1 Og Herren talte til Moses og sa:

2 Tal til Israels barn og si til dem: Jeg er Herren eders Gud.

3 I skal ikke gjøre som de gjør i Egyptens land, som I bodde i, og I skal ikke gjøre som de gjør i Kana'ans land, som jeg vil føre eder til, og I skal ikke vandre efter deres skikker.

4 I skal gjøre efter mine bud, og I skal holde mine lover, så I følger dem; jeg er Herren eders Gud.

5 Og I skal holde mine lover og mine bud, for det menneske som gjør efter dem, skal leve ved dem; jeg er Herren.

6 Ingen av eder skal røre ved nogen kvinne av sin nære slekt for å ha omgang med henne; jeg er Herren.

7 Din fars og din mors leie skal du ikke vanære; hun er din mor, du skal ikke ha omgang med henne.

8 Din stedmor skal du ikke ha omgang med; hun er din fars hustru.

9 Din søster, enten det er din fars datter eller din mors datter, enten hun er født hjemme eller født ute, skal du ikke ha omgang med.

10 Din sønnedatter eller din datterdatter skal du ikke ha omgang med; for det er ditt eget kjød.

11 Din stedmors datter, som også er din fars datter, skal du ikke ha omgang med; hun er din søster.

12 Din fars søster skal du ikke ha omgang med; hun er din fars nære slekt.

13 Din mors søster skal du ikke ha omgang med; for hun er din mors nære slekt.

14 Din farbrors leie skal du ikke vanære, hans hustru skal du ikke komme for nær; hun er din fars søster.

15 Din sønnekone skal du ikke ha omgang med; hun er din sønns hustru, du skal ikke ha omgang med henne.

16 Din brors hustru skal du ikke ha omgang med - ikke vanære din brors leie.

17 Du skal ikke ha omgang med en kvinne og tillike med hennes datter; hennes sønnedatter eller hennes datterdatter skal du heller ikke ta og ha omgang med; de er hennes nære slekt, det er skammelig ferd.

18 Du skal ikke ta din hustrus søster til ekte mens din hustru lever, så du vekker fiendskap mellem dem ved å ha omgang med dem begge.

19 En kvinne som er uren i sin månedlige svakhet, skal du ikke gå inn til og ha omgang med.

20 Din næstes hustru skal du ikke ha samleie med, sa du blir uren ved henne.

21 Du skal ikke gi noget av dine barn fra dig til ildoffer for Molok*; du skal ikke vanhellige din Guds navn; jeg er Herren. / {* ammonittenes avgud, til hvis ære barn blev opbrent.}

22 Hos en mann skal du ikke ligge som en ligger hos en kvinne; det er en vederstyggelighet.

23 Du skal ikke ha omgang med noget dyr, for da blir du uren; heller ikke skal en kvinne la noget dyr ha omgang med sig; det er skamløs ferd.

24 Gjør eder ikke urene med noget sådant! For alt dette gjorde de sig urene med de hedninger som jeg driver ut for eders øine,

25 og landet blev urent, og jeg hjemsøker det for dets misgjerning, så landet utspyr sine innbyggere.

26 Men I skal holde mine lover og mine bud og ikke gjøre nogen av disse vederstyggelige gjerninger, hverken den innfødte eller den fremmede som bor iblandt eder;

27 for alle disse vederstyggelige gjerninger har landets innbyggere gjort, de som var der før eder, og således blev landet urent.

28 Ellers kommer landet til å utspy eder, fordi I gjør det urent, likesom det utspyr det folk som har vært der før eder.

29 For hver den som gjør nogen av alle disse vederstyggelige gjerninger, skal utryddes av sitt folk, hver og en som gjør sådant.

30 Så skal I da ta vare på det jeg vil ha varetatt, så I ikke gjør efter nogen av de vederstyggelige skikker som de har fulgt før eder, og ikke fører urenhet over eder ved dem; jeg er Herren eders Gud.

