1 Og da han så op, fikk han se de rike legge sine gaver i tempelkisten.

2 Og han så en fattig enke legge to skjerver i den.

3 Da sa han: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle.

4 For alle disse la sine gaver av sin overflod; men hun la av sin fattigdom alt det hun hadde å leve av.

5 Og da nogen sa om templet at det var prydet med fagre stener og tempelgaver, sa han:

6 Dette som I ser - de dager skal komme da det ikke skal levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.

7 Da spurte de ham og sa: Mester! når skal da dette skje? og hvad skal tegnet være når dette skal skje?

8 Og han sa: Se til at I ikke føres vill! for mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig, og: Tiden er nær. Gå ikke efter dem!

9 Og når I får høre om krig og oprør, da la eder ikke skremme! for dette må først skje, men enden kommer ikke med det samme.

10 Da sa han til dem: Folk skal reise sig mot folk og rike mot rike,

11 og store jordskjelv skal det være og hunger og sott både her og der, og det skal skje forferdelige ting og store tegn fra himmelen.

12 Men før alt dette skjer, skal de legge hånd på eder og forfølge eder og overgi eder til synagoger og fengsler, og I skal føres frem for konger og landshøvdinger for mitt navns skyld;

13 det skal falle ut til godt vidnesbyrd for eder.

14 Legg eder derfor på hjerte at I ikke forut skal grunde på hvorledes I skal forsvare eder!

15 for jeg skal gi eder munn og visdom som alle eders motstandere ikke kan motstå eller motsi.

16 Men I skal forrådes endog av foreldre og brødre og frender og venner, og de skal volde nogen av eder døden,

17 og I skal hates av alle for mitt navns skyld.

18 Og ikke et hår på eders hode skal gå tapt.

19 Vær tålmodige, så skal I vinne eders sjeler!

20 Men når I ser Jerusalem bli kringsatt av krigshærer, da skal I vite at dets ødeleggelse er nær.

21 Da må de som er i Judea, fly til fjells, og de som er inne i byen, må gå ut, og de som er ute på landet, ikke gå inn i den;

22 for dette er gjengjeldelsens dager, forat alt det som skrevet er, skal bli opfylt.

23 Men ve de fruktsommelige, og dem som gir die, i de dager! for stor nød skal være på jorden, og vrede over dette folk,

24 og de skal falle for sverds egg og føres fangne til alle folkeslag, og Jerusalem skal ligge nedtrådt av hedninger, inntil hedningenes tid er til ende.

25 Og det skal skje tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene engstes i fortvilelse når hav og brenninger bruser,

26 mens mennesker faller i avmakt av redsel og gru for det som kommer over jorderike; for himmelens krefter skal rokkes.

27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med kraft og megen herlighet.

28 Men når dette begynner å skje, da rett eder op og løft eders hoder! for eders forløsning stunder til.

29 Og han sa en lignelse til dem: Se på fikentreet og alle trær:

30 Så snart de springer ut og I ser det, da vet I av eder selv at nu er sommeren nær.

31 Således skal også I, når I ser dette skje, vite at Guds rike er nær.

32 Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før det skjer alt sammen.

33 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.

34 Men vokt eder at ikke eders hjerte nogen tid tynges av rus og svir og timelige bekymringer, så hin dag kommer uventet over eder som en snare!

35 for den skal komme over alle dem som bor over den hele jord.

36 Men våk hver tid og stund, og bed, så I kan være i stand til å undfly alt dette som skal komme, og til å bli stående for Menneskesønnen!

37 Om dagene lærte han i templet, men om nettene gikk han ut av byen og overnattet på det berg som kalles Oljeberget.

38 Og alt folket kom tidlig om morgenen til ham i templet for å høre ham.

1 Kaj ekrigardante, li vidis riĉulojn enĵetantajn siajn donacojn en la monkeston.

2 Kaj li vidis unu malriĉan vidvinon enĵetantan tien du leptojn.

3 Kaj li diris:Vere mi diras al vi:Ĉi tiu malriĉa vidvino enĵetis pli multe ol ĉiuj;

4 ĉar ĉiuj tiuj el sia abundo enĵetis en la donacaron; sed ŝi el sia malmultego enĵetis la tutan vivrimedon, kiun ŝi havis.

