1 Og derefter skal det skje at jeg vil utgyde min Ånd over alt kjød, og eders sønner og eders døtre skal tale profetiske ord; eders oldinger skal ha drømmer, eders unge menn skal se syner;

2 ja, endog over trælene og over trælkvinnene vil jeg i de dager utgyde min Ånd.

3 Og jeg vil gjøre underfulle tegn på himmelen og på jorden: blod og ild og røkstøtter.

4 Solen skal omskiftes til mørke, og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og forferdelige.

5 Og det skal skje: Hver den som påkaller Herrens navn, skal bli frelst; for på Sions berg og i Jerusalem skal det være en flokk av undkomne, således som Herren har sagt, og blandt de undslopne skal de være som Herren kaller.

6 For se, i de dager og på den tid, når jeg gjør ende på Judas og Jerusalems fangenskap,

7 da vil jeg samle alle hedningefolk og føre dem ned i Josafats* dal, og jeg vil der gå i rette med dem for mitt folks og min arvs, Israels skyld, fordi de spredte dem blandt hedningene og delte mitt land; / {* Josafat betyr: Gud dømmer; JOE 3, 17. 19.}

8 om mitt folk kastet de lodd, de gav en gutt for en skjøge, de solgte en pike for vin, og den drakk de op.

9 Og I, Tyrus og Sidon og alle Filisterlands bygder! Hvad vil mig? Er det noget I vil gjengjelde mig, eller vil I gjøre mig noget? Snart, i en hast, skal jeg la eders gjerning falle tilbake på eders eget hode,

10 I som tok mitt sølv og gull og førte mine dyreste skatter bort til eders templer,

11 og Judas barn og Jerusalems barn solgte I til Javans barn for å få dem langt bort fra sitt land.

12 Se, jeg kaller dem fra det sted som I har solgt dem til, og lar eders gjerning falle tilbake på eders eget hode.

13 Og jeg vil selge eders sønner og døtre til Judas barn, og de skal selge dem til sabeerne, et folk som bor langt borte; for Herren har talt.

14 Rop dette ut blandt hedningefolkene, rust eder til en hellig krig, kall på heltene, la alle krigsmenn stige frem og dra ut!

15 Smi eders hakker om til sverd og eders vingårdskniver til spyd! Den veke si: Jeg er en helt!

16 Skynd eder og kom, alle I hedningefolk fra alle kanter, og samle eder sammen! Dit la du, Herre, dine helter* stige ned! / {* SLM 103, 20.}

17 Hedningefolkene skal våkne op og dra til Josafats dal; for der vil jeg sitte og dømme alle hedningefolk fra alle kanter.

18 Send sigden ut, for høsten er moden! Kom og tred vinpersen, for den er full, persekarene flyter over, deres ondskap er stor!

19 Skare på skare samler sig i avgjørelsens dal. For nær er Herrens dag i avgjørelsens dal.

20 Sol og måne sortner, og stjernene holder op å lyse.

21 Og Herren skal brøle* fra Sion og la sin røst høre fra Jerusalem, og himmel og jord skal skjelve; men Herren er en tilflukt for sitt folk og et vern for Israels barn. / {* som en løve; sml. HSE 11, 10. AMO 1, 2 fg. 3, 8.}

22 Og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud, som bor på Sion, mitt hellige berg; og Jerusalem skal være et hellig sted, og fremmede skal ikke mere trenge inn der.

23 Og det skal skje på den dag at fjellene skal dryppe av most, og haugene flyte over av melk, og alle bekker i Juda strømme med vann; og det skal utgå en kilde fra Herrens hus og vanne Sittims dal.

24 Egypten skal bli til en ødemark og Edom til en øde ørken for deres vold mot Judas barn, fordi de har utøst uskyldig blod i sitt land.

25 Men Juda skal bli til evig tid, og Jerusalem fra slekt til slekt.

26 Og jeg vil hevne deres blod, det som jeg ikke før har hevnet. Og Herren bor på Sion.

1 Car voici, en ces jours-là et en ce temps-là auquel je ferai retourner ceux qui auront été emmenés captifs de Juda et de Jérusalem,

2 J'assemblerai toutes les nations, et les ferai descendre en la vallée de Josaphat, et là j'entrerai en jugement avec eux, à cause de mon peuple, et de mon héritage d'Israël, lequel ils ont dispersé parmi les nations, et parce qu'ils ont partagé entre eux mon pays;

3 Et qu'ils ont jeté le sort sur mon peuple; et qu'ils ont donné un enfant pour une prostituée, et ont vendu la jeune fille pour du vin, qu'ils ont bu.

4 Et qu'ai-je aussi affaire de vous, Tyr et Sidon, et de vous, toutes les limites de la Palestine, me rendrez-vous ma récompense, ou me voulez-vous irriter? Je vous rendrai promptement et sans délai votre récompense sur votre tête.

5 Car vous avez pris mon argent et mon or, et avez emporté dans vos temples mes choses les plus précieuses, et les meilleures.

6 Et vous avez vendu les enfants de Juda, et les enfants de Jérusalem aux enfants des Grecs, afin de les éloigner de leur contrée.

7 Voici, je les ferai lever du lieu auquel [ils ont été transportés après que] vous les avez vendus; et je ferai retourner votre récompense sur votre tête.

8 Je vendrai donc vos fils et vos filles entre les mains des enfants de Juda, et ils les vendront à ceux de Séba, [qui les transporteront] vers une nation éloignée; car l'Eternel a parlé.

9 Publiez ceci parmi les nations : Préparez la guerre; réveillez les hommes forts, que tous les gens de guerre s'approchent, et qu'ils montent.

10 Forgez des épées de vos hoyaux, et des javelines de vos serpes; et que le faible dise : Je suis fort.

11 Amassez-vous, et venez, toutes nations d'alentour, et soyez assemblées; l'Eternel abattra là tes hommes forts.

12 Que les nations se réveillent, et qu'elles montent à la vallée de Josaphat; car je serai assis là pour juger toutes les nations d'alentour.

13 Mettez la faucille, car la moisson est mûre; venez, et descendez, car le pressoir est plein : les cuves regorgent, car leur malice est grande.

14 Peuples, peuples, à la vallée de décision; car la journée de l'Eternel est proche dans la vallée de décision.

15 Le soleil et la lune ont été obscurcis, et les étoiles ont retiré leur lueur.

16 Et l'Eternel rugira de Sion, et fera ouïr sa voix de Jérusalem, et les Cieux et la terre seront ébranlés, et l'Eternel [sera] un asile à son peuple, et la force des enfants d'Israël.

17 Et vous saurez que je suis l'Eternel votre Dieu, qui habite en Sion, la montagne de ma sainteté; et Jérusalem ne sera que sainteté, et les étrangers n'y passeront plus.

18 Et il arrivera en ce jour-là que les montagnes distilleront le moût, et que les coteaux se fondront en lait, les eaux courront dans tous les ruisseaux de Juda, et il sortira une fontaine de la maison de l'Eternel, et elle arrosera la vallée de Sittim.

19 L'Egypte sera en désolation, et l'Idumée en désert de désolation, à cause de la violence faite aux enfants de Juda, desquels ils ont répandu le sang innocent dans leur pays.

20 Mais la Judée sera habitée éternellement, et Jérusalem d'âge en âge.

21 Et je nettoierai leur sang que je n'avais point nettoyé; car l'Eternel habite en Sion.