1 I mluvil Hospodin k Mojžíšovi, řka:

2 Mluv synům Izraelským a rci jim: Já jsem Hospodin Bůh váš.

3 Vedlé skutků země Egyptské, v níž jste bydlili, nečiňte, ani podlé skutků země Kananejské, do kteréž já vás uvozuji, činiti budete, a v ustanoveních jejich nechoďte.

4 Soudy mé čiňte a ustanovení mých ostříhejte, abyste chodili v nich: Já jsem Hospodin Bůh váš.

5 Ostříhejte ustanovení mých a soudů mých. Člověk ten, kterýž by je činil, živ bude v nich: Já jsem Hospodin.

6 Nižádný člověk k žádné přítelkyni krevní nepřistupuj k obnažení hanby její: Já jsem Hospodin.

7 Hanby otce svého a matky své neodkryješ; matka tvá jest, neodkryješ hanby její.

8 Hanby ženy otce svého neodkryješ; nebo hanba otce tvého jest.

9 Hanby sestry své, dcery otce svého aneb dcery matky své, kteráž doma zplozena aneb vně zplozena jest, neodkryješ hanby jejich.

10 Hanby vnučky své, buď po synu neb dceři své, neodkryješ; nebo hanba tvá jsou.

11 Hanby dcery manželky otce svého, kteráž jest zplozena od otce tvého, tvá sestra jest, neodkryješ hanby její.

12 Hanby sestry otce svého neodkryješ; nebo krevní přítelkyně otce tvého jest.

13 Hanby sestry matky své neodkryješ; nebo krevní přítelkyně matky tvé jest.

14 Hanby bratra otce svého neodkryješ; k manželce jeho nevejdeš, stryna tvá jest.

15 Hanby nevěsty své neodkryješ; manželka jest syna tvého, neodkryješ hanby její.

16 Hanby manželky bratra svého neodkryješ; nebo hanba bratra tvého jest.

17 Hanby ženy a dcery její neodkryješ. Vnučky její po synu neb po dceři její nepojmeš, abys odkryl hanbu její; nebo krevní jsou, a nešlechetnost jest.

18 Nevezmeš sobě ženy k ženě první, abys ssoužil ji, odkrývaje hanbu její za života jejího.

19 Také k ženě, když jest v své nemoci nečisté, nepřistoupíš, odkrývaje hanbu její.

20 S manželkou bližního svého nebudeš obcovati, poškvrňuje se s ní.

21 Nedopustíš, aby kdo z semene tvého proveden byl skrze oheň modly Moloch, abys nepoškvrnil jména Boha svého: Já jsem Hospodin.

22 Nebudeš obcovati s mužským pohlavím, scházeje se s ním jako s ženou; nebo ohavnost jest.

23 A s žádným hovadem nebudeš obcovati, poškvrňuje se s ním; ani žena nepoddá se hovadu, aby s ním obývala; nebo mrzkost jest.

24 A protož nepoškvrňujtež se žádnou touto věcí; nebo těmito všemi věcmi poškvrnili se pohané, kteréž já vyvrhu od tváři vaší.

25 Nebo poškvrnila se země, a navštívím nepravost její na ní, a vyvrátí země obyvatele své.

26 Ale vy ostříhejte ustanovení mých a soudů mých, a nečiňte nižádných ohavností těchto, tak domácí jako příchozí, kterýž jest pohostinu u prostřed vás.

27 (Nebo všecky ty ohavnosti činili lidé země té, kteříž byli před vámi, čímž poškvrněna jest země.)

28 Aby nevyvrátila vás země, proto že byste jí poškvrnili, jako vyvrátila národ, kterýž byl před vámi.

29 Nebo kdož by koli dopustil se některé ze všech ohavností těch: duše zajisté, kteréž by činily to, vyhlazeny budou z prostředku lidu svého.

30 Protož ostříhejte přikázání mých, abyste nečinili ničeho z obyčejů ohavných,kteříž činěni jsou před vámi, aniž sebe jimi poškvrňujte: Já jsem Hospodin Bůh váš.