1 Also, meine lieben und gewünschten Brüder, meine Freude und meine Krone, bestehet also in dem HErrn, ihr Lieben!

2 Die Evodia ermahne ich, und die Syntyche ermahne ich, daß sie eines Sinnes seien in dem HErrn.

3 Ja, ich bitte auch dich, mein treuer Geselle, stehe ihnen bei, die samt mir über dem Evangelium gekämpft haben mit Clemens und den andern meinen Gehilfen, welcher Namen sind in dem Buch des Lebens.

4 Freuet euch in dem HErrn allewege; und abermal sage ich: Freuet euch!

5 Eure Lindigkeit lasset kund sein allen Menschen. Der HErr ist nahe.

6 Sorget nichts, sondern in allen Dingen lasset eure Bitte im Gebet und Flehen mit Danksagung vor GOtt kund werden.

7 Und der Friede Gottes, welcher höher ist denn alle Vernunft, bewahre eure Herzen und Sinne in Christo JEsu!]

8 Weiter, liebe Brüder, was wahrhaftig ist, was ehrbar, was gerecht, was keusch, was lieblich, was wohl lautet, ist etwa eine Tugend, ist etwa ein Lob, dem denket nach.

9 Welches ihr auch gelernet und empfangen und gehöret und gesehen habt an mir, das tut, so wird der HErr des Friedens mit euch sein.

10 Ich bin aber hoch erfreuet in dem HErrn, daß ihr wieder wacker worden seid, für mich zu sorgen, wiewohl ihr allewege gesorget habt; aber die Zeit hat‘s nicht wollen leiden.

11 Nicht sage ich das des Mangels halben; denn ich habe gelernet, bei welchen ich bin, mir genügen lassen.

12 Ich kann niedrig sein und kann hoch sein; ich bin in allen Dingen und bei allen geschickt, beide, satt sein und hungern, beide, übrig haben und Mangel leiden.

13 Ich vermag alles durch den, der mich mächtig macht, Christus.

14 Doch ihr habt wohl getan, daß ihr euch meiner Trübsal angenommen habt.

15 Ihr aber von Philippi wisset, daß von Anfang des Evangeliums, da ich auszog aus Mazedonien, keine Gemeinde mit mir geteilet hat nach der Rechnung der Ausgabe und Einnahme denn ihr alleine.

16 Denn gen Thessalonich sandtet ihr zu meiner Notdurft einmal und danach aber einmal.

17 Nicht, daß ich das Geschenk suche, sondern ich suche die Frucht daß sie überflüssig in eurer Rechnung sei.

18 Denn ich habe alles und habe überflüssig. Ich bin erfüllet, da ich empfing durch Epaphroditus, was von euch kam, ein süßer Geruch, ein angenehm Opfer, GOtt gefällig.

19 Mein GOtt aber erfülle alle eure Notdurft nach seinem Reichtum in der Herrlichkeit in Christo JEsu!

20 Dem GOtt aber und unserm Vater sei Ehre von Ewigkeit zu Ewigkeit! Amen.

21 Grüßet alle Heiligen in Christo JEsu. Es grüßen euch die Brüder, die bei mir sind.

22 Es grüßen euch alle Heiligen, sonderlich aber die von des Kaisers Hause.

23 Die Gnade unsers HErrn JEsu Christi sei mit euch allen! Amen.

1 Derfor, mine brødre, som jeg elsker og lenges efter, min glede og min krans, stå således fast i Herren, mine elskede!

2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til å ha det samme sinn i Herren;

3 ja, jeg ber også dig, du som med rette kalles Synzygus, kom dem til hjelp! for de har kjempet med mig i evangeliet tillikemed Klemens og mine andre medarbeidere, hvis navn står i livsens bok.

4 Gled eder i Herren alltid! atter vil jeg si: Gled eder!

5 Eders saktmodighet bli vitterlig for alle mennesker! Herren er nær.

6 Vær ikke bekymret for noget, men la i alle ting eders begjæringer komme frem for Gud i påkallelse og bønn med takksigelse;

7 og Guds fred, som overgår all forstand, skal bevare eders hjerter og eders tanker i Kristus Jesus.

8 For øvrig, brødre, alt som er sant, alt som er ære verdt, alt som er rettferdig, alt som er rent, alt som er elskelig, alt som tales vel om, enhver dyd, og alt det som priselig er - gi akt på det!

9 Det som I også har lært og mottatt og hørt og sett hos mig, gjør det; og fredens Gud skal være med eder.

10 Jeg blev såre glad i Herren over at I endelig engang er kommet således til velmakt igjen at I har kunnet tenke på mitt beste, som I nok også før tenkte på, men I hadde ikke leilighet.

11 Ikke at jeg sier dette av trang; for jeg har lært å nøies med det jeg har;

12 jeg vet å leve i ringe kår, jeg vet også å ha overflod; i alt og i alle ting er jeg innvidd, både å mettes og å sulte, både å ha overflod og å lide trang;

13 jeg formår alt i ham som gjør mig sterk.

14 Dog har I gjort vel i å ta del i min trengsel.

15 Men I vet og, I filippensere, at i evangeliets første tid, da jeg drog ut fra Makedonia, hadde ingen menighet regning med mig over gitt og mottatt uten I alene;

16 for også i Tessalonika sendte I mig både en og to ganger det jeg trengte.

17 Ikke at jeg attrår gaven, men jeg attrår den frukt av den som rikelig kommer eder til gode.

18 Men nu har jeg fått alt og har overflod; jeg har fullt op efterat jeg av Epafroditus har mottatt eders gave, en yndig duft, et offer til glede og velbehag for Gud.

19 Og min Gud skal efter sin rikdom fylle all eders trang i herlighet i Kristus Jesus.

20 Men vår Gud og Fader være æren i all evighet! Amen.

21 Hils hver hellig i Kristus Jesus!

22 Brødrene hos mig hilser eder; alle de hellige hilser eder, især de som hører til keiserens hus.

23 Den Herre Jesu Kristi nåde være med eders ånd!