1 大卫住在自己宫中的时候， 他对拿单先知说： "看哪， 我住在香柏木做的王宫， 耶和华的约柜却在帐幕里。"

2 拿单对大卫说： "你可以照你的心意去作， 因为 神与你同在。"

3 当夜， 神的话临到拿单， 说：

4 "你去对我的仆人大卫说： ‘耶和华这样说： 你不可建殿给我居住。

5 因为自从我领以色列人上来那天起， 直到今日， 我都未曾住过殿宇， 只是从这帐幕到那帐幕， 从这帐棚到那帐棚。

6 我和以色列众人， 无论走到什么地方， 从没有向以色列的一个士师， 就是我所吩咐牧养我的子民的， 说： 你们为什么不给我建造香柏木的殿宇呢？’

7 现在你要对我的仆人大卫说： ‘万军之耶和华这样说： 我把你从羊圈中选召出来， 使你不再跟随羊群， 使你作领袖管治我的子民以色列。

8 无论你到哪里去， 我总与你同在； 在你面前消灭你所有的仇敌； 我必使你获得名声， 好像世上伟人的名声一样。

9 我要为我的子民以色列人选定一个地方， 栽培他们， 使他们住在自己的地方， 不再受搅扰， 也不再像从前被恶徒苦害他们，

10 好像我吩咐士师统治我的子民以色列人的日子一样。我必制伏你所有的仇敌， 并且我告诉你， 耶和华必为你建立家室。

11 你的寿数满足， 归你列祖那里的时候， 我必兴起你的后裔接替你， 他是你的众子中的一位； 我必坚立他的国。

12 他要为我建造殿宇， 我必坚立他的王位， 直到永远。

13 我要作他的父亲， 他要作我的儿子； 我的慈爱必不离开他， 像离开在你以前的那位一样；

14 我却要把他坚立在我的家里和我的国里， 直到永远； 他的王位必永远坚立。’"

15 拿单就按着这一切话和他所见的一切， 告诉了大卫。

16 于是大卫王进去， 坐在耶和华面前， 说： "耶和华 神啊， 我是什么人？我的家算什么， 你竟带领我到这个地步？

17 神啊， 这在你眼中看为小事， 你对你仆人的家的未来发出应许！ 耶和华 神啊， 你看我好像一个高贵的人。

18 你把荣耀加在你仆人身上， 我还有什么话可以对你说呢？你认识你的仆人。

19 耶和华啊， 为了你仆人的缘故， 也是按着你的心意， 你行了这一切大事， 为要使人知道这一切大事。

20 耶和华啊， 照着我们耳中所听见的， 没有谁能与你相比； 除你以外， 再没有别的神。

21 世上有哪一个国能比得上你的子民以色列呢？ 神亲自把他们救赎出来， 作自己的子民， 又在你从埃及所救赎出来的子民面前驱逐列国， 以大而可畏的事建立自己的名。

22 你使你的子民以色列永远作你的子民； 耶和华啊， 你也作了他们的 神。

23 耶和华啊， 现在求你永远坚立你应许你仆人和他的家的话， 照着你所说的实行吧。

24 愿你的名永远坚立、尊大， 以致人人都说： ‘万军之耶和华以色列的 神， 实在是以色列人的 神。’这样， 你仆人大卫的家就在你面前得到坚立了。

25 我的 神啊， 因为你启示了你的仆人， 要你的仆人为你建造殿宇， 所以你仆人才敢在你面前这样祷告。

26 耶和华啊， 唯有你是 神， 你曾应许把这福气赐给你的仆人；

27 现在请你赐福你仆人的家， 使它在你面前永远存留。耶和华啊， 因为你已经赐福了你仆人的家， 它必永远蒙福。"

1 Som nu David bodde i sitt hus, sa han til profeten Natan: Se, jeg bor i et hus av sedertre mens Herrens pakts-ark bor under telttepper.

