1 Ek vermaan julle dan, ek, die gevangene in die Here, om te wandel waardig die roeping waarmee julle geroep is,

2 met alle nederigheid en sagmoedigheid, met lankmoedigheid, terwyl julle mekaar in liefde verdra

3 en ernstig strewe om die eenheid van die Gees te bewaar deur die band van die vrede.

4 Dit is een liggaam en een Gees, soos julle ook geroep is in een hoop van julle roeping;

5 een Here, een geloof een doop,

6 een God en Vader van almal, wat oor almal en deur almal en in julle almal is.

7 Maar aan elkeen van ons is die genade gegee volgens die mate van die gawe van Christus.

8 Daarom sê Hy: Toe Hy opgevaar het in die hoogte, het Hy die gevangenes gevange geneem en gawes aan die mense gegee.

9 Maar d¡t: Hy het opgevaar -- wat beteken dit anders as dat Hy ook eers neergedaal het in die onderste dele van die aarde?

10 Hy wat neergedaal het, is dieselfde as Hy wat opgevaar het bokant al die hemele, sodat Hy alles tot volheid kan bring.

11 En Hy het gegee sommige as apostels, ander as profete, ander as evangeliste, ander as herders en leraars,

12 om die heiliges toe te rus vir hulle dienswerk, tot opbouing van die liggaam van Christus,

13 totdat ons almal kom tot die eenheid van die geloof en van die kennis van die Seun van God, tot 'n volwasse man, tot die mate van die volle grootte van Christus;

14 sodat ons nie meer kinders sou wees nie wat soos golwe geslinger en heen en weer gedryf word deur elke wind van lering, deur die bedrieëry van die mense, deur sluheid om listiglik tot dwaling te bring;

15 maar, terwyl ons in liefde die waarheid betrag, in alles sou opgroei in Hom wat die Hoof is, naamlik Christus,

16 uit wie die hele liggaam -- goed saamgevoeg en saamverbind deur die ondersteuning wat elke lid gee volgens die werking van elke afsonderlike deel in sy mate -- die groei van die liggaam bevorder vir sy eie opbouing in liefde.

17 Dit sê en betuig ek dan in die Here, dat julle nie meer moet wandel soos die ander heidene ook wandel in die verdwaasdheid van hulle gemoed nie --

18 mense wat verduisterd is in die verstand en vervreemd van die lewe van God deur die onkunde wat in hulle is vanweë die verharding van hulle hart;

19 wat ongevoelig geword het en hulle oorgegee het aan die ongebondenheid om in hebsug allerhande onreinheid te bedrywe.

20 Maar julle het Christus nie so leer ken nie,

21 as julle ten minste van Hom gehoor het en in Hom onderrig is soos die waarheid is in Jesus:

22 dat julle, wat die vorige lewenswandel betref die oue mens moet aflê wat deur die begeerlikhede van die verleiding te gronde gaan,

23 en dat julle vernuwe moet word in die gees van julle gemoed

24 en julle met die nuwe mens moet beklee wat na God geskape is in ware geregtigheid en heiligheid.

25 Daarom, lê die leuen af en spreek die waarheid, elkeen met sy naaste, want ons is mekaar se lede.

26 Word toornig en moenie sondig nie; laat die son nie ondergaan oor julle toorn nie;

27 en gee aan die duiwel geen plek nie.

28 Laat die een wat steel, nie meer steel nie; maar laat hom liewer arbei deur met sy hande te werk wat goed is, sodat hy iets kan hê om mee te deel aan die een wat gebrek het.

29 Laat daar geen vuil woord uit julle mond uitgaan nie, maar net 'n woord wat goed is vir die nodige stigting, sodat dit genade kan gee aan die wat dit hoor.

30 En bedroef nie die Heilige Gees van God nie, deur wie julle verseël is tot die dag van verlossing.

31 Alle bitterheid en woede en toorn en geskreeu en lastering moet van julle verwyder word, saam met alle boosheid.

32 Maar wees vriendelik en vol ontferming teenoor mekaar; vergeef mekaar soos God ook in Christus julle vergewe het.

1 Jeg formaner eder altså, jeg, den fangne i Herren, at I vandrer så som verdig er for det kall som I er kalt med,

2 med all ydmykhet og saktmodighet, med langmodighet, så I tåler hverandre i kjærlighet,

3 idet I legger vinn på å bevare Åndens enhet i fredens sambånd.

4 Ett legeme og én Ånd, likesom I og er kalt med ett håp i eders kall;

5 én Herre, én tro, én dåp,

6 én Gud og alles Fader, han som er over alle og gjennem alle og i alle.

7 Men hver og en av oss er nåden gitt efter det mål som Kristi gave tilmåles med.

8 Derfor sier Skriften: Han fór op i det høie og bortførte fanger, han gav menneskene gaver.

9 Men dette: Han fór op, hvad er det uten at han først fór ned til jordens lavere deler?

10 Han som fór ned, er den samme som fór op over alle himler for å fylle alt.

11 Og det er han som gav oss nogen til apostler, nogen til profeter, nogen til evangelister, nogen til hyrder og lærere,

12 forat de hellige kunde bli fullkommengjort til tjenestegjerning, til Kristi legemes opbyggelse,

13 inntil vi alle når frem til enhet i tro på Guds Sønn og i kjennskap til ham, til manns modenhet, til aldersmålet for Kristi fylde,

14 forat vi ikke lenger skal være umyndige og la oss kaste og drive om av ethvert lærdoms vær ved menneskenes spill, ved kløkt i villfarelsens kunster,

15 men at vi, sannheten tro i kjærlighet, i alle måter skal vokse op til ham som er hovedet, Kristus,

16 av hvem hele legemet sammenføies og sammenknyttes ved hvert bånd som han gir, og vokser sin vekst som legeme til sin opbyggelse i kjærlighet, alt efter den virksomhet som er tilmålt hver del især.

17 Dette sier jeg da og vidner i Herren at I ikke lenger skal vandre som hedningene vandrer i sitt sinns tomhet,

18 formørket i sin tanke, fremmedgjort for Guds liv ved den vankundighet som er i dem på grunn av deres hjertes forherdelse,

19 de som følelsesløse har overgitt sig til skamløshet, så de driver all urenhet tillikemed havesyke.

20 Men I har ikke lært Kristus således å kjenne,

21 om I ellers har hørt om ham og er blitt oplært i ham, således som sannhet er i Jesus,

22 at I efter eders forrige ferd skal avlegge det gamle menneske, som forderves ved de dårende lyster,

23 men fornyes i eders sinns ånd

24 og iklæ eder det nye menneske, som er skapt efter Gud i sannhetens rettferdighet og hellighet.

25 Derfor, avlegg løgnen og tal sannhet, enhver med sin næste, fordi vi er hverandres lemmer!

26 Om I vredes, da synd ikke; la ikke solen gå ned over eders vrede,

27 og gi ikke djevelen rum!

28 Den som stjal, stjele ikke lenger, men arbeide heller, idet han gjør noget godt med sine hender, forat han kan ha noget å gi til den som trenger.

29 Ingen råtten tale gå ut av eders munn, men sådan tale som er god til nødvendig opbyggelse, så den kan være til gagn for dem som hører på;

30 og gjør ikke Guds Hellige Ånd sorg, han som I har fått til innsegl til forløsningens dag!

31 Allslags bitterhet og hissighet og vrede og skrik og spott være langt borte fra eder, likesom all ondskap;

32 men vær gode mot hverandre, barmhjertige, så I tilgir hverandre, likesom Gud har tilgitt eder i Kristus!