5 Kaj kiam iuj parolis pri la templo, ke ĝi estas ornamita per belaj ŝtonoj kaj oferdonoj, li diris:

6 Rilate al tio, kion vi vidas, venos tagoj, en kiuj ne estos lasita ĉi tie ŝtono sur ŝtono, kiu ne estos deĵetita.

7 Kaj ili demandis lin, dirante:Majstro, kiam do tio estos? kaj kio estos la signo, kiam tio estos proksima?

8 Kaj li diris:Gardu vin, ke vi ne estu erarigitaj; ĉar multaj venos en mia nomo, dirante:Mi estas; kaj:La tempo proksimiĝis; ne sekvu ilin.

9 Kaj kiam vi aŭdos pri militoj kaj tumultoj, ne teruriĝu; ĉar tio devas okazi unue, sed ne tuj estos la fino.

10 Tiam li diris al ili:Leviĝos nacio kontraŭ nacio, kaj regno kontraŭ regno;

11 kaj estos grandaj tertremoj, kaj en diversaj lokoj malsatoj kaj pestoj; kaj estos teruraĵoj kaj grandaj signoj el la ĉielo.

12 Sed antaŭ ĉio tio oni metos sur vin siajn manojn kaj persekutos vin, transdonante vin al la sinagogoj kaj malliberejoj, kaj kondukante vin antaŭ reĝojn kaj provincestrojn pro mia nomo.

13 Tio fariĝos por vi atesto.

14 Decidu tial en viaj koroj, ne prizorgi antaŭe pri pleda respondo;

15 ĉar mi donos al vi buŝon kaj saĝon, kiun ĉiuj viaj atakantoj ne povos rezisti nek kontraŭdiri.

16 Sed vi estos transdonitaj eĉ de gepatroj kaj fratoj kaj parencoj kaj amikoj; kaj iujn el vi oni mortigos.

17 Kaj vi estos malamataj de ĉiuj pro mia nomo.

18 Kaj eĉ unu haro de via kapo ne pereos.

19 Per via pacienco vi akiros viajn animojn.

20 Sed kiam vi vidos Jerusalemon ĉirkaŭitan de armeoj, tiam sciu, ke ĝia ruiniĝo alproksimiĝis.

21 Tiam, kiuj estas en Judujo, tiuj forkuru al la montoj; kaj kiuj estas en ĝia mezo, tiuj elmigru; kaj kiuj estas sur la kamparo, tiuj ne eniru tien.

22 Ĉar tiuj estas tagoj de punado, por ke plenumiĝu ĉio, kio estas skribita.

23 Ve al la gravedulinoj kaj al la suĉigantinoj en tiuj tagoj! ĉar estos granda manko sur la tero, kaj kolero kontraŭ ĉi tiu popolo.

24 Kaj ili falos per tranĉrando de glavo, kaj forkaptiĝos en ĉiujn naciojn; kaj Jerusalem estos piedpremata de la nacianoj, ĝis plenumiĝos la tempoj de la nacianoj.

25 Kaj estos signoj en la suno kaj la luno kaj la steloj, kaj sur la tero mizero de nacioj, konsternitaj de la muĝado de la maro kaj la ondegoj;

26 homoj malfortiĝos de timo kaj de atendado de tio, kio venos sur la mondon; ĉar la potencoj de la ĉielo ŝanceliĝos.

27 Kaj tiam oni vidos la Filon de homo, venantan en nubo kun potenco kaj granda gloro.

28 Sed kiam tio komencos okazi, rigardu supren kaj levu viajn kapojn, ĉar via elaĉeto alproksimiĝas.

29 Kaj li parolis al ili parabolon:Rigardu la figarbon kaj ĉiujn arbojn;

30 kiam ili ekkreskigas foliojn, vi ekvidas, kaj el vi mem scias, ke la somero jam estas proksima.

31 Tiel same vi, kiam vi vidos, ke tio okazas, tiam sciu, ke la regno de Dio estas proksima.

32 Vere mi diras al vi:Ĉi tiu generacio ne forpasos, ĝis ĉio plenumiĝos.

33 La ĉielo kaj la tero forpasos, sed miaj vortoj ne forpasos.

34 Sed gardu vin, por ke viaj koroj ne estu ŝarĝitaj de trosatiĝo kaj ebrieco kaj zorgoj pri vivrimedoj, kaj por ke tiu tago ne venu al vi subite;

35 ĉar kiel kaptilo ĝi venos sur ĉiujn, kiuj loĝas sur la supraĵo de la tero.

36 Sed viglu en ĉiu tempo, preĝante, ke prosperu al vi saviĝi de ĉio, kio okazos, kaj stari antaŭ la Filo de homo.

37 Kaj dum la tagoj li instruis en la templo, kaj ĉiunokte li eliris, kaj loĝis sur la monto nomata Olivarba.

38 Kaj la tuta popolo venis al li frumatene en la templo, por aŭskulti lin.