1 Jumala kaastöölistena me manitseme teid, et te ei teeks tühjaks Jumala armu, mille olete vastu võtnud. 2 Sest tema ütleb:

„Ma olen sind kuulnud soodsal ajal

ja aidanud sind päästepäeval."

Ma ütlen teile, nüüd on soodus aeg, nüüd on päästepäev!

3 Me ei anna kellelegi põhjust komistamiseks, et meie tööd ei laimataks, 4 vaid näitame end Jumala sulastena kõiges, taludes kannatlikult ahistust, raskusi, kitsikust, 5 peksu, vangistust, omakohut, rasket tööd, magamata öid ja nälga. 6 Me teenime Jumalat puhtuses, tunnetuses, kannatlikkuses, helduses, Pühas Vaimus, siiras armastuses, 7 tõe sõnas, Jumala väes. Me võitleme õiguse relvadega, olgu ründel või kaitses, 8 lugupeetuna või häbistatuna, laimatuna või kiidetuna. Meid peetakse petisteks, aga me räägime tõtt; 9 tundmatuks, aga me oleme tuntud; surma saagiks, aga me elame; karistust väärivaks, aga meid pole hukatud. 10 Me oleme kurvad, aga me rõõmustame alati; vaesed, aga me teeme paljusid rikkaks; me ei oma midagi, aga meie päralt on kõik.

11 Korintlased! Me oleme olnud teiega täiesti avameelsed ja avanud teile oma südamed. 12 Meie ei keela teile oma kiindumust, aga teie keelate seda meile. 13 Ütlen seda kui oma lastele: vastake meile samaga, avage teiegi oma südamed!

14 Ärge laske panna end ikkesse koos uskmatutega! Sest mis on õigusel ühist ülekohtuga või mis osadust valgusel pimedusega? 15 Mis kokkulepe saab Kristusel olla Beliariga*6:15 Nime Beliar või Belial, mis tähendab vääritut või nurjatut, kasutasid juudid saatana kohta. või mida ühist usklikul uskmatuga? 16 Kuidas saab Jumala tempel nõustuda ebajumalatega? Meie ju oleme elava Jumala tempel, nagu Jumal on öelnud:

„Ma elan koos nendega

ja kõnnin nende keskel

ja olen nende Jumal

ja nemad on minu rahvas."

17 Seepärast,

„Lahkuge nende keskelt

ja eralduge neist,

ütleb Issand.

Ärge puudutage midagi rüvedat

ja mina võtan teid vastu."

18 Ja,

„Mina olen teie Isa

ja teie olete minu pojad ja tütred,

ütleb Kõigeväeline Issand."

1 Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde. 2 Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag! 3 Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet, 4 men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst, 5 under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste; 6 ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet, 7 ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side; 8 i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue, 9 som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes, 10 som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.

11 Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.

12 I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte. 13 Men like for like(-)jeg taler som til barn(-)utvid også I eders hjerter! 14 Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke? 15 Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro? 16 Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk. 17 Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder, 18 og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.