1 第三天， 大卫和跟随他的人到了洗革拉。那时亚玛力人袭击了南地和洗革拉。他们攻破了洗革拉， 又放火焚烧。
2 他们把妇女和城里所有的人， 无论大小都掳走了。他们没有杀人， 都带着他们从原路回去了。
3 大卫和跟随他的人到了那城， 看见城已经被火烧毁， 他们的妻子、儿女都被掳走了，
4 就放声大哭， 直哭到没有力气再哭。
5 大卫的两个妻子， 耶斯列人亚希暖和作过拿八妻子的迦密人亚比该， 也都被掳去了。
6 大卫处境非常困难， 因为众人都为自己的儿女心中苦恼， 说要用石头打死大卫； 但大卫靠着耶和华他的 神坚强起来。
7 大卫对亚希米勒的儿子、亚比亚他祭司说： "请你把以弗得带到我这里来。"亚比亚他就把以弗得带到大卫那里去。
8 大卫求问耶和华说： "我可以追赶这群匪徒吗？我可以追上他们吗？"耶和华回答他： "你可以追赶， 你必定追上， 也必定把一切救回来。"
9 于是大卫和跟随他的六百人出发。他们到了比梭溪， 有些跟不上的就留在那里。
10 有二百人太疲乏， 不能渡过比梭溪， 就留在那里， 大卫和四百人继续追赶。
11 他们在田野里遇见一个埃及人， 就把他带到大卫那里。他们给他饭吃， 又给他水喝。
12 又给他一块无花果饼， 两个葡萄饼。他吃了， 精神就恢复过来， 因为他已经三天三夜没有吃东西， 没有喝水了。
13 大卫问他： "你是属谁的？你从哪里来？"他回答： "我是个埃及的青年人， 是亚玛力人的奴仆。因为我三天前病了， 我的主人就把我丢弃了。
14 我们侵袭了基利提的南方和属犹大地的南方， 以及迦勒地的南方， 又用火烧了洗革拉。"
15 大卫对他说： "你愿意带我下到那一群匪徒那里吗？"他回答： "如果你指着 神向我起誓， 不杀死我， 也不把我交在我主人手里， 我就带你下到那一群匪徒那里去。"
16 他带大卫下去。匪徒们都分散在各处， 正在吃喝、跳舞， 因为他们从非利士地和犹大地抢来的战利品很多。
17 大卫击杀他们， 从黄昏直到次日的晚上。除了四百个骑骆驼的年轻人逃跑了以外， 他们当中一个人也没有逃脱。
18 亚玛力人抢去的一切， 大卫都救回来了， 也救回了他的两个妻子。
19 无论大小， 不分男女， 无论是他们抢来的， 或是被人掳去的， 大卫都夺回来， 没有失落一样。
20 大卫夺了所有的羊群和牛群， 跟从大卫的人把它们赶到原有的群畜面前， 说： "这是大卫的战利品。"
21 大卫来到那二百人那里， 那些人因太疲乏不能跟随大卫去， 而留在比梭溪旁； 他们出来迎接大卫和跟随他的众人。大卫接近众人的时候， 就向他们问安。
22 与大卫一起去的那些人中， 有些恶人和流氓说： "他们没有和我们一起去， 我们就不把夺回来的战利品分给他们， 只把他们各人的妻子和儿子还给他们， 让他们领回去就是了。"
23 大卫说： "兄弟们， 耶和华赐给我们的， 你们不可以这样作。他保护了我们， 又把那些攻击我们的匪徒交在我们手里。
24 这事谁要听从你们呢？下战场的得多少， 留守武器的也得多少， 应当大家平分。"
25 从那天起， 大卫定此为以色列的律例典章， 直到今日。
26 大卫到了洗革拉， 就从战利品中取一部分送给他的朋友、犹大的长老， 说： "看哪， 这是从耶和华的仇敌那里得来的战利品， 送给你们作礼物。"
27 他送礼物给在伯特利的、在南地拉末的、在雅提珥的、
28 在亚罗珥的、在息末的、在以实提莫的、
29 在拉哈勒的、在耶拉蔑各城的、在基尼各城的、
30 在何珥玛的、在歌拉珊的、在亚挞的、
31 在希伯仑的人， 又送给一切大卫及其跟随者所到过之地的人。
1 Da David og hans menn på den tredje dag kom til Siklag, hadde amalekittene overfalt sydlandet og Siklag, og de hadde inntatt Siklag og brent det op.
2 Og kvinnene og alle som var der, både små og store, hadde de tatt til fange; de hadde ikke drept nogen, men hadde ført dem bort og hadde draget sin vei,
3 og da David og hans menn kom til byen, fikk de se at den var brent op, og at deres hustruer og sønner og døtre var tatt til fange.
