1 Og Moses kalte sammen hele Israels barns menighet og sa til dem: Dette er det som Herren har befalt at I skal gjøre:

2 I seks dager skal der gjøres arbeid, men den syvende dag skal I holde hellig hvile, en høihellig sabbat for Herren; enhver som gjør noget arbeid på den dag, skal lide døden.

3 I skal ikke tende op ild i nogen av eders boliger i sabbatsdagen.

4 Og Moses sa til hele Israels barns menighet: Dette er det som Herren har befalt:

5 Ta ut en gave til Herren av det I eier! Enhver som har hjertelag til det, skal komme med gaven til Herren, gull og sølv og kobber

6 og blå og purpurrød og karmosinrød ull og fint lingarn og gjetehår

7 og rødfarvede værskinn og takasskinn og akasietre

8 og olje til lysestaken og krydderier til salvings-oljen og til den velluktende røkelse

9 og onyksstener og andre edelstener til å sette på livkjortelen og brystduken.

10 Og enhver av eder som er kunstforstandig, skal komme og gjøre alt det Herren har befalt:

11 tabernaklet med dekke og varetak, med kroker og planker, tverrstenger, stolper og fotstykker,

12 arken med stenger, nådestolen og det dekkende forheng,

13 bordet med stenger og alt som hører til, og skuebrødene

14 og lysestaken og det som hører til den, og lampene og oljen til lysestaken,

15 og røkoffer-alteret med stenger og salvings-oljen og den velluktende røkelse og dekket for inngangen - for inngangen til tabernaklet,

16 brennoffer-alteret med kobbergitteret, stengene og alt som hører til, karet med fotstykke,

17 omhengene til forgården med stolpene og fotstykkene, og forhenget til forgårdens port,

18 pluggene både til tabernaklet og til forgården og snorene dertil,

19 embedsklærne til tjenesten i helligdommen, de hellige klær til Aron, presten, og klærne for hans sønner til prestetjenesten.

20 Og hele Israels barns menighet gikk bort fra Moses.

21 Og de kom enhver hvis hjerte drev ham til det; og enhver hvis ånd tilskyndte ham, kom med gaver til Herren til arbeidet på sammenkomstens telt og til all tjeneste der og til de hellige klær.

22 De kom både menn og kvinner: Enhver som hadde hjertelag til det, kom med spenner og ørenringer og fingerringer og kulekjeder, alle slags saker av gull; og likeså kom enhver som vilde vie en gave av gull til Herren.

23 Og enhver som eide blå og purpurrød og karmosinrød ull og fint lingarn og gjetehår og rødfarvede værskinn og takasskinn, kom med det.

24 Enhver som vilde gi en gave av sølv eller kobber, kom med sin gave til Herren; og enhver som eide akasietre til noget av det som skulde arbeides, han kom med det.

25 Og enhver kvinne som var kunstforstandig, spant med sine hender, og de kom med det de hadde spunnet, blå og purpurrød og karmosinrød ull og fint lingarn.

26 Og alle kvinner hvis hu og evner drev dem til det, spant gjetehårene.

27 Og høvdingene bar frem onyksstenene og de andre edelstener til å sette på livkjortelen og på brystduken,

28 og krydderiene og oljen til lysestaken og til salvings-oljen og til den velluktende røkelse.

29 Enhver mann og kvinne av Israels barn hvis hjerte drev dem til å gi noget til det store verk som Herren ved Moses hadde befalt å gjøre, de kom med det som en frivillig gave til Herren.

30 Og Moses sa til Israels barn: Se, Herren har kalt Besalel, sønn av Uri, Hurs sønn, av Juda stamme;

31 han har fylt ham med Guds Ånd, med visdom, med forstand og med kunnskap og med dyktighet til alle slags arbeid

32 og til å uttenke kunstverker, til å arbeide i gull og i sølv og i kobber

33 og til å slipe stener til innfatning og skjære ut i tre, til å utføre alle slags kunstverker.

34 Og forstand til å lære andre har han gitt både ham og Oholiab, Akisamaks sønn, av Dans stamme.

35 Han har fylt dem med kunstnergaver, så de kan utføre alle slags treskjæring og kunstvevning og utsydd arbeid med blå og purpurrød og karmosinrød ull og fint lingarn og almindelig vevning - utføre alle slags arbeid og uttenke kunstverker.

1 Tedy svolal Mojžíš všecko shromáždění synů Izraelských, a řekl jim: Tato jsou slova, kteráž přikázal vám Hospodin, abyste je činili.

2 Šest dní děláno bude dílo, ale v sedmý den mějte svátek, sobotu odpočinutí Hospodinova. Kdo by dělal v něm dílo, umře.