2 Natan sa til David: Gjør du alt det du har i sinne! For Gud er med dig.

3 Men samme natt kom Guds ord til Natan, og det lød således:

4 Gå og si til min tjener David: Så sier Herren: Ikke skal du bygge mig det hus jeg skal bo i.

5 Jeg har jo ikke bodd i hus fra den dag jeg førte Israel op, og til denne dag, men jeg vandret fra telt til telt og fra tabernakel til tabernakel*. / {* idet tabernaklet blev flyttet fra et sted til et annet.}

6 Hvor jeg så vandret om i hele Israel, har jeg vel nogensinne talt således til nogen av Israels dommere, som jeg satte til å vokte mitt folk: Hvorfor har I ikke bygget mig et hus av sedertre?

7 Og nu skal du si så til min tjener David: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg tok dig fra havnegangen, hvor du gikk bak fårene, forat du skulde være fyrste over mitt folk Israel.

8 Og jeg var med dig overalt hvor du gikk, og utryddet alle dine fiender for dig, og jeg har latt dig vinne et navn så stort som de størstes på jorden.

9 Og jeg har gjort i stand et bosted for mitt folk Israel, og jeg har plantet det der, så det bor i sitt hjem og ikke uroes mere, og urettferdige mennesker ikke herjer det lenger som før,

10 like fra den tid jeg satte dommere over mitt folk Israel, og jeg har ydmyket alle dine fiender. Og nu forkynner jeg dig at Herren vil bygge dig et hus.

11 Når dine dagers tall er fullt, og du går til dine fedre, da vil jeg efter dig opreise din ætt, en av dine sønner, og jeg vil grunnfeste hans kongedømme.

12 Han skal bygge mig et hus, og jeg vil trygge hans trone til evig tid.

13 Jeg vil være hans far, og han skal være min sønn, og min miskunnhet vil jeg ikke la vike fra ham, således som jeg lot den vike fra ham som var før dig,

14 men jeg vil la ham bli i mitt hus og i mitt rike til evig tid, og hans trone skal være grunnfestet til evig tid.

15 Alle disse ord og hele dette syn bar Natan frem for David.

16 Da gikk kong David inn og blev der inne for Herrens åsyn, og han sa: Hvem er jeg, Herre Gud, og hvad er mitt hus, at du har ført mig hertil?

17 Og enda var dette for lite dine øine, Gud, og du talte om din tjeners hus langt frem i tiden, og du har sett til mig på menneskers vis, sa du kunde ophøie mig, Herre Gud!

18 Hvad skal så David mere si til dig om den ære du har vist din tjener? Du kjenner jo din tjener.

19 Herre! For din tjeners skyld og efter ditt hjerte har du gjort alt dette store og forkynt alle disse store ting.

20 Herre! Det er ingen som du, og det er ingen Gud foruten dig, efter alt det vi har hørt med våre ører.

21 Og hvor er det på jorden et eneste folk som ditt folk Israel, et folk som Gud kom og fridde ut, så det skulde være hans eget folk, for å gjøre dig et navn ved store og forferdelige gjerninger, ved å drive ut hedningefolk for ditt folks skyld, som du fridde ut fra Egypten?

22 Og du satte ditt folk Israel til å være ditt folk til evig tid, og du, Herre, er blitt deres Gud.

23 Så la nu, Herre, det ord du har talt om din tjener og om hans hus, stå fast til evig tid, og gjør som du har sagt!

24 Ja, la det stå fast! Da skal ditt navn bli stort til evig tid, så folk skal si: Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, er Gud for Israel! Og din tjener Davids hus skal være grunnfestet for ditt åsyn.

25 For du, min Gud, har åpenbaret for din tjener at du vil bygge ham et hus. Derfor har din tjener fått frimodighet til å bede for ditt åsyn.

26 Og nu, Herre, du er Gud, og du har lovt din tjener denne lykke.

27 Så la det nu behage dig å velsigne din tjeners hus, så det må bli stående for ditt åsyn til evig tid! For det som du, Herre, velsigner, er velsignet i all evighet.