1 Er det da nogen trøst i Kristus, er det nogen kjærlighetens husvalelse, er det noget Åndens samfund, er det nogen medfølelse og barmhjertighet,
2 da gjør min glede fullkommen, så I har det samme sinn, idet I har den samme kjærlighet og med én sjel har det ene sinn,
3 ikke gjør noget av trettesyke eller lyst til tom ære, men i ydmykhet akter hverandre høiere enn eder selv,
4 og ikke ser hver på sitt eget, men enhver også på andres beste.
5 La dette sinn være i eder, som og var i Kristus Jesus,
6 han som, da han var i Guds skikkelse, ikke aktet det for et rov å være Gud lik,
7 men av sig selv gav avkall på det og tok en tjeners skikkelse på sig, idet han kom i menneskers lignelse,
8 og da han i sin ferd var funnet som et menneske, fornedret han sig selv, så han blev lydig inntil døden, ja korsets død.
9 Derfor har og Gud høit ophøiet ham og gitt ham det navn som er over alt navn,
10 så at i Jesu navn skal hvert kne bøie sig, deres som er i himmelen og på jorden og under jorden,
11 Og hver tunge bekjenne at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.
12 Derfor, mine elskede, likesom I alltid har vært lydige, så arbeid, ikke bare som i mitt nærvær, men nu meget mere i mitt fravær, på eders frelse med frykt og beven;
13 for Gud er den som virker i eder både å ville og å virke til hans velbehag.
14 Gjør alt uten knurr og tvil,
15 forat I kan være ustraffelige og rene, Guds ulastelige barn midt iblandt en vanartet og vrang slekt, iblandt hvilken I viser eder som lys i verden,
16 idet I holder frem livets ord, til ros for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løpet forgjeves eller arbeidet forgjeves.
17 Men om jeg og blir ofret mens jeg gjør altertjeneste og bærer eders tro frem som offer, så gleder jeg mig, og gleder mig sammen med eder alle;
18 i like måte gled også I eder, og gled eder sammen med mig!
19 Jeg har det håp i den Herre Jesus at jeg snart kan sende Timoteus til eder, forat også jeg kan bli ved godt mot, når jeg får vite hvorledes det er med eder.
20 For jeg har ingen likesinnet, som opriktig kan ha omsorg for eder;
21 for de søker alle sitt eget, ikke det som hører Kristus Jesus til;
22 men hans prøvede troskap kjenner I, at likesom en sønn tjener sin far, således har han tjent med mig for evangeliet.
23 Ham håper jeg altså å sende straks jeg ser utgangen på min sak.
24 Men jeg har den tillit i Herren at jeg og selv skal komme snart.
25 Og Epafroditus, min bror og medarbeider og medstrider og eders utsending og tjener til å råde bot på min trang, har jeg funnet det nødvendig å sende til eder,
26 da han lengtes efter eder alle og var urolig i hu fordi I hadde hørt at han var blitt syk.
27 For han blev virkelig syk, døden nær; men Gud miskunnet sig over ham, dog ikke bare over ham, men også over mig forat jeg ikke skulde ha sorg på sorg.
28 Derfor sender jeg ham dess snarere, forat I kan glede eder ved å se ham igjen, og jeg være mere fri for sorg.
29 Ta derfor imot ham i Herren med all glede, og hold slike i ære;
30 for det var for Kristi gjernings skyld han kom døden nær, da han våget sitt liv for å utfylle savnet av eder i tjenesten mot mig.
1 If, then, any exhortation [is] in Christ, if any comfort of love, if any fellowship of spirit, if any bowels and mercies,
2 fulfil ye my joy, that ye may mind the same thing -- having the same love -- of one soul -- minding the one thing,
3 nothing in rivalry or vain-glory, but in humility of mind one another counting more excellent than yourselves --
4 each not to your own look ye, but each also to the things of others.
5 For, let this mind be in you that [is] also in Christ Jesus,
6 who, being in the form of God, thought [it] not robbery to be equal to God,
7 but did empty himself, the form of a servant having taken, in the likeness of men having been made,
8 and in fashion having been found as a man, he humbled himself, having become obedient unto death -- death even of a cross,
9 wherefore, also, God did highly exalt him, and gave to him a name that [is] above every name,
10 that in the name of Jesus every knee may bow -- of heavenlies, and earthlies, and what are under the earth --
11 and every tongue may confess that Jesus Christ [is] Lord, to the glory of God the Father.
12 So that, my beloved, as ye always obey, not as in my presence only, but now much more in my absence, with fear and trembling your own salvation work out,
13 for God it is who is working in you both to will and to work for His good pleasure.
14 All things do without murmurings and reasonings,
15 that ye may become blameless and harmless, children of God, unblemished in the midst of a generation crooked and perverse, among whom ye do appear as luminaries in the world,
16 the word of life holding forth, for rejoicing to me in regard to a day of Christ, that not in vain did I run, nor in vain did I labour;
17 but if also I am poured forth upon the sacrifice and service of your faith, I rejoice and joy with you all,
18 because of this do ye also rejoice and joy with me.
19 And I hope, in the Lord Jesus, Timotheus to send quickly to you, that I also may be of good spirit, having known the things concerning you,
20 for I have no one like-minded, who sincerely for the things concerning you will care,
21 for the whole seek their own things, not the things of the Christ Jesus,
22 and the proof of him ye know, that as a child [serveth] a father, with me he did serve in regard to the good news;
23 him, indeed, therefore, I hope to send, when I may see through the things concerning me -- immediately;
24 and I trust in the Lord that I myself also shall quickly come.
25 And I thought [it] necessary Epaphroditus -- my brother, and fellow-workman, and fellow-soldier, and your apostle and servant to my need -- to send unto you,
26 seeing he was longing after you all, and in heaviness, because ye heard that he ailed,
27 for he also ailed nigh to death, but God did deal kindly with him, and not with him only, but also with me, that sorrow upon sorrow I might not have.
28 The more eagerly, therefore, I did send him, that having seen him again ye may rejoice, and I may be the less sorrowful;
29 receive him, therefore, in the Lord, with all joy, and hold such in honour,
30 because on account of the work of the Christ he drew near to death, having hazarded the life that he might fill up your deficiency of service unto me.