1 有人告诉大卫： "看哪， 非利士人正在攻打基伊拉， 并且抢掠禾场。"

2 大卫就求问耶和华说： "我可以去击打这些非利士人吗？"耶和华对大卫说： "你可以去击打非利士人， 拯救基伊拉。"

3 跟随大卫的人对他说： "看哪， 我们在犹大地这里尚且惧怕， 何况到基伊拉去攻打非利士人的军兵呢？"

4 于是大卫再求问耶和华。耶和华回答他说： "你只管起来， 下到基伊拉去， 因为我必把非利士人交在你的手里。"

5 大卫和跟随他的人就到基伊拉去， 与非利士人争战， 掳走了他们的牲畜， 又在他们中间杀戮多人。这样， 大卫拯救了基伊拉的居民。

6 亚希米勒的儿子亚比亚他逃到基伊拉去见大卫的时候， 是手里带着以弗得下来的。

7 有人告诉扫罗， 大卫到了基伊拉， 扫罗就说： " 神把他交在我的手中了， 因为他进了一座有门有闩的城， 把自己关闭起来了。"

8 于是扫罗召集众人去争战， 要下到基伊拉去， 围困大卫和跟随他的人。

9 大卫知道扫罗设计害他， 就对亚比亚他祭司说： "把以弗得拿来！ "

10 大卫说： "耶和华以色列的 神啊！ 你仆人确实听见了扫罗想要到基伊拉来， 为了我的缘故要毁灭这城。

11 基伊拉人会把我交在扫罗的手里吗？扫罗会照着你仆人所听到的下来吗？耶和华以色列的 神啊！ 求你告诉你仆人。"耶和华说： "他必下来。"

12 大卫又说： "基伊拉人会把我和跟随我的人交在扫罗手里吗？"耶和华说： "他们必把你们交出来。"

13 大卫和跟从他的人， 约有六百人， 就起身离开基伊拉， 到处漂泊。有人告诉扫罗， 大卫已经逃离了基伊拉， 扫罗就不出去了。

14 大卫住在旷野的山寨里， 又住在亚弗旷野的山里。扫罗天天寻索大卫， 神却不把大卫交在他手里。

15 大卫惧怕， 因为扫罗出来寻索他的命。那时大卫住在西弗旷野的何列斯那里。

16 扫罗的儿子约拿单起身， 到何列斯去见大卫， 鼓励他， 使他靠 神坚强起来，

17 对他说： "你不要惧怕！ 我父亲扫罗的手必不能害你。你必要作以色列的王， 我要在你以下位居第二， 这事连我父亲扫罗也知道了。"

18 于是他们二人在耶和华面前立了约。大卫仍住在何列斯， 约拿单却回自己的家去了。

19 西弗人上到基比亚去见扫罗， 说： "大卫不是在我们这里的何列斯的山寨， 就是在旷野南边的哈基拉山上藏着吗？

20 王啊， 现在请下来， 请你随着你的心愿下来， 我们必亲自把他交在王的手里。"

21 扫罗说： "愿耶和华赐福你们， 因为你们关心我。

22 你们要去再确实查看他脚踪所到的地方， 有谁看见他在那里， 因为有人对我说， 他非常狡猾。

23 你们要去查看他所有藏身的地方， 确定以后再回来见我， 我就与你们同去； 如果他在本地， 我必从犹大的千门万户中把他搜出来。"

24 于是西弗人起身， 在扫罗以先到西弗去了。那时大卫和跟随他的人却在玛云旷野， 就是在荒野南边的亚拉巴。

25 扫罗和跟随他的人去寻找大卫。有人告诉大卫， 他就下到磐石那里， 留在玛云旷野。扫罗听见了， 就在玛云旷野追赶大卫。

26 扫罗在山这边走， 大卫和跟随他的人却在山那边走。大卫匆匆忙忙逃避扫罗， 扫罗和跟随他的人却四面包围大卫和跟随他的人， 要把他们捉住。

27 那时忽有使者来见扫罗说： "请你赶快回去， 因为非利士人来突击这地。"

28 于是扫罗不再追赶大卫， 回去迎战非利士人。因此这地方被称为西拉．哈玛希罗结。

29 大卫从那里上去， 住在隐．基底的山寨里。（本节在《马索拉抄本》为24:1）

1 Så kom det nogen og sa til David: Filistrene har nu kringsatt Ke'ila, og de plyndrer låvene.

2 Da spurte David Herren: Skal jeg ta avsted og slå disse filistrer? Herren svarte David: Ta avsted og slå filistrene og frels Ke'ila!

