1 En Hy het weer in die sinagoge gegaan, en d r was 'n man met 'n verdorde hand.
2 En hulle het Hom in die oog gehou, of Hy hom op die sabbat gesond sou maak, sodat hulle Hom kon aanklae.
3 En Hy sê vir die man met die verdorde hand: Staan op in hul midde.
4 Daarop sê Hy vir hulle: Is dit geoorloof om op die sabbat goed of kwaad te doen, 'n lewe te red of dood te maak? Maar hulle het stilgebly.
5 En nadat Hy hulle rondom met toorn aangekyk het en tegelykertyd bedroef was oor die hardheid van hulle hart, sê Hy vir die man: Steek jou hand uit! En hy het dit uitgesteek, en sy hand is herstel, gesond soos die ander een.
6 Toe gaan die Fariseërs uit en hou dadelik raad met die Herodiane teen Hom, sodat hulle Hom sou kan ombring.
7 En Jesus het met sy dissipels teruggegaan na die see toe, en 'n groot menigte het Hom gevolg uit Galil,a en Jud,a
8 en Jerusalem en Idum,a en van oorkant die Jordaan af. En die wat om Tirus en Sidon gewoon het, 'n groot menigte, het na Hom gekom toe hulle hoor wat Hy alles doen.
9 En Hy het aan sy dissipels gesê dat 'n skuitjie altyd vir Hom moes klaar lê vanweë die skare, sodat hulle Hom nie miskien sou verdring nie.
10 Want Hy het baie gesond gemaak, sodat almal wat vol kwale was, op Hom toegeloop het om Hom aan te raak.
11 En elke keer as die onreine geeste Hom sien, het hulle voor Hom neergeval en geskreeu en gesê: U is die Seun van God!
12 En Hy het hulle herhaaldelik streng gebied om Hom nie bekend te maak nie.
13 En Hy het op die berg geklim en na Hom geroep die wat Hy wou hê, en hulle het na Hom gekom.
14 En Hy het twaalf aangestel, sodat hulle saam met Hom kon wees en Hy hulle kon uitstuur om te preek
15 en mag te hê om siektes te genees en die duiwels uit te dryf.
16 En aan Simon het Hy die bynaam Petrus gegee;
17 en verder Jakobus, die seun van Sebed,Âs, en Johannes, die broer van Jakobus -- aan hulle het Hy die bynaam Boan,rges gegee, dit is, seuns van die donder --
18 en Andr,as en Filippus, en Bartholom,Âs en Matth,Âs, en Thomas en Jakobus, die seun van Alf,Âs, en Thadd,Âs en Simon Kanan¡tes,
19 en Judas Isk riot, hy wat Hom verraai het.
20 En hulle het in 'n huis gegaan, en 'n skare het weer saamgekom, sodat hulle selfs nie brood kon eet nie.
21 Toe sy mense dit hoor, gaan hulle uit om Hom in die hande te kry; want hulle het gesê: Hy is buite sy sinne.
22 En die skrifgeleerdes wat van Jerusalem af gekom het, het gesê: Hy het Beëlsebul! en: Deur die owerste van die duiwels dryf Hy die duiwels uit.
23 En Hy het hulle na Hom geroep en vir hulle deur gelykenisse gesê: Hoe kan die Satan die Satan uitdryf?
24 En as 'n koninkryk teen homself verdeeld is, kan daardie koninkryk nie bly staan nie;
25 en as 'n huis teen homself verdeeld is, kan daardie huis nie bly staan nie;
26 en as die Satan teen homself opstaan en verdeeld is, kan hy nie bly staan nie, maar hy kom tot 'n einde.
27 Niemand kan in die huis van 'n sterk man ingaan en sy goed roof as hy nie eers die sterk man boei nie; en dan sal hy sy huis berowe.
28 Voorwaar Ek sê vir julle, al die sondes sal die mensekinders vergewe word en al die lasteringe wat hulle mag uitgespreek het;
29 maar wie teen die Heilige Gees gelaster het, het geen vergifnis tot in ewigheid nie, maar is skuldig aan die ewige oordeel --
30 omdat hulle gesê het: Hy het 'n onreine gees.
31 Sy broers en sy moeder het toe gekom, en terwyl hulle buite staan, stuur hulle na Hom om Hom te roep.
32 En 'n skare het rondom Hom gesit. Hulle sê toe vir Hom: U moeder en u broers soek U daarbuite.
33 En Hy antwoord hulle en sê: Wie is my moeder of my broers?
34 En Hy kyk rond na die wat rondom Hom sit, en sê: D r is my moeder en my broers!
35 Want elkeen wat die wil van God doen, die is my broer en my suster en moeder.
1 Og han gikk atter inn i en synagoge, og der var en mann som hadde en vissen hånd.
2 Og de lurte på ham, om han vilde helbrede ham på sabbaten, forat de kunde føre klagemål imot ham.
3 Og han sa til mannen som hadde den visne hånd: Stå op og kom frem!
4 Og han sa til dem: Er det tillatt på sabbaten å gjøre godt eller å gjøre ondt, å berge liv eller å slå ihjel? Men de tidde.
5 Og han så omkring på dem med harme, full av sorg over deres hjertes forherdelse, og sa til mannen: Rekk din hånd ut! Og han rakte den ut, og hans hånd blev frisk igjen.
6 Og fariseerne gikk ut og holdt straks råd imot ham sammen med herodianerne, hvorledes de skulde få ryddet ham av veien.
7 Og Jesus drog bort med sine disipler til sjøen, og en stor mengde fra Galilea og fra Judea fulgte ham,
8 og fra Jerusalem og fra Idumea og fra landet på hin side Jordan og omkring Tyrus og Sidon kom de til ham, en stor mengde, da de hørte hvor store gjerninger han gjorde.
9 Og han bød sine disipler at en båt skulde ligge ferdig til ham for folkets skyld, forat de ikke skulde trenge ham;
10 for han helbredet mange, så at alle de som hadde plager, trengte sig inn på ham for å få røre ved ham.
11 Og når de urene ånder så ham, falt de ned for ham og ropte: Du er Guds Sønn!
12 Og han bød dem med mange strenge ord at de ikke skulde gjøre ham kjent.
13 Og han gikk op i fjellet og kalte til sig dem han selv vilde, og de gikk til ham.
14 Og han utvalgte tolv, som skulde være med ham, og som han kunde sende ut for å forkynne ordet
15 og ha makt til å drive ut de onde ånder,
16 og han gav Simon navnet Peter,
17 og Jakob, Sebedeus' sønn, og Johannes, Jakobs bror, og han gav dem navnet Boanerges, det er tordensønner,
18 og Andreas og Filip og Bartolomeus og Matteus og Tomas og Jakob, Alfeus' sønn, og Taddeus og Simon Kananeus
19 og Judas Iskariot, han som forrådte ham.
20 Og de kom hjem, og folket kom atter sammen, så de ikke engang kunde få sig mat.
21 Og da hans nærmeste fikk høre om det, gikk de hjemmefra for å få fatt på ham; for de sa: Han er fra sig selv.
22 Og de skriftlærde, som var kommet ned fra Jerusalem, sa: Han er besatt av Be'elsebul, og: Det er ved de onde ånders fyrste han driver de onde ånder ut.
23 Og han kalte dem til sig og sa til dem i lignelser: Hvorledes kan Satan drive Satan ut?
24 Om et rike kommer i strid med sig selv, kan dette rike ikke bli stående,
25 og om et hus kommer i strid med sig selv, kan dette hus ikke bli stående.
26 Og dersom Satan setter sig op mot sig selv og kommer i strid med sig selv, kan han ikke bli stående, men det er ute med ham.
27 Men ingen kan gå inn i den sterkes hus og røve hans gods uten at han først har bundet den sterke; da kan han plyndre hans hus.
28 Sannelig sier jeg eder: Alle synder skal bli menneskenes barn forlatt, og alle bespottelser som de taler;
29 men den som taler bespottelig mot den Hellige Ånd, han får i all evighet ikke forlatelse, men er skyldig i en evig synd -
30 det var fordi de sa: Han er besatt av en uren ånd.
31 Så kom hans mor og hans brødre, og de stod utenfor og sendte bud til ham og bad ham komme ut.
32 Og folket satt omkring ham, og de sa til ham: Se, din mor og dine brødre er utenfor og spør efter dig.
33 Og han svarte dem og sa: Hvem er min mor og mine brødre?
34 Og han så på dem som satt omkring ham, og sa: Se, det er min mor og mine brødre!
35 Den som gjør Guds vilje, han er min bror og søster og mor.