4 Da brast de i gråt, både David og de folk som var med ham, og de gråt til de ikke lenger var i stand til å gråte.
5 Også Davids to hustruer, Akinoam fra Jisre'el og Abiga'il, karmelitten Nabals hustru, var tatt til fange.
6 Og selv kom David i stor nød, for folket sa at de vilde stene ham; så harme og sorgfulle var de alle sammen for sine sønners og døtres skyld. Men David søkte styrke hos Herren sin Gud.
7 Og David sa til presten Abjatar, Akimeleks sønn: Kom hit til mig med livkjortelen! Da kom Abjatar til David med livkjortelen.
8 Og David spurte Herren: Skal jeg sette efter denne røverflokk? Kan jeg nå dem igjen? Herren svarte: Sett efter dem! Du skal nå dem igjen, og du skal frelse fangene!
9 Så drog David avsted med de seks hundre mann som fulgte ham, og de kom til Besor-bekken. Der blev en del av dem igjen;
10 David satte efter fienden med fire hundre mann, men to hundre mann blev igjen - de var for trette til å gå over Besor-bekken.
11 Så fant de en egyptisk mann som lå på marken, og de tok ham med sig til David. Og de gav ham mat, som han åt, og lot ham få vann å drikke,
12 og dessuten et stykke fikenkake og to rosinkaker, og da han hadde ett, vendte hans livsånd tilbake; for han hadde ikke smakt mat og ikke drukket vann i tre dager og tre netter.
13 Og David spurte ham: Hvem hører du til, og hvor er du fra? Han svarte: Jeg er en egyptisk gutt, tjener hos en amalekittisk mann; men min herre gikk fra mig her fordi jeg blev syk for tre dager siden.
14 Vi hadde gjort innfall i sydlandet hvor kreterne* bor, og i det land som hører Juda til, og i den del av sydlandet som hører Kalebs ætt til, og vi hadde brent op Siklag. / {* d.e. filisterne, 1SA 30, 16.}
15 Da sa David til ham: Vil du føre mig ned til denne røverflokk? Han svarte: Tilsverg mig ved Gud at du ikke vil drepe mig og heller ikke overgi mig i min herres hånd, sa vil jeg føre dig ned til den røverflokk du taler om.
16 Derefter førte han ham ned, og der lå de spredt rundt omkring over hele marken og åt og drakk og holdt fest med alt det store bytte de hadde tatt fra filistrenes land og fra Juda land.
17 David hugg dem ned helt fra skumringen til næste dags aften, og ingen av dem slapp unda så nær som fire hundre unge menn som kastet sig på kamelene og flyktet.
18 Og David berget alt det som amalekittene hadde tatt; også sine to hustruer berget David.
19 Det manglet ikke nogen, hverken liten eller stor, hverken sønner eller døtre, heller ikke noget av byttet eller av det de hadde tatt med sig; alt sammen hadde David med sig tilbake.
20 Alt feet tok David og, både det små og det store; og driftekarene gikk foran buskapen og ropte: Dette er Davids bytte.
21 Da David kom til de to hundre mann som hadde vært for trette til å følge ham, og som han hadde latt bli tilbake ved Besor-bekken, gikk de ut imot David og de folk som var med ham; og David gikk frem til folkene og hilste på dem.
22 Da tok de til orde alle de onde og illesinnede menn blandt dem som hadde fulgt David, og sa: Siden de ikke gikk med oss, vil vi ikke gi dem noget av det bytte vi har berget; bare sin hustru og sine barn kan hver av dem ta med sig og gå hjem.
23 Men David sa: Således skal I ikke gjøre, mine brødre, med det som Herren har gitt oss; han har bevart oss og gitt denne røverflokk som var kommet over oss, i vår hånd.
24 Hvem skulde vel holde med eder i dette? Nei, den som drog med i striden, skal ikke ha større del av byttet enn den som blev igjen ved trosset; de skal dele likt.
25 Og således blev det fra den dag og fremover - han gjorde dette til lov og rett i Israel, således som det er den dag idag.
26 Da David kom til Siklag, sendte han noget av byttet til Judas eldste, de som var hans venner, og lot si: Se, her er en gave til eder av byttet som jeg har tatt fra Herrens fiender -
27 til dem i Betel sendte han, og til dem i Ramot-Negeb og til dem i Jattir
28 og til dem i Aroer og til dem i Sifmot og til dem i Estemoa
29 og til dem i Rakal og til dem i jerahme'elittenes byer og til dem i kenittenes byer
30 og til dem i Horma og til dem i Kor-Asan og til dem i Atak
31 og til dem i Hebron og til alle de steder hvor David hadde vanket om med sine menn.