIS l'Éternel, dit le Seigneur, l'Éternel, quand je serai sanctifié par vous, sous leurs yeux.

24 Je vous retirerai d'entre les nations, et je vous rassemblerai de tous les pays, et je vous ramènerai dans votre pays.

25 Je verserai sur vous des eaux pures, et vous serez purifiés; je vous purifierai de toutes vos souillures et de toutes vos idoles.

26 Je vous donnerai un coeur nouveau, et je mettrai en vous un esprit nouveau; j'ôterai de votre corps le coeur de pierre, et je vous donnerai un coeur de chair.

27 Je mettrai en vous mon Esprit, et je ferai que vous marchiez dans mes statuts, et que vous gardiez mes ordonnances pour les pratiquer.

28 Et vous habiterez dans le pays que j'ai donné à vos pères; vous serez mon peuple, et je serai votre Dieu.

29 Je vous délivrerai de toutes vos souillures; j'appellerai le froment, et le multiplierai, et je ne vous enverrai plus la famine.

30 Je multiplierai le fruit des arbres et le produit des champs, afin que vous ne portiez plus l'opprobre de la famine parmi les nations.

31 Vous vous souviendrez alors de votre mauvaise voie, et de vos actions qui n'étaient pas bonnes; vous aurez horreur de vous-mêmes, à cause de vos iniquités et de vos abominations.

32 Je ne le fais pas à cause de vous, dit le Seigneur, l'Éternel; sachez-le, soyez honteux et confus à cause de vos voies, maison d'Israël!

33 Ainsi a dit le Seigneur, l'Éternel: Au jour où je vous purifierai de toutes vos iniquités, je ferai que vos villes soient habitées, et les lieux ruinés rebâtis.

34 La terre désolée sera cultivée, tandis qu'elle était déserte aux yeux de tous les passants.

35 Et ils diront: Cette terre désolée est devenue comme un jardin d'Éden; ces villes désolées, désertes et ruinées, sont fortifiées et habitées.

36 Et les nations d'alentour, qui seront demeurées de reste, sauront que moi, l'Éternel, j'ai rebâti les lieux détruits, et planté le pays désolé; moi, l'Éternel, je le dis, et je le ferai.

37 Ainsi a dit le Seigneur, l'Éternel: Je me laisserai encore fléchir par la maison d'Israël, pour leur faire ceci: Je multiplierai les hommes comme un troupeau.

38 Les villes désertes seront remplies de troupeaux d'hommes, pareils aux troupeaux consacrés, pareils aux troupeaux qu'on amène à Jérusalem durant ses fêtes solennelles; et ils sauront que JE SUIS l'Éternel.