1 哈拿祷告说： "我的心因耶和华喜乐， 我的角因耶和华高举， 我的口向仇敌大大夸耀， 因为我以你的救恩为乐。
2 没有人像耶和华那么圣洁， 因为除你以外没有别的神， 也没有磐石像我们的 神。
3 你们不要多说骄傲的话， 也不要口出狂妄之言， 因为耶和华是全知的 神， 人的一切行为他都鉴察。
4 勇士的弓都被折断， 跌倒的人却以力量束腰。
5 饱足的， 要劳碌觅食， 饥饿的， 不再饥饿； 不能生育的， 生了七个儿女， 有过许多儿女的， 反倒衰微。
6 耶和华使人死， 也使人活； 使人下阴间， 也使人从阴间上来。
7 耶和华使人贫穷， 也使人富足； 使人降卑， 也使人升高。
8 他从灰尘中抬举贫寒的人， 从粪堆中提拔穷乏的人， 使他们与显贵同坐， 承受尊贵的座位。大地的柱子属于耶和华， 他把全地安放在柱子上面。
9 耶和华必保护虔诚人的脚步， 却使恶人在黑暗中灭亡， 因为人得胜不是靠着力量。
10 至高者在天上打雷， 耶和华必打碎与他作对的人。耶和华要审判地的四极， 却要赐力量给他所立的王， 高举他膏立之人的角。"
11 后来， 以利加拿回拉玛自己的家去。那孩子却留在以利祭司面前事奉耶和华。
12 以利的两个儿子是无赖， 不尊重耶和华，
13 也不理会当时祭司待人民的规矩。有人献祭， 在煮肉的时候， 祭司的仆人就来， 手里拿着三齿的叉，
14 把叉子插入煎盘里， 或鼎里， 或釜里， 或锅里， 叉子插上来的， 祭司都拿去。所有到示罗来的以色列人， 祭司都是这样待他们。
15 还有， 在焚烧脂油以前， 祭司的仆人就来， 对献祭的人说： "把祭肉交给祭司烧烤吧， 因为他不会向你要煮过的肉， 单要生的。"
16 如果那人对仆人说： "必须先把脂油焚烧了， 然后你才可以随意去拿。"他就说： "不可以， 你现在就要给我， 否则我就抢去。"
17 这样， 那两个青年人在耶和华面前所犯的罪很大， 因为他们藐视献给耶和华的祭物。
18 那时， 撒母耳还是个孩童， 束着细麻布的以弗得， 在耶和华面前事奉。
19 撒母耳的母亲每年为他做一件小外袍， 她和丈夫一同上来献年祭的时候， 就带来给他。
20 以利给以利加拿和他的妻子祝福， 说： "愿耶和华从这妇人身上还给你后裔， 代替你献给耶和华的孩子。"他们就回自己的地方去了。
21 耶和华眷顾哈拿， 她再怀孕， 先后生了三个儿子和两个女儿。那孩子撒母耳在耶和华面前， 渐渐长大。
22 以利已经老了， 听见自己的儿子对待以色列人的一切事， 又听见他们与在会幕门口侍应的妇女同寝。
23 以利就对他们说： "你们为什么作这些事？我亲自从众民那里听见了你们的恶行。
24 我儿啊， 不要这样， 因为我听见的消息很不好， 你们使耶和华的子民违背律法。
25 如果有人得罪人， 有官长（"官长"原文作" 神"）惩罚他； 如果有人得罪耶和华， 有谁为他求情呢？"他们却不听父亲的话， 因为耶和华有意要杀他们。
26 那孩子撒母耳的身量， 耶和华和众人对他的喜爱， 都不断增长。
27 有一位神人来见以利， 对他说： "耶和华这样说： ‘你父家在埃及法老家为奴的时候， 我不是向他们显现吗？
28 我不是从以色列众支派中， 选出他们作我的祭司， 上我的坛烧香， 在我面前穿以弗得吗？我不是把以色列人所献的火祭， 都赐给了你的父家吗？
29 你们为什么还以妒羡的眼光， 轻视我所吩咐要献上的祭牲和礼物呢？你为什么尊重你的儿子过于尊重我， 用我子民以色列所献一切最好的礼物自肥呢？’
30 因此， 耶和华以色列的 神说： ‘我曾说： 你的家和你的父家， 必永远行在我面前。’现在耶和华却说： ‘我决不容你们这样行了， 因为尊重我的， 我必尊重他； 藐视我的， 必受到轻视。
31 日子快到了， 我要砍下你和你父亲的膀臂， 使你家中再没有有权势的长者。
32 我赐给以色列人的一切福分， 你必像一个对头， 以嫉妒的眼光来看； 而在你的家中， 必永远再没有有权势的长者。
33 我必不从我的祭坛那里灭绝你家的人， 免得你的眼睛昏花， 心灵忧伤， 但所有你家中增添的人都必像世人一样死去。
34 你的两个儿子何弗尼和非尼哈所要遭遇的事， 是给你的一个证据： 他们二人必同日而死。
35 我要为自己兴起一位忠心的祭司， 他必依照我的心意行事； 我要为他建立一个稳固的家， 他一生必行在我的受膏者面前。
36 你家中剩下的人， 都要来向他下拜； 求一个银币， 一块饼， 也要说： 求你容我参与祭司的职务， 使我可以有点饼吃。’"
1 Og Hanna bad og sa: Mitt hjerte fryder sig i Herren, høit er mitt horn i Herren, vidt oplatt min munn mot mine fiender, for jeg gleder mig over din frelse.