3 Men Davids menn sa til ham: Vi må jo være redde for livet her i Juda; og så skulde vi dra til Ke'ila mot filistrenes fylkinger?

4 Da spurte David Herren ennu en gang, og Herren svarte ham og sa: Ta ut og dra ned til Ke'ila! Jeg gir filistrene i din hånd.

5 Så drog David og hans menn til Ke'ila, og han stred mot filistrene og drev deres buskap bort og påførte dem et stort mannefall. Således frelste David Ke'ilas innbyggere.

6 Da Abjatar, Akimeleks sønn, flyktet til David i Ke'ila, hadde han livkjortelen med sig der ned.

7 Da Saul fikk spurt at David var kommet til Ke'ila, sa han: Gud kjennes ikke ved ham og har gitt ham i min hånd; for han har stengt sig selv inne ved å gå inn i en by med dobbelte porter og bommer.

8 Så kalte Saul alt folket sammen til strid og vilde dra ned til Ke'ila for å kringsette David og hans menn.

9 Da David skjønte at det var mot ham Saul la op onde råd, sa han til Abjatar, presten: Kom hit med livkjortelen!

10 Så sa David: Herre, Israels Gud! Din tjener har hørt at Saul har i sinne å komme til Ke'ila og ødelegge byen for min skyld.

11 Vil Ke'ilas menn overgi mig til ham? Vil Saul dra her ned, som din tjener har hørt? Herre, Israels Gud! Åpenbar det for din tjener! Herren svarte: Ja, han vil dra her ned.

12 Da sa David: Vil Ke'ilas menn overgi mig og mine menn til Saul? Herren svarte: Ja, det vil de.

13 Da brøt David op med sine folk, omkring seks hundre mann; de drog bort fra Ke'ila og vanket om hvor det traff sig. Og da Saul fikk spurt at David hadde sloppet bort fra Ke'ila, lot han være å dra ut.

14 Siden holdt David til i ørkenen, i fjellborgene; han holdt til i fjellene i Sifs ørken; og Saul søkte efter ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans hånd.

15 Men David skjønte at Saul hadde draget ut for å stå ham efter livet. Mens David var i skogen i Sifs ørken,

16 drog Jonatan, Sauls sønn, avsted og kom til ham i skogen, og han styrket hans mot i Gud.

17 Han sa til ham: Vær ikke redd! Min far Sauls hånd skal ikke nå dig; du skal bli konge over Israel, og jeg skal være den næste efter dig; det vet også Saul, min far.

18 Så gjorde de begge en pakt for Herrens åsyn; og David blev i skogen, men Jonatan drog hjem igjen.

19 Men nogen sifitter drog op til Saul i Gibea og sa: David holder sig skjult hos oss i fjellborgene i skogen, på Kakilahaugen sønnenfor ørkenen.

20 Så kom nu her ned, konge, så sant det er din attrå å komme her ned, og vi skal sørge for å overgi ham i kongens hånd.

21 Saul svarte: Velsignet være I av Herren, fordi I har medynk med mig!

22 Dra nu bort og pass på fremdeles, så I kan få rede på og se efter hvor han vanker, og hvem som har sett ham der! For folk har sagt mig at han er meget slu.

23 Se efter og gjør eder kjent med alle de smutthuller hvor han skjuler sig, og kom så tilbake til mig med sikker beskjed. Så vil jeg gå med eder, og dersom han er i landet, skal jeg søke ham op blandt alle Judas tusener.

24 Så brøt de op og drog til Sif forut for Saul; men David og hans menn var da i Maons ørken, på den øde mark sønnenfor ørkenen.

25 Siden gikk Saul og hans menn avsted for å lete efter David; men David fikk vite det, og han drog ned til klippen og blev i Maons ørken; og da Saul fikk høre det, satte han efter David til Maons ørken.

26 Saul gikk på den ene side av fjellet og David og hans menn på den andre side. Og David søkte engstelig å komme bort fra Saul, mens Saul og hans menn holdt på å omringe David og hans menn for å gripe dem.

27 Da kom det et bud til Saul og sa: Skynd dig og dra avsted! Filistrene har falt inn i landet.

28 Så vendte Saul tilbake og forfulgte ikke David lenger, men drog mot filistrene; derfor har de kalt dette sted Sela-Hammahlekot*. / {* undkomst-klippen.}