1 基列．耶琳人就前来， 把耶和华的约柜抬上去； 他们把它抬到山上亚比拿达的家中， 又把他的儿子以利亚撒分别为圣， 看守耶和华的约柜。

2 约柜停留在基列．耶琳很久， 有二十年之久， 以色列全家都痛悔寻求耶和华。

3 于是撒母耳对以色列全家说： "如果你们一心归向耶和华， 就当把外族的神和亚斯他录从你们中间除掉， 专心归向耶和华， 单单事奉他， 他必救你们脱离非利士人的手。"

4 以色列人就除掉众巴力和亚斯他录， 单单事奉耶和华。

5 撒母耳又说： "你们要把以色列众人都聚集在米斯巴， 我好为你们向耶和华祷告。"

6 于是， 他们聚集在米斯巴， 打了水， 浇奠在耶和华面前； 当日他们禁食， 并且在那里说： "我们得罪了耶和华。"撒母耳就在米斯巴治理以色列人。

7 非利士人听见以色列人集合在米斯巴， 各城的领袖就上来攻打以色列人； 以色列人听见了， 都害怕起来。

8 以色列人对撒母耳说： "请你不要静默， 为我们呼求耶和华我们的 神吧， 好叫他拯救我们脱离非利士人的手。"

9 撒母耳就牵来一只还在吃奶的羊羔， 把它作全牲的燔祭献给耶和华， 又为以色列人向耶和华呼求， 耶和华就应允他。

10 撒母耳正在献上燔祭的时候， 非利士人前来要与以色列人争战。当天， 耶和华发出极大的雷声， 攻击非利士人， 使他们溃乱， 他们就在以色列人面前被击败。

11 于是以色列人从米斯巴出去， 追赶非利士人， 击杀他们， 直到伯．甲的下边。

12 撒母耳搬来了一块石头， 把它竖立在米斯巴和善之间， 给这块石头起名叫以便以谢， 说： "直到现在， 耶和华都帮助我们。"

13 这样， 非利士人就被制伏了， 不再侵犯以色列的境界。撒母耳在世的日子， 耶和华的手一直攻击非利士人。

14 非利士人从以色列人夺得的城市， 自以革伦直到迦特， 都归还以色列人； 属于这些城市的四境， 以色列人也从非利士人手中夺回。那时， 以色列人和亚摩利人和平相处。

15 撒母耳终生作以色列人的士师。

16 他每年都巡回伯特利、吉甲和米斯巴， 在这些地方治理以色列人。

17 然后， 他回到拉玛， 因为他的家在那里。他也在那里治理以色列人， 并且在那里为耶和华筑了一座祭坛。

1 Da kom Kirjat-Jearims menn og hentet Herrens ark op og bar den inn i Abinadabs hus på haugen, og hans sønn Eleasar vidde de til å ta vare på Herrens ark.

2 Fra den dag arken kom til Kirjat-Jearim, gikk det en lang tid - tyve år gikk det; da sukket hele Israels hus efter Herren*. / {* søkte Herren med sukk over sin nød.}

3 Og Samuel sa til hele Israels hus: Dersom I vender om til Herren av hele eders hjerte, så ha de fremmede guder og Astarte-billedene bort fra eder og vend eders hjerte til Herren og tjen ham alene! Så skal han fri eder av filistrenes hånd.

4 Da skilte Israels barn sig av med Ba'alene og Astarte-billedene og tjente Herren alene.

5 Og Samuel sa: La hele Israel samle sig i Mispa! Så vil jeg bede til Herren for eder.

6 Så samlet de sig i Mispa, og de øste op vann og helte det ut for Herrens åsyn*, og de fastet den dag og bekjente der: Vi har syndet mot Herren. Og Samuel dømte Israels barn i Mispa. / {* til tegn på at de i sorg over sin synd utøste sitt hjerte til Herren.}

7 Da filistrene hørte at Israels barn hadde samlet sig i Mispa, drog filistrenes høvdinger op imot Israel, og da Israels barn hørte det, var de redde for filistrene.

8 Og Israels barn sa til Samuel: Hold ikke op med å rope for oss til Herren vår Gud at han vil frelse oss av filistrenes hånd!

9 Da tok Samuel et diende lam og ofret det helt som brennoffer til Herren, og Samuel ropte til Herren for Israel, og Herren svarte ham.

10 For mens Samuel ofret brennofferet, og filistrene rykket frem til strid mot Israel, da sendte Herren samme dag et sterkt tordenvær over filistrene og forferdet dem, så de blev slått av Israel.

11 Da drog Israels menn ut fra Mispa og forfulgte filistrene og hugg dem ned, like til nedenfor Bet-Kar.

12 Og Samuel tok en sten og satte den imellem Mispa og Sen; denne sten kalte han Eben-Eser* og sa: Hittil har Herren hjulpet oss. / {* hjelpe-sten.}

13 Således blev filistrene ydmyket og kom ikke mere inn i Israels land; og Herrens hånd var imot filistrene alle Samuels dager.

14 Og de byer som filistrene hadde tatt fra Israel, kom tilbake til Israel igjen, fra Ekron like til Gat, og alt land som hørte til dem, fridde Israel av filistrenes hånd, og det var fred mellem Israel og amorittene.

15 Samuel dømte Israel så lenge han levde.

16 År efter år drog han omkring til Betel og Gilgal og Mispa og dømte Israel på alle disse steder.

17 Og hver gang vendte han tilbake til Rama; for der var hans hus, og der dømte han Israel; og han bygget der et alter for Herren.