1 在以法莲山地的拉玛．琐非， 有一个以法莲人名叫以利加拿， 是耶罗罕的儿子、以利户的孙子、托户的曾孙、苏弗的玄孙。

2 他有两个妻子， 一个名叫哈拿， 另一个名叫毗尼拿。毗尼拿有孩子， 哈拿却没有孩子。

3 这人每年都从他的本城上示罗去敬拜， 献祭给万军之耶和华。在示罗有以利的两个儿子， 何弗尼和非尼哈， 作耶和华的祭司。

4 以利加拿在献祭的那天， 就把祭肉分给妻子毗尼拿和她所有的儿女。

5 但他当面只分给哈拿一份； 他虽然爱哈拿， 耶和华却使哈拿不能怀孕。

6 因为耶和华使哈拿不能怀孕， 她的对头就尽力刺激她， 使她苦恼。

7 年年都是这样； 每逢她上耶和华殿的时候， 毗尼拿总是刺激哈拿， 使她哭泣， 吃不下饭。

8 她的丈夫以利加拿对她说： "哈拿， 你为什么哭泣？为什么不吃饭， 为什么心里难过呢？你有我不是比有十个儿子更好吗？"

9 哈拿在示罗吃喝完了， 就起来。（那时以利祭司在耶和华殿的门柱旁边， 坐在椅子上。）

10 她心里愁苦， 就向耶和华祷告， 流泪痛哭，

11 并且许愿， 说： "万军之耶和华啊， 你若是看顾使女的困苦， 记念我， 不忘记你的使女， 赐给使女一个儿子， 我就必把他一生献给耶和华， 不剃他的头。"

12 哈拿向耶和华祷告了很久， 以利一直在注视她的嘴。

13 原来哈拿是在心中诉说， 只见她的嘴唇在动， 却听不见她的声音， 因此以利以为她是个喝醉了的女人。

14 以利就对她说： "你要醉到几时呢？快快醒过来吧！ "

15 哈拿回答： "我主啊， 不是的。我是个心灵愁苦的妇人， 淡酒烈酒都没有喝， 只不过在耶和华面前倾吐我的心意。

16 不要把你的使女看作不检点的女子， 我因为极度愁苦和激动， 才一直倾诉到现在。"

17 以利回答： "平平安安回去吧！ 愿以色列的 神把你所求的赐给你。"

18 哈拿说： "愿你的婢女在你眼前蒙恩！ "于是这妇人回去， 并且吃饭， 脸上再没有愁容。

19 第二天， 他们清早起来， 在耶和华面前敬拜， 然后回到他们的家乡拉玛， 回到自己的家里去。以利加拿和妻子哈拿同房； 耶和华顾念哈拿，

20 她就怀孕； 时候到了， 就生了一个儿子， 哈拿给他起名叫撒母耳， 因为她说： "他是我从耶和华那里求来的。"

21 以利加拿和他全家都上示罗去， 向耶和华献年祭和还所许的愿；

22 哈拿却没有上去， 因为她对丈夫说： "等孩子断了奶， 我才带他去朝见耶和华。他要永远住在那里。"

23 她丈夫以利加拿对她说： "你看怎样好， 就怎样作吧。你可以留在这里， 等到你给孩子断了奶， 但愿耶和华实现他的话。"于是哈拿留在家里乳养孩子， 直到给他断了奶。

24 她给孩子断了奶之后， 就带他一同上去， 又带了一头三岁的公牛、十公斤面和一皮袋酒。她把孩子带到示罗耶和华的殿那里； 那时孩子还很小。

25 他们宰了公牛以后， 就带孩子到以利那里，

26 妇人说： "我主啊， 我敢指着我主的性命起誓， 我就是从前在这里站在你旁边， 向耶和华祷告的那个妇人。

27 那时我祈求为要得这孩子， 耶和华已经把我向他所求的赐给我了，

28 所以我现在把他献给耶和华， 他的一生是属于耶和华的。"于是他就在那里敬拜耶和华。

1 Det var en mann fra Ramata'im-Sofim i Efra'im-fjellene; han hette Elkana og var sønn av Jeroham, sønn av Elihu, sønn av Tohu, sønn av Suf, en efra'imitt* / {* en levitt boende i Efra'ims stamme.}

2 Han hadde to hustruer; den ene hette Hanna og den andre Peninna; og Peninna hadde barn, men Hanna hadde ikke.

3 Denne mann drog år efter år op fra sin by for å tilbede og ofre til Herren, hærskarenes* Gud, i Silo; der var Elis to sønner, Hofni og Pinehas, prester for Herren. / {* NEH 9, 6.}

4 Og når dagen kom da Elkana bar frem sitt offer, da gav han sin hustru Peninna og alle hennes sønner og hennes døtre hver sitt stykke av offeret;

5 men Hanna gav han et dobbelt stykke, for han elsket Hanna, enda Herren hadde tillukket hennes morsliv,

6 og hennes medbeilerske krenket henne også sårt for å egge henne til vrede, fordi Herren hadde lukket for hennes morsliv.

7 Således gjorde han år efter år, så ofte hun drog op til Herrens hus, og således krenket Peninna henne, og hun gråt og vilde ikke ete.

8 Da sa Elkana, hennes mann, til henne: Hanna, hvorfor gråter du, og hvorfor eter du ikke? Hvorfor er du så sorgfull? Er jeg ikke mere for dig enn ti sønner?

9 Da de nu engang hadde ett og drukket i Silo, og mens Eli, presten, satt på sin stol ved dørposten i Herrens tempel, stod Hanna op,

10 og i sin hjertesorg bad hun til Herren og gråt sårt.

11 Og hun gjorde et løfte og sa: Herre, hærskarenes Gud! Dersom du vil se til din tjenerinne i hennes nød og komme mig i hu og ikke glemme din tjenerinne, men la din tjenerinne få en sønn, så vil jeg gi ham til Herren for hele hans levetid, og det skal ikke komme rakekniv på hans hode.

12 Således bad hun lenge for Herrens åsyn, og Eli gav akt på hennes munn;

13 for det var i sitt hjerte Hanna bad; bare hennes leber rørte sig, men hennes røst hørtes ikke. Derfor tenkte Eli at hun var drukken,

14 og han sa til henne: Hvor lenge vil du te dig som drukken? Se til å bli av med ditt rus!

15 Da svarte Hanna og sa: Nei, min herre! Jeg er en kvinne som bærer på en tung sorg i sitt hjerte; vin og sterk drikk har jeg ikke drukket, men jeg utøste min sjel for Herrens åsyn.

16 Hold ikke din tjenerinne for en ryggesløs kvinne! For jeg har hele tiden talt av min store sorg og gremmelse.

17 Da svarte Eli og sa: Gå bort i fred, og Israels Gud skal gi dig det du har bedt ham om.

18 Hun sa: La din tjenerinne finne nåde for dine øine! Så gikk kvinnen sin vei, og nu åt hun og så ikke mere så sorgfull ut.

19 Morgenen efter stod de tidlig op og tilbad for Herrens åsyn; så vendte de tilbake og kom hjem igjen til Rama. Og Elkana holdt sig til Hanna, sin hustru, og Herren kom henne i hu;

20 og innen året var omme, blev Hanna fruktsommelig og fødte en sønn, og kalte ham Samuel*; for [sa hun] jeg har bedt Herren om ham. / {* for han er utbedt og jeg bønnhørt av Gud.}

21 Da så mannen - Elkana - drog op igjen med hele sitt hus for å ofre til Herren det årlige offer og sitt løfteoffer,

22 drog Hanna ikke med op, men sa til sin mann: Jeg vil vente til gutten er avvent; da vil jeg ta ham med mig, så han kan fremstilles for Herrens åsyn og bli der all sin tid.

23 Elkana, hennes mann, sa til henne: Gjør hvad du finner for godt; bli hjemme til du har avvent ham; bare Herren vil holde sitt ord! Så blev kvinnen hjemme, og hun gav sin sønn die til hun hadde avvent ham.

24 Og så snart hun hadde avvent ham, reiste hun op med ham og hadde med sig tre okser og en efa mel og en skinnsekk med vin, og hun bar ham inn i Herrens hus i Silo - han var bare en ganske liten gutt.

25 Så slaktet de oksen og førte gutten inn til Eli.

26 Og hun sa: Hør mig, min herre! Så sant du lever, min herre: Jeg er den kvinne som stod her hos dig og bad til Herren.

27 Denne gutt var det jeg bad om, og Herren har gitt mig det jeg bad ham om.

28 Og nu gir jeg ham tilbake til Herren for all den tid han er til; det var for Herrens skyld jeg bad om ham. Og de tilbad Herren der.