1 Men Herren lot en stor fisk komme og sluke Jonas, og Jonas var i fiskens buk tre dager og tre netter.

2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra fiskens buk

3 og sa: Jeg kalte på Herren i min nød, og han svarte mig; fra dødsrikets skjød ropte jeg, du hørte min røst.

4 Du kastet mig i dypet, midt i havet, og vannstrømmer omgav mig; alle dine brenninger og dine bølger gikk over mig.

5 Jeg tenkte: Jeg er støtt bort fra dine øine. Men jeg skal atter skue op til ditt hellige tempel.

6 Vannene omringet mig like til sjelen, dypet omgav mig, tang innhyllet mitt hode,

7 til fjellenes grunnvoller sank jeg ned, jordens bommer var lukket efter mig for evig. Men du førte mitt liv op av graven, Herre min Gud!

8 Da min sjel vansmektet i mig, kom jeg Herren i hu, og min bønn kom til dig i ditt hellige tempel.

9 De som holder sig til de tomme avguder, de forlater sin miskunnhet*. / {* sin miskunnelige Gud; SLM 144, 2.}

10 Men jeg vil ofre til dig med takksigelses røst; det jeg har lovt, vil jeg holde; frelsen hører Herren til.

11 Så spydde fisken på Herrens bud Jonas ut på det tørre land.

1 Then Jonah prayed unto Jehovah his God out of the fish’s belly. 2 And he said,

I called by reason of mine affliction unto Jehovah,

And he answered me;

Out of the belly of Sheol cried I,

And thou heardest my voice.

3 For thou didst cast me into the depth, in the heart of the seas,

And the flood was round about me;

All thy waves and thy billows passed over me.

4 And I said, I am cast out from before thine eyes;

Yet I will look again toward thy holy temple.

5 The waters compassed me about, even to the soul;

The deep was round about me;

The weeds were wrapped about my head.

6 I went down to the bottoms of the mountains;

The earth with its bars closed upon me for ever:

Yet hast thou brought up my life from the pit, O Jehovah my God.

7 When my soul fainted within me, I remembered Jehovah;

And my prayer came in unto thee, into thy holy temple.

8 They that regard lying vanities

Forsake their own mercy.

9 But I will sacrifice unto thee with the voice of thanksgiving;

I will pay that which I have vowed.

Salvation is of Jehovah.

10 And Jehovah spake unto the fish, and it vomited out Jonah upon the dry land.