1 我自己决定了， 到你们那里去的时候， 不再是忧愁的。

2 如果我使你们忧愁， 除了那因我而忧愁的人以外， 谁能使我快乐呢？

3 我写了这样的信， 免得我来的时候， 应该使我快乐的人反而使我忧愁； 我深信你们众人都以我的喜乐为你们的喜乐。

4 我从前心里痛苦难过， 流着眼泪写信给你们， 并不是要使你们忧愁， 而是要你们知道我是多么爱你们。

5 如果有人使人忧愁， 他不是使我忧愁， 而是使你们众人都有一点忧愁； 我只说有一点， 是避免说得过分。

6 这样的人受了许多人的责备， 也就够了，

7 倒不如饶恕他， 安慰他， 免得他因忧愁过度而受不了。

8 所以， 我劝你们要向他确实显明你们的爱心。

9 为这缘故， 我写了那封信， 要考验你们是不是凡事都顺从。

10 你们饶恕谁， 我也饶恕谁； 我所饶恕了的（如果我饶恕过什么）， 是为了你们在基督面前饶恕的，

11 免得撒但有机可乘， 因为我们并不是不晓得他的诡计。

12 从前我为基督的福音到了特罗亚， 虽然主给我开了门，

13 我心里仍然没有安宁， 因为见不到提多弟兄。于是我辞别了那里的人， 到马其顿去了。

14 感谢 神， 他常常在基督里， 使我们这些作俘虏的， 列在凯旋的队伍当中， 又借着我们在各地散播香气， 就是使人认识基督。

15 因为无论在得救的人或灭亡的人中间， 我们都是基督的馨香， 是献给 神的。

16 对于灭亡的人， 这是死亡的气味叫人死； 对于得救的人， 这却是生命的香气使人活。这些事谁够资格作呢？

17 我们不像那许多的人， 为了图利而谬讲 神的道。相反地， 我们讲话， 是出于真诚， 出于 神， 是在 神面前、在基督里的。

1 Men også for min egen skyld foresatte jeg mig at jeg ikke atter vilde komme til eder med sorg.

2 For hvis jeg gjør eder sorg, hvem er det da som gjør mig glad, uten den som jeg gjør sorg?

3 Og just i det øiemed skrev jeg, forat jeg ikke, når jeg kom, skulde få sorg av dem som jeg burde ha glede av, idet jeg har den tillit til eder alle at min glede er eders alles glede.

4 For med megen trengsel og angst i hjertet skrev jeg til eder under mange tårer, ikke for å gjøre eder sorg, men forat I skulde kjenne den kjærlighet som jeg særlig har til eder.

5 Men er det nogen som har voldt sorg, da er det ikke mig han har voldt sorg, men delvis - at jeg ikke skal være for hård - eder alle.

6 Det er nok for ham med den straff han har fått av de fleste,

7 så at I derimot heller skal tilgi og trøste ham, forat han ikke skal gå til grunne i ennu større sorg.

8 Derfor ber jeg eder å la kjærlighet råde mot ham.

9 For derfor var det også jeg skrev, for å få vite om I holder prøve, om I er lydige i alt.

10 Men den som I tilgir noget, ham tilgir og jeg; for det jeg har tilgitt - om jeg har hatt noget å tilgi - det har jeg gjort for eders skyld, for Kristi åsyn, forat vi ikke skal dåres av Satan;

11 for ikke er vi uvitende om hans tanker.

12 Da jeg kom til Troas for Kristi evangeliums skyld, og en dør var mig oplatt i Herren, hadde jeg ingen ro i min ånd, fordi jeg ikke fant Titus, min bror,

13 men jeg sa farvel til dem og drog videre til Makedonia.

14 Men Gud være takk, som alltid lar oss vinne seier i Kristus og ved oss åpenbarer sin kunnskaps duft på hvert sted!

15 For vi er en Kristi vellukt for Gud, blandt dem som blir frelst, og blandt dem som går fortapt,

16 for disse en duft av død til død, for hine en duft av liv til liv. Og hvem er vel duelig til dette?

17 For vi er ikke, som de mange, slike at vi forfalsker Guds ord til egen vinning; men som i renhet, ja som av Gud, taler vi for Guds åsyn i Kristus.