1 撒但起来攻击以色列人， 引诱大卫去数点以色列人的数目。

2 于是大卫对约押和民众的领袖说： "你们去数点以色列人， 从别是巴直到但， 然后回来见我， 让我知道他们的数目。"

3 约押说： "愿耶和华使他的子民比现在增加百倍。我主我王啊， 他们不都是我主的仆人吗？我主为什么要作这事呢？为什么使以色列人陷在罪里呢？"

4 但王坚持他的命令， 约押不敢违抗； 约押就出去， 走遍以色列各地， 然后回到耶路撒冷。

5 约押把数点人民的数目呈报大卫： 全以色列能拿刀的人， 共有一百一十万； 犹大能拿刀的人， 共有四十七万。

6 唯有利未人和便雅悯人， 他没有数点在内， 因为约押厌恶王这个命令。

7 神不喜悦这事， 所以他击打以色列人。

8 大卫对 神说： "我犯了重罪， 因为我行了这事； 现在求你除去你仆人的罪孽， 因我作了十分愚昧的事。"

9 耶和华告诉大卫的先见迦得， 说：

10 "你去告诉大卫， 说： ‘耶和华这样说： 我给你提出三件事， 你可以选择一件， 我好向你施行。’"

11 于是迦得来见大卫， 对他说： "耶和华这样说： ‘你可以选择：

12 或是三年的饥荒； 或是在你敌人面前逃亡， 被你仇敌的刀剑追杀三个月； 或是耶和华的刀攻击三天， 就是在国中发生瘟疫三日， 耶和华的使者在以色列的四境施行毁灭。’现在你考虑一下， 我该用什么话回复那差派我来的。"

13 大卫对迦得说： "我十分作难， 我情愿落在耶和华的手里， 因为他有极丰盛的怜悯， 我不愿落在人的手里。"

14 于是耶和华使瘟疫降在以色列人身上； 以色列人死了七万人。

15 神差派一位使者到耶路撒冷去， 要毁灭那城； 正要施行毁灭的时候， 耶和华看见了， 就后悔所要降的这灾， 于是对施行毁灭的天使说： "够了！ 住手吧！ "那时， 耶和华的使者正站在耶布斯人阿珥楠的禾场附近。

16 大卫举目看见耶和华的使者站在天地中间， 手里拿着出了鞘的刀， 指向耶路撒冷。大卫和众长老都穿上麻布， 脸伏于地。

17 大卫对 神说： "吩咐统计这人民的不是我吗？是我犯了罪， 行了这大恶； 但这羊群作了什么呢？耶和华我的 神啊， 愿你的手攻击我和我的家族， 不可把瘟疫降在你子民的身上。"

18 耶和华的使者吩咐迦得去告诉大卫， 叫他上去， 在耶布斯人阿珥楠的禾场上， 为耶和华筑一座祭坛。

19 大卫就照着迦得奉耶和华的名所说的话上去了。

20 那时阿珥楠正在打麦子； 阿珥楠转过身来看见了天使， 就和他的四个儿子一起躲藏起来。

21 大卫来到阿珥楠那里， 阿珥楠看见大卫， 就从禾场上出来， 脸伏于地， 向大卫下拜。

22 大卫对阿珥楠说： "请把这块禾场的地让给我， 我要在这里为耶和华筑一座祭坛， 请你算足价银让给我， 使民间的瘟疫可以止息。"

23 阿珥楠对大卫说： "只管拿去吧， 我主我王看怎样好就怎样行吧； 你看， 我把牛给你作燔祭， 把打禾的用具当柴烧， 拿麦子作素祭； 这一切我都送给你。"

24 大卫王对阿珥楠说： "不， 我必照足价银向你买； 我不能拿你的东西献给耶和华， 也不能把没有付代价的东西献上作燔祭。"

25 于是大卫称了六千八百四十克金子给阿珥楠， 买了那块地。

26 大卫在那里为耶和华筑了一座祭坛， 献上燔祭和平安祭； 他呼求耶和华， 耶和华就应允他， 从天上降火在燔祭坛上。

27 耶和华吩咐使者， 他就收刀入鞘。

28 那时， 大卫见耶和华在耶布斯人阿珥楠的禾场上应允了他， 就在那里献祭。

29 摩西在旷野所做耶和华的帐幕和燔祭坛， 那时都在基遍的高地，

30 只是大卫不敢上去求问 神， 因为惧怕耶和华使者的刀。 [ (I Chronicles 21:31) 于是大卫说： "这就是耶和华 神的殿， 这就是给以色列人献燔祭的坛。" ]

1 Men Satan stod op imot Israel og egget David til å telle Israel.

2 Da sa David til Joab og folkets høvedsmenn: Gå avsted og tell Israel fra Be'erseba like til Dan og kom så til mig med melding, så jeg kan få vite tallet på dem.