3 Nezanítíte ohně nikdež v příbytcích svých v den sobotní.

4 Mluvil také Mojžíš ke všemu shromáždění synů Izraelských takto: Toto jest slovo, kteréž přikázal Hospodin, řka:

5 Sebeřte z sebe obět pozdvižení Hospodinu. Každý, kdož jest ochotný v srdci svém, přinese tu obět Hospodinu: Zlato, stříbro a měď,

6 A postavec modrý, a šarlat, a červec dvakrát barvený, a bílé hedbáví, a kozí srsti;

7 Též kůže skopců na červeno barvené, a kůže jezevčí, a dříví setim,

8 A olej k svícení a vonné věci na olej ku pomazání a pro kadění vonné,

9 A kamení onychinové, a jiné kamení k vsazování do náramenníku a náprsníku.

10 A všickni, kdož jsou vtipní mezi vámi, přijdou a dělati budou, cožkoli přikázal Hospodin:

11 Příbytek, stánek jeho i přikrytí jeho a háky jeho, dsky jeho, svlaky jeho, sloupy jeho i podstavky jeho;

12 Truhlu s sochory jejími, slitovnici a oponu zastření;

13 Stůl i sochory k němu se všemi nádobami jeho, i chléb předložení;

14 A svícen k svícení s nádobami jeho i lampy jeho, a olej k svícení;

15 Též oltář pro kadění a sochory jeho, i olej pomazání a kadidlo z vonných věcí, i zastření dveří v příbytku;

16 Oltář k zápalu a rošt jeho měděný a sochory jeho, i všecka nádobí jeho, i umyvadlo s podstavkem jeho;

17 Koltry očkovaté k síni, sloupy její a podstavky její, i zastření brány do síně;

18 Kolíky k příbytku, a kolíky síně s provázky jejich;

19 Roucha k službě, k přisluhování v svatyni, i roucho svaté Arona kněze, i roucho synů jeho k konání úřadu kněžského.

20 Vyšlo tedy všecko shromáždění synů Izraelských od tváři Mojžíšovy,

21 A přišli, každý muž, kteréhož ponuklo srdce jeho, a každý, v němž duch jeho byl dobrovolný, a přinesli obět pozdvižení Hospodinu, k dílu stánku úmluvy a ke vší službě jeho, i k rouchu svatému.

22 Přicházeli muži i ženy, každý, kdož byl ochotný v srdci, a přinášeli spinadla, a náušnice, a prsteny, a záponky z pravých rukou, všelijaké nádobí zlaté, a kdožkoli obětoval obět zlata Hospodinu.

23 Každý, kdož měl postavec modrý a šarlat, a červec dvakrát barvený, a bílé hedbáví a kozí srsti, a kůže skopců na červeno barvené, a kůže jezevčí, přinesl to.

24 Kdokoli obětoval obět stříbra a mědi, přinášeli to za obět pozdvižení Hospodinu; každý také, kdo měl dříví setim, ke všelikému dílu služebnosti, přinášeli je.

25 Ano i všecky ženy vtipné rukama svýma předly, a přinesly, co napředly, postavec modrý a šarlat, a červec dvakrát barvený a bílé hedbáví.

26 Všecky pak ženy, kterýchž ponuklo srdce jejich, aby předly uměle, předly srsti kozí.

27 Knížata pak přinášeli kamení onychinové, a jiné kamení k vsazování do náramenníku a náprsníku,

28 Též vonné věci a olej k svícení, a k oleji pomazání, a k vonnému kadidlu.

29 Každý muž i žena, v nichž ochotné srdce jejich bylo k tomu, aby přinášeli potřeby ke všelikému dílu, kteréž byl přikázal dělati Hospodin skrze Mojžíše, přinášeli synové Izraelští obět dobrovolnou Hospodinu.

30 Tedy řekl Mojžíš synům Izraelským: Pohleďte, povolal ze jména Hospodin Bezeleele, syna Uri, syna Hur, z pokolení Judova.

31 A naplnil ho duchem Božím, moudrostí, rozumností i uměním všelijakého řemesla,

32 Aby vtipně smysliti uměl, jak by se co dělati mělo na zlatu a stříbru a mědi,

33 I v řemeslném strojení kamenů k vsazování, i v díle od dřeva, aby dělal všelijakým řemeslem vtipným.

34 Dal nadto v srdce jeho i to, aby učiti mohl on i Aholiab, syn Achisamechův z pokolení Dan.

35 Naplnil je moudrostí srdce, aby dělali všelijaké dílo tesařské a řemeslné, i krumpéřské a vytkávané z postavce modrého a šarlatu, a červce dvakrát barveného, a bílého hedbáví, a aby dělali všelijaké dílo a vymýšleli vtipné věci.