1 Tal ikke hårdt til en gammel mann, men forman ham som en far, unge menn som brødre,

2 gamle kvinner som mødre, unge som søstre, i all renhet!

3 Hedre enker som virkelig er enker!

4 Men har en enke barn eller barnebarn, da skal disse først lære å vise sin gudsfrykt mot sin egen slekt og gi sine foreldre vederlag; for dette er tekkelig i Guds øine.

5 Men den som virkelig er enke og står alene, hun har satt sitt håp til Gud og blir ved i bønn og påkallelse natt og dag;

6 men den som lever efter sine lyster, er levende død.

7 Og dette skal du byde, forat de kan være ulastelige.

8 Men dersom nogen ikke har omsorg for sine egne, og mest for sine husfolk, han har fornektet troen og er verre enn en vantro.

9 En enke kan velges dersom hun ikke er yngre enn seksti år, dersom hun har vært én manns hustru,

10 har vidnesbyrd om gode gjerninger, har opfostret barn, har vært gjestfri, har vasket de helliges føtter, er kommet de nødlidende til hjelp, har lagt vinn på all god gjerning.

11 Men yngre enker skal du avvise; for når de i kjødelig lyst sviker Kristus, vil de gifte sig,

12 og dermed har de den dom at de har brutt sin første tro.

13 Tilmed lærer de og å gå ørkesløse, idet de farer omkring i husene, og ikke alene ørkesløse, men også med sladder og uvedkommende ting, så de taler det som utilbørlig er.

14 Derfor vil jeg at unge enker skal gifte sig, føde barn, styre sitt hus, ikke gi motstanderen nogen leilighet til baktalelse.

15 For allerede har somme vendt sig bort efter Satan.

16 Dersom nogen troende mann eller kvinne har enker, da skal de sørge for dem og ikke la dem falle menigheten til byrde, forat den kan sørge for de virkelige enker.

17 De eldste som er gode forstandere, skal aktes dobbelt ære verd, mest de som arbeider i tale og lære.

18 For Skriften sier: Du skal ikke binde munnen på en okse som tresker. Og en arbeider er sin lønn verd.

19 Ta ikke imot nogen klage mot en eldste uten efter to eller tre vidner.

20 Dem som synder, skal du refse så alle hører på det, forat også de andre må ha frykt.

21 Jeg vidner for Gud og Kristus Jesus og de utvalgte engler at du skal ta vare på dette uten fordom, så du ikke gjør noget av tilbøielighet.

22 Vær ikke snar til å legge hendene på nogen; gjør dig ikke delaktig i fremmede synder; hold dig selv ren!

23 Drikk ikke lenger bare vann, men nyt litt vin for din mave og dine jevnlige sykdommer.

24 Nogen menneskers synder er åpenbare og går forut for dem til dom; men hos andre følger de efter.

25 Likeså er og de gode gjerninger åpenbare, og de som det ikke er således med, kan dog ikke skjules.

1 Staršího zuřivě netresci, ale napomínej jako otce, mladších jako bratří,

2 Starých žen jako matek, mladic jako sestr, ve vší čistotě.

3 Vdovy měj v uctivosti, kteréž pravé vdovy jsou.

4 Pakli která vdova syny nebo vnuky má, nechažť se oni učí předně k svému domu pobožnosti dokazovati, a zase rodičům se odplacovati; neboť jest to chvalitebné a vzácné před obličejem Božím.

5 Kterážť pak právě vdova jest a osaměla, máť naději v Bohu, a trváť na modlitbách a svatých žádostech dnem i nocí.

6 Ale rozkošná, ta živa jsuci, již umřela.

7 Protož jim to přikaž, ať jsou bez úhony.

8 Jestliže pak kdo o své, a zvláště o domácí péče nemá, zapřelť jest víry, a jest horší nežli nevěřící.

9 Vdova buď vyvolená, kteráž by neměla méně šedesáti let, kteráž byla jednoho muže manželka,

10 O níž by svědectví bylo, že dobré skutky činila; a jestliže dítky své zbožně vychovala, do domu pocestné přijímala, jestliže svatým nohy umývala, jestliže bídným posluhovala, jestliže každého skutku dobrého pilná byla.

11 Ale mladých vdov nepřijímej; nebo když, nedbajíce na Krista, v chlipnost se vydadí, teprv se vdávati chtějí,

12 Jsouce již hodné odsouzení, protože první víru zrušily.

13 Nýbrž také i zahálejíce, učí se choditi po domích; a netoliko nedělné, ale jsou i klevetné a všetečné, mluvíce, což nesluší.

14 Protož chci, aby se mladší vdávaly, děti rodily, hospodyně byly, a tak žádné příčiny protivníku nedávaly ku pomlouvání.

15 Nebo již se některé uchýlily zpět po satanovi.

16 Protož má-liť kdo věřící neb která věřící vdovy, opatrujž je, a nebuď obtěžována církev, aby těm, kteréž právě vdovy jsou, postačilo.

17 Předložení, kteříž dobře spravují, dvojí cti hodni jmíni buďte, zvláště ti, kteříž pracují v slovu Božím a v učení.

18 Nebo praví Písmo: Volu mlátícímu nezavížeš úst. A hodenť jest dělník své mzdy.

19 Proti staršímu žaloby nepřijímej, leč pode dvěma nebo třmi svědky.

20 Ty pak, kteříž hřeší, přede všemi tresci, aby i jiní bázeň měli.

21 Osvědčujiť před obličejem Božím a Pána Jezukrista, i vyvolených andělů jeho, abys těchto věcí ostříhal bez přijímání osob, nic nečině podle náchylnosti.

22 Nevzkládej rukou rychle na nižádného, a nepřiúčastňuj se hříchům cizím. Sebe samého ostříhej v čistotě.

23 Nepij již více vody, ale vína skrovně užívej, pro svůj žaludek a časté nemoci své.

24 Některých lidí hříchové prve zjevní jsou, předcházející soud, některých pak i následují.

25 A takž také i skutkové dobří prve zjevní jsou. Což pak jest jinak, ukrýti se nemůže.