3 Da sa Joab: Herren legge hundre ganger så mange til sitt folk som de er nu! Er de ikke, herre konge, alle sammen min herres tjenere? Hvorfor krever min herre dette? Hvorfor skal det bli til skyld for Israel?

4 Men kongen holdt fast ved sin befaling og gav ikke efter for Joab. Så tok da Joab ut og drog omkring i hele Israel og kom så tilbake til Jerusalem.

5 Og Joab opgav for David det tall som var utkommet ved folkemønstringen. I hele Israel var det elleve hundre tusen mann som kunde dra sverd, og i Juda fire hundre og sytti tusen.

6 Men Levi og Benjamin hadde han ikke mønstret sammen med de andre; for kongens ord var en vederstyggelighet for Joab.

7 Det som var skjedd, var ondt i Guds øine, og han slo Israel.

8 Da sa David til Gud: Jeg har syndet storlig ved å gjøre dette; men tilgi nu din tjeners misgjerning, for jeg har båret mig meget uforstandig at.

9 Men Herren talte til Gad, Davids seer, og sa:

10 Gå og tal til David og si: Så sier Herren: Tre ting forelegger jeg dig; velg en av dem, sa vil jeg gjøre så mot dig!

11 Da kom Gad til David og sa til ham: Så sier Herren: Velg nu

12 enten hungersnød i tre år eller å ligge under for dine motstandere i tre måneder, så du ikke kan undfly dine fienders sverd, eller at Herrens sverd og pest skal komme over landet i tre dager, og Herrens engel skal volde ødeleggelse i hele Israels landemerke! Tenk nu efter hvad jeg skal svare ham som har sendt mig!

13 David sa til Gad: Jeg er i stor angst; la mig da helst falle i Herrens hånd! For hans barmhjertighet er stor, men i menneskers hånd vil jeg nødig falle.

14 Så lot Herren det komme en pest i Israel, og det falt sytti tusen mann av Israel.

15 Og Gud sendte en engel til Jerusalem for å ødelegge det. Men da han holdt på med å ødelegge, så Herren det, og han angret det onde og sa til engelen som gjorde ødeleggelse: Det er nok; dra nu din hånd tilbake! Herrens engel stod da ved jebusitten Ornans treskeplass.

16 Som nu David så op, fikk han se Herrens engel, som stod mellem jorden og himmelen med draget sverd i sin hånd og rakte det ut mot Jerusalem. Da falt David og de eldste ned på sitt ansikt, klædd i sekk.

17 Og David sa til Gud: Var det ikke jeg som bød at folket skulde telles? Det er jeg som har syndet og gjort ille; men denne min hjord, hvad har de gjort? Herre min Gud, la heller din hånd komme over mig og over min fars hus, men ikke over ditt folk, så det blir hjemsøkt!

18 Da bød Herrens engel Gad å si til David at han skulde gå op og reise et alter for Herren på jebusitten Ornans treskeplass.

19 Så gikk David dit op efter det ord som Gad hadde talt i Herrens navn.

20 Da nu Ornan vendte sig om, fikk han se engelen, og hans fire sønner, som var med ham, skjulte sig; Ornan holdt just på med å treske hvete.

21 Da David kom til Ornan, så Ornan ut og fikk se David; så gikk han ut av treskeplassen og kastet sig ned for David med ansiktet mot orden.

22 Og David sa til Ornan: La mig få det sted hvor du har din treskeplass, så jeg kan bygge et alter for Herren der! La mig få det for dets fulle pris, forat hjemsøkelsen kan stanse og vike fra folket!

23 Da sa Ornan til David: Ta det bare! Min herre kongen må gjøre hvad han finner for godt! Her gir jeg dig oksene til brennofferne og treskesledene til ved og hveten til matofferet; alt sammen gir jeg som gave.

24 Men kong David svarte: Nei, jeg vil kjøpe det for full pris; jeg vil ikke ta til Herren det som ditt er, og ofre brennoffere som jeg har fått for intet.

25 Så gav David Ornan for stedet seks hundre sekel gull efter vekt.

26 Og David bygget der et alter for Herren og ofret brennoffere og takkoffere; og han ropte til Herren, og han svarte ham med ild fra himmelen på brennoffer-alteret.

27 Og Herren bød engelen at han skulde stikke sitt sverd i skjeden igjen.

28 Da David så at Herren hadde bønnhørt ham på jebusitten Ornans treskeplass, så ofret han der på den tid.

29 Herrens tabernakel, som Moses hadde latt gjøre i ørkenen, og brennoffer-alteret stod dengang på haugen i Gibeon;

30 men David torde ikke gå ditt for å søke Gud; så forferdet var han for Herrens engels sverd.