2 Ingen er hellig som Herren; for det er ingen foruten dig, og det er ingen klippe som vår Gud.
3 Tal ikke så mange høie ord, la ikke frekke ord gå ut av eders munn! For en allvitende Gud er Herren, og av ham veies gjerninger.
4 Kjempenes bue brytes, og de snublende omgjorder sig med kraft.
5 De mette lar sig leie for brød, og de hungrige hører op å hungre; endog den ufruktbare føder syv barn, og den som er rik på sønner, visner bort.
6 Herren døder og gjør levende; han fører ned i dødsriket og fører op derfra.
7 Herren gjør fattig og gjør rik; han nedtrykker, og han ophøier;
8 han reiser den ringe av støvet, løfter den fattige av skarnet for å sette ham hos fyrster og gi ham et ærefullt sete; for Herren hører jordens støtter til, og på dem har han bygget jorderike.
9 Han verner sine frommes føtter, men ugudelige går til grunne i mørket; for ikke ved egen kraft er mannen sterk.
10 Forferdes skal hver den som strider mot Herren; over ham lar han det tordne i himmelen. Herren dømmer jordens ender, og han vil gi sin konge styrke og ophøie sin salvedes horn.
11 Så drog Elkana hjem igjen til Rama, men gutten tjente Herren under Elis, prestens, tilsyn.
12 Men Elis sønner var ryggesløse; de brydde sig ikke om Herren.
13 Sådan var prestenes adferd mot folket: Så ofte nogen kom med et offer, og kjøttet blev kokt, kom prestens dreng og hadde en gaffel med tre grener i sin hånd;
14 den stakk han ned i kjelen eller i gryten eller i pannen eller i potten, og alt det som kom op med gaffelen, tok presten til sig. Således gjorde de med alle israelitter som kom der til Silo.
15 Endog før de brente fettet, kom prestens dreng og sa til den mann som ofret: Kom hit med kjøtt til å steke for presten! Han tar ikke imot kokt kjøtt av dig, bare rått.
16 Så sa mannen til ham: Først må fettet brennes; siden kan du ta for dig efter som du har lyst til. Da svarte han: Nei, nu straks skal du komme med det; ellers tar jeg det med makt.
17 Og de unge menns synd var meget stor for Herrens åsyn; for mennene ringeaktet Herrens offer.
18 Men Samuel tjente for Herrens åsyn - en ung gutt klædd i en livkjortel av lerret.
19 Og hans mor gjorde hvert år en liten kappe til ham; den hadde hun med til ham, når hun drog op med sin mann for å bære frem det årlige offer.
20 Da velsignet Eli Elkana og hans hustru og sa: Herren gi dig barn igjen med denne kvinne istedenfor ham som hun bad om for Herren! Så drog de hjem igjen.
21 Og Herren så til Hanna, og hun blev fruktsommelig og fødte tre sønner og to døtre; men gutten Samuel vokste op hos Herren.
22 Eli var meget gammel, og når han hørte om alt det hans sønner gjorde mot hele Israel, og at de lå hos de kvinner som gjorde tjeneste ved inngangen til sammenkomstens telt,
23 sa han til dem: Hvorfor gjør I således? Jeg hører av hele folket her at eders adferd er ond.
24 Ikke så, mine sønner! Det rykte jeg hører, er ikke godt; I forfører Herrens folk.
25 Når en mann synder mot en annen mann, skal Gud* dømme ham; men når en mann synder mot Herren, hvem skal da bede for ham? Men de hørte ikke på det deres far sa; for det var Herrens vilje å la dem dø. / {* øvrigheten, 2MO 21, 6.}
26 Men gutten Samuel gikk frem i alder og i yndest både hos Herren og hos mennesker.
27 Og det kom en Guds mann til Eli, og sa til ham: Så sier Herren: Har jeg ikke åpenbaret mig for din fars hus, da de var i Egypten og måtte tjene Faraos hus?
28 Og jeg valgte ham blandt alle Israels stammer til prest for mig, til å ofre på mitt alter, brenne røkelse, bære livkjortel for mitt åsyn, og jeg gav din fars hus alle Israels barns ildoffer.
29 Hvorfor treder I mitt slaktoffer og mitt matoffer under føtter, de offer som jeg har påbudt i min bolig? Og du ærer dine sønner mere enn mig, idet I mesker eder med det beste av hver offergave som mitt folk, Israel, bærer frem.
30 Derfor lyder ordet fra Herren, Israels Gud: Vel har jeg sagt: Ditt hus og din fars hus skal ferdes for mitt åsyn til evig tid. Men nu lyder Herrens ord: Det være langt fra mig! Dem som ærer mig, vil jeg ære, og de som ringeakter mig, skal bli til skamme.
31 Se, dager skal komme da jeg avhugger din arm og din fars ætts arm, så ingen i din ætt skal bli gammel.
32 Og du skal skue trengsel for Guds bolig tross alt det gode han gjør mot Israel, og det skal aldri finnes nogen gammel i ditt hus.
33 Dog vil jeg ikke utrydde hver mann av din ætt fra mitt alter, så jeg lar dine øine slukne og din sjel vansmekte; men alle som vokser op i ditt hus, skal dø i sine manndomsår.
34 Og til tegn på dette skal du ha det som skal ramme begge dine sønner, Hofni og Pinehas: De skal begge dø på en dag.
35 Og jeg vil opreise for mig en trofast prest: han skal gjøre efter min hu og min vilje, og jeg vil bygge ham et hus som blir stående, og han skal ferdes for min salvedes åsyn alle dager.
36 Og enhver som er igjen av ditt hus, skal komme og bøie sig for ham for å få en sølvskilling og et brød og si: Kjære, sett mig i et av presteembedene, sa jeg kan få et stykke brød å ete!