1 Want elke hoëpriester wat uit die mense geneem word, tree ten behoewe van mense op in die dinge wat in betrekking tot God staan, om gawes en offers vir die sondes te bring

2 as een wat kan saamvoel met die onwetendes en dwalendes, omdat hy self ook met swakheid bevange is.

3 En daarom juis moet hy, net soos vir die volk, so ook vir homself vanweë die sondes offer.

4 En niemand neem die waardigheid vir homself nie, maar hy wat deur God geroep word, net soos A„ron.

5 So het Christus ook Homself nie verheerlik om Hoëpriester te word nie, maar Hy het Hom verheerlik wat vir Hom gesê het: U is my Seun, vandag het Ek U gegenereer.

6 Soos Hy ook op 'n ander plek sê: U is priester vir ewig volgens die orde van Melgis,dek.

7 Hy wat in die dae van sy vlees gebede en smekinge met sterk geroep en trane aan Hom geoffer het wat Hom uit die dood kon red, en ook verhoor is uit die angs --

8 Hy, al was Hy die Seun, het gehoorsaamheid geleer uit wat Hy gely het;

9 en nadat Hy volmaak is, het Hy vir almal wat Hom gehoorsaam is, 'n bewerker van ewige saligheid geword

10 en is deur God genoem 'n hoëpriester volgens die orde van Melgis,dek;

11 waaroor ons veel te sê het wat swaar is om te verklaar, omdat julle traag geword het om te hoor.

12 Want hoewel julle vanweë die tyd leraars behoort te wees, het julle weer nodig dat 'n mens julle die eerste beginsels van die woorde van God moet leer, en julle het weer behoefte aan melk en nie aan vaste spys nie.

13 Want elkeen wat melk gebruik, is onervare in die woord van geregtigheid, omdat hy 'n kind is.

14 Maar vaste spys is vir volwassenes, vir die wat geestesvermoëns besit deur die gewoonte geoefen, om goed van kwaad te onderskei.

1 For hver yppersteprest tas iblandt mennesker og innsettes for mennesker til tjeneste for Gud, for å frembære både gaver og slaktoffer for synder,

2 som en som kan bære over med de vankundige og villfarende, fordi han også selv er skrøpelighet underlagt,

3 og for dens skyld må frembære syndoffer, som for folket, så og for sig selv.

4 Og ingen tiltar sig selv den ære, men den som kalles av Gud, likesom Aron.

5 Således tilla da heller ikke Kristus sig den ære å bli yppersteprest, men han som sa til ham: Du er min Sønn, jeg har født dig idag;

6 likesom han og på et annet sted sier: Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis.

7 Og han har i sitt kjøds dager med sterkt skrik og tårer frembåret bønner og nødrop til ham som kunde frelse ham fra døden, og han blev bønnhørt for sin gudsfrykt,

8 og således lærte han, skjønt han var Sønn, lydighet av det han led,

9 og da han var fullendt, blev han ophav til evig frelse for alle dem som lyder ham,

10 og blev av Gud kalt yppersteprest efter Melkisedeks vis.

11 Om dette har vi meget å si, som også er vanskelig å utlegge, eftersom I er blitt trege til å høre.

12 For skjønt I efter tiden burde være lærere, trenger I atter til at en lærer eder hvad som er de første grunner i Guds ord, og I er blitt sådanne som trenger til melk, ikke fast føde.

13 For hver den som får melk, er ukyndig i rettferds ord, for han er jo et barn;

14 men fast føde er for voksne, for dem som ved bruken har sine sanser opøvd til å skille mellem godt